CO2-tilbageholdelse

Formålet med lavbundsprojekter er først og fremmest at mindske frigivelsen af CO2 fra kulstofrige tørvejorde samt at for bedre mulighederne for biodiversitet.

Gennem mange år udrettede og uddybede man vandløbene så de ligger dybt i terrænet, og samtidig etableredes grøfte- drænsystemer. Formålet var at lede vandet væk fra arealerne, og sænke grundvandsstanden. Det har medført, at disse kulstofrige tørvejorde på kort tid er blevet iltrige, hvilket skaber gode forhold for jordens nedbrydere. Bakterier og mikroorganismer har siden, at man anlagde dræningssystemerne, omsat de kulstofrige tørvejorde til CO2, som udledes til atmosfæren. Jorden bliver i bogstavelig forstand omdannet til bl.a. CO2. Det har medført, at arealerne over tid har ”sat sig”, da tørven er blevet omsat, og i nogle tilfælde medført betydelige terrænsænkninger på flere meter.

Ved at genetablere den naturlige hydrologi på kulstofrige tørvejorde, hæver man igen grundvandsstanden op til ca. 10-20 cm under terræn og skaber dermed iltfrie forhold. De iltfrie forhold, som vandstanden giver, gør, at mikroorganismerne ikke anvender ilt til at oxidere organisk kulstof, der danner CO2. Dermed bliver processen, hvor de omdanner den kulstofrige tørv til bl.a. frit CO2, mindsket eller stoppes helt.

Det medfører, at de gamle enge, moser og søer genetableres, så der igen kan lagres CO2 i jorden.

Større sammenhængende naturområder

Som en del af formålet skal projekterne også bidrage til at øge naturarealerne ved at skabe større sammenhængende naturområder, samt ved at sammenkæde eksisterende naturområder, og dermed bidrage med økologiske korridorer imellem eksisterende habitater og dermed over tid hjælpe til at understøtte biodiversiteten. Herudover skabes flere habitater ved, at den intensive drift på arealerne ændres til ekstensiv til glæde for en række dyre- og plantearter i nærmiljøerne knyttet til fugtige enge, moser og krat.

Det vil dog i mange tilfælde være nødvendigt for biodiversiteten at få græsning – med lavt græsningstryk – i store sammenhængende indhegninger for at fremme biodiversiteten fremadrettet efter projekternes gennemførelse. Hvis dette har interesse, er der mulighed for støtte til hegning efter projektets gennemførelse.  

Bedre vandmiljø

Arealerne virker også som en buffer mellem omdrifts-arealerne og vandløbene, ved at opsamle dele af det næringsrige vand, som ellers vil havne i vandløbene og til sidst ende i vores fjorde og havvande. Her kan det næringsrige vand i slemme tilfælde bl.a. medføre algeopblomstring og fiskedød. Dermed kan lavbunds- og vådområdeprojekter bidrage til at beskytte vores fjorde og have, og i vores tilfælde, Vadehavet.

Lavbundsprojekterne bidrager på den måde positivt til at fremme den grønne dagsorden inden for klima, miljø og natur.

Projekterne er som udgangspunkt frivillige, og gennemføres derfor gennem en frivillig aftale med dig som lodsejer.

Det betyder også, at der i forbindelse med et projekt er en række lodsejerfordele:

1. Éngangskompensation

Mulighed for at beholde jorden og få en éngangskompensation på op til 82.500 kr. pr. ha. Éngangskompensationen for arealanvendelse er som følgende:

2. Værditabsordningen

I Lavbunds- og vådområdeordningen har du som lodsejer mulighed for at få vurderet det reelle tab i markedsværdi, der vil være ved at indgå i et projekt med arealer, dvs. værditabet, og få fastsat en éngangserstatning baseret på det reelle tab i værdi. Dette kan være en fordel i områder, om den fastsatte engangserstatning vurderes for lav.

Værditabet på et kommende projektareal beregnes som forskellen mellem arealets markedsværdi før projektets etablering og den estimerede værdi af arealet efter etablering af projektet. 

Du vil kunne få engangserstatning efter værditabsordningen hvis du beholder arealet efter projektets gennemførelse.

Kompensationen udbetales efter vurdering af arealets værdi før og efter projektet, og dermed tidligere end den almindelige engangserstatning, hvilket betyder, at du som lodsejer vil kunne nå at bruge erstatningen til at købe jord for i en eventuel jordfordeling, skulle dette have interesse. 

3.Jordfordeling

Hvad enten du som lodsejer i et projekter vælger at beholde eller sælge dine arealer i projektet, har du mulighed for at indgå i en jordfordeling, både ift. køb og salg af arealer.
Dette har flere fordele, herunder bl.a. mulighed for:

• forøgelse eller mindskelse af ejendommens landbrugsjord
• bedre arrondering af ejendommens landbrugsarealer
• Mulighed for bedre og mere dyrkningssikker jord

Hvem laver projekterne?

Det er enten Esbjerg Kommune eller Naturstyrelsen som er projektejer på de enkelte projekter.

Er du interesseret i at indgå i et projekt?

Esbjerg Kommunen eller Naturstyrelsen vil i nogle tilfælde kontakte dig for at høre, om du har interesse i at deltage i et projekt. Har du selv tanker om et projekt, eller ønsker at vide mere om mulighederne, er du meget velkommen til at kontakte Natur & Vandmiljø på e-mail: [email protected] eller på tlf. 7616 1318

Du kan også selv se, om du og dine naboer lever op til en del af kravene ved at tegne et projektområde i SGAVs screeningsværktøj i MARS på følgende link:

Link til SGAVs screeningsværktøj i MARS

Projekterne kan finansieres delvist af EU, som bidrager med 75 % via Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL). De resterende 25 % finansieres af nationale midler fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, eller 100% af staten.

Overordnet er et lavbundsprojektet delt op i to faser – en forundersøgelse- og en etableringsfase.

Forundersøgelsesfasen

Forundersøgelsesfasen har til formål at undersøge muligheden for at gennemføre et projekt. Den deles yderligere op i en teknisk og en ejendomsmæssig forundersøgelse, der henholdsvis har til formål at undersøge de tekniske muligheder og udfordringer, herunder afvandingsforholdene før og efter projektet, samt, om der er lodsejeropbakning til projektet. Det er vigtigt at understrege, at en forundersøgelse ikke forpligter lodsejere til at deltage i et endeligt projekt, men blot er en mulighed for at undersøge projektets potentiale, og give et bedre udgangspunkt for at vurdere, om man ønsker at deltage.

Etableringsfasen

Etableringsfasen har til formål at gennemføre projektet. I etableringsfasen er der mulighed for at deltage i en jordfordeling, som typisk varer 1-2 år. Hvis der er ønske om jordfordeling, er det første der sker i denne fase, at der skal laves en vurderingsforretning på de pågældende arealer, som en jordfordelingsplanlægger fra SGAV står for i samarbejde med dig som lodsejer. Herefter, når jordfordelingen er endeligt på plads, og alle har skrevet under på, at de vil deltage i projektet, gennemføres anlægsarbejdet, som består i så vidt muligt at genskabe den naturlige hydrologi. Genskabelse af naturlig hydrologi består i så vidt muligt at lukke grøfter og dræn, og/eller at føre dræn på terræn.

Tidshorisonten for et projekt er typisk på 4-6 år, men kan også være kortere, hvis f.eks. projektområdet er lille, eller lodsejere ikke ønsker at deltage i en jordfordeling men i stedet ønsker éngangskompensation.

Udover éngangskompensationen, kan man fortsat modtage grundbetaling, såfremt man overholder aktivitetskravet. Hvis det som følge af projektrealiseringen ikke længere er muligt at opretholde aktivitetskravet, kan man fortsat søge om grundbetaling under en undtagelsesbestemmelse.

Det vil ofte være muligt at kombinere projekt-ordningerne med ”tilskud til pleje af græs- og naturarealer”, og dermed få understøttet driften af arealerne økonomisk med et tilskud, som følgende:

Tilskud til pleje af græs- og naturarealer

Ønsker du at vide mere om dine økonomiske muligheder ved at indgå i et lavbunds- eller vådområdeprojekt, kan du med fordel kontakte udtagningskonsulenterne på

Link til udtagningskonsulenterne