Velkommen til Esbjerg Kommune - Forside

Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Svømning

I Esbjerg Kommune har vi en del idrætsforeninger. Hvis du er interesseret i Svømning kan du se nogle af disse foreninger her på siden.

Listen opdateres løbende ved henvendelse. Du kan med fordel kontakte os hvis du ønsker at din idrætsforening også fremgår af hjemmesiden. Det gør du ved hjælp af denne formular.

Esbjerg Svømmeklub

Esbjerg Svømmeklub vil skabe optimale rammer for læring og oplevelser gennem vandaktiviteter i hele Esbjerg. Rammerne skal være grobund for en tæt medlemskontakt og et hav at aktiviteter for klubbens medlemmer.

Gennem god klubånd og positiv atmosfære vil vi fremme udvikling og sammenhold.

Esbjerg Svømmeklub arbejder for et berigende og stimulerende miljø for klubbens mange ansatte undervisere og engagerede frivillige, der i høj grad vil tage aktivt del i udviklingen.

Esbjerg Svømmeklub tilbyder svømning for alle – lige fra baby hold til konkurrence niveau og senior motionist svømning.

Derudover er Esbjerg Svømmeklub vært for Danish International Swim Cup, som er et fantastisk arrangement med deltagere fra flere lande i Europa. 

Klubben leder løbende efter undervisere, så er du passioneret omkring svømning, elsker at arbejde med børn og unge og interesseret i at skabe trygge, sjove og lærerige oplevelser i vandet – så er det måske dig de leder efter.
Som svømmeunderviser hos Esbjerg Svømmeklub får du en unik mulighed for personlige og faglig udvikling. Du vil udvikle stærke sociale og kommunikative evner og lære at arbejde med mennesker i alle aldre.