Håndbold
I Esbjerg Kommune har vi en del idrætsforeninger. Hvis du er interesseret i Håndbold kan du se nogle af disse foreninger her på siden.
Listen opdateres løbende ved henvendelse. Du kan med fordel kontakte os hvis du ønsker at din idrætsforening også fremgår af hjemmesiden. Det gør du ved hjælp af denne formular.
SGI Håndbold
SGI Håndbold er hovedsageligt drevet af frivillige kræfter og det er deres klare mål at skabe en god ramme for deres medlemmer. Fællesskab, klubliv, trivsel og godt fællesskab er nøgleord for dem.
Alle er velkomne i SGI, men det er lige så vigtigt at man kender deres værdier, for klubliv. Fællesskabet kommer ikke af sig selv, det kræver en indsats fra alle. Til gengæld er det mere end indsatsen værd
SGI Håndbold uddanner deres trænere og giver alle plads til at være der.
Klubben har mixhold fra U5 til U9, hvorefter der findes pigehold fra U11 og frem til damesenior, men drengene ligeledes går fra U11 og helt til herre senior håndbold. Derudover findes der U40 og ældre.
Esbjerg IF 92
IF92 er en håndboldklub med plads til alle! Uanset niveau findes der et hold til dig.
Hos IF92 går det sociale og det sportslige hånd i hånd, ligesom de samler folk fra alle samfundslag og aldersgrupper for at dyrke og nyde håndboldsporten.
Klubbens hjemmekampe og de fleste træninger foregår i Rørkjærhallen.
Klubben har hold fra de helt små børne- og ungdomshåndbold fra U7 til U11/13 for piger og til U15 for drenge. Derudover findes der senior hold for både herre og damer.
Team Esbjerg HK
I Team Esbjerg HK tager deres værdigrundlag udgangspunkt i ”glæden ved håndbold”, og klubben arbejder efter:
- Udvikling for alle
- Fællesskab for alle
- Plads til alle
- Respekt for hinanden og for klubben – alle er lige
Team Esbjerg HK lægger vægt på både bredde og elite og anerkender, at der skal være plads og respekt for alle – uanset hvilket niveau man befinder sig på.
Her prioriteres pige- og drengehåndbold lige højt, og de arbejder målrettet for at skabe lige muligheder for alle.
Spillerudvikling er i centrum, og derfor vægtes læring og udvikling højere end at vinde for enhver pris, ligesom de tilstræber, at alle spillere får minimum en halv kamp hver gang, så alle får mulighed for at deltage aktivt og udvikle sig.
Det sociale fællesskab og den gode klubånd er fundamentet i arbejde. De ønsker at skabe et trygt og respektfuldt træningsmiljø med relevante og tilpassede tilbud for den enkelte spiller. Samtidig arbejder de for at styrke samarbejdet i klubben med afsæt i sunde foreningsværdier, hvor både trænere, ledere, spillere og forældre har et fælles ansvar for den samlede udvikling.
Team Esbjerg HK prioriterer den brede udvikling af børnehåndbolden højt og ønsker, at så mange spillere som muligt får chancen for at deltage i kredstræning, udvalgte hold og lignende tilbud, der kan inspirere og motivere til videre udvikling.