Velkommen til Esbjerg Kommune - Forside

Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Golf

I Esbjerg Kommune har vi en del idrætsforeninger. Hvis du er interesseret i Golf kan du se nogle af disse foreninger her på siden.

Listen opdateres løbende ved henvendelse. Du kan med fordel kontakte os hvis du ønsker at din idrætsforening også fremgår af hjemmesiden. Det gør du ved hjælp af denne formular.

Breinholtgård Golf klub

Hos Breinholtgård Golf Klub kombineres det sportslige med det sociale, og der skabes et aktivt og inkluderende klubliv for alle – uanset alder og niveau. Der er plads til både motionister og ambitiøse spillere, og alle opfordres til at deltage i klubbens mange aktiviteter og fællesskaber.

Ungdomsafdelingen er hjertet i klubben. Her arbejder klubben på at skabe et sjovt og lærerigt miljø, hvor børn og unge kan udvikle deres golfspil gennem træning, leg og spil – samtidig med at de opbygger venskaber og oplever sammenhold. Der ligges stor vægt på sociale relationer mellem spillerne, fra de yngste Trold-spillere til de ældste ungdomsspillere, så alle føler sig som en del af fællesskabet.

For de mest talentfulde skaber vi muligheder for at udfolde potentiale og udvikle sig som golfspillere, mens alle spillere får oplevelsen af klubånd. Fremadrettet styrkes samarbejdet med eliteafdelingen, så den røde tråd fra Trold til senior bliver tydelig, og klubånden mærkes på tværs af alle niveauer. 

Esbjerg Golfklub

Esbjerg golfklub er både sjov, sund og seriøs. Klubben har et fællesskab og sociale relationer har altid været en del af klublivet. Gennem årene har medlemmerne dannet fællesskaber i klubben, hvor venskaber trives på tværs af goldinteresse og baggrunde. Der findes derfor en unik dynamik, der styrker båndene mellem medlemmerne.

Nu samles medlemmerne omkring en bred vifte af interesser fra erhversnetværk og sportssammenslutninger til privat relationer.

Esbjerg Golfklub er beliggende med to 18-huls golfbaner i Nationalpark Vadehavet, Marbæk by NorSea og Myrtue. Begge baner er af høj kvalitet og byder på udfordringer for alle.

Klubben tilbyder akademi golf, som henvender sig både til nybegynderen og den øvende golfspiller. Dette giver optimale betingelser for at udvikle golfteknik og dele af spillets facetter.  Planen for ugen skifter jævnligt, så der kan altid findes et hold der matcher behov og ønsker.