Velkommen til Esbjerg Kommune - Forside

Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Badminton

I Esbjerg Kommune har vi en del idrætsforeninger. Hvis du er interesseret i Badminton kan du se nogle af disse foreninger her på siden.

Listen opdateres løbende ved henvendelse. Du kan med fordel kontakte os hvis du ønsker at din idrætsforening også fremgår af hjemmesiden. Det gør du ved hjælp af denne formular.

Badminton Esbjerg

Badminton Esbjerg er en klub med omkring 600 medlemmer, der spænder fra børn, ungdomsspillere til seniorer og motionister. Klubben har base i Det Faglige Hus Badminton Center på Grådybet 71 i Esbjerg, men træner også i flere andre haller rundt om i byen.

Som træner i Badminton Esbjerg bliver du en vigtig del af et aktivt og inkluderende klubfællesskab. Her får du mulighed for at tilrettelægge varieret og målrettet træning, der passer til spillernes forskellige niveauer. Samtidig bliver du en del af en klubkultur, hvor vi lægger vægt på at skabe udvikling og succesoplevelser sammen.

I Badminton Esbjerg prioriterer vi holdturneringer højt, fordi det er her, fællesskab og spilleglæde virkelig vokser frem. Derfor opfordrer vi både spillere og trænere til at engagere sig i holdturneringerne fremfor kun at fokusere på individuelle stævner. På den måde styrker vi sammenholdet og skaber fælles oplevelser på tværs af alder og niveau.