Velkommen til Esbjerg Kommune - Forside

Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Atletik

I Esbjerg Kommune har vi en del idrætsforeninger. Hvis du er interesseret i Atletik kan du se nogle af disse foreninger her på siden.

Listen opdateres løbende ved henvendelse. Du kan med fordel kontakte os hvis du ønsker at din idrætsforening også fremgår af hjemmesiden. Det gør du ved hjælp af denne formular.

Esbjerg Atletik og Motion

Esbjerg Atletik og Motion er i dag en klub med mange forskellige aktiviteter og arrangementer. En klub hvor der er plads til alle, uanset om man er motionist eller ønsker at dyrke atletik på et højere plan.

Ungdomsafdelingen har som hovedformål at fremme interessen for atletik hos børn og unge. Dette gøres bl.a. ved at udvalget forsøger at skabe et trygt miljø, hvor alle, uanset forudsætninger, kan trives i nært samspil mellem børn og voksne.

For de børn, der ønsker at dygtiggøre sig inden for atletikkens forskellige discipliner, forsøger EAM at tilbyde disse en træning der kan opfylde sådanne ambitioner

Motionsafdelingen med sine medlemmer i alle aldre, vægter fællesskab højere end resultater, og har som erklæret mål at der er plads til alle, såvel begyndere som mere rutinerede motionister. Motionsafdelingen, som er en del af Esbjerg Atletik og Motion, har som sin overordnede målsætning at fremme fællesskab og sund livsstil for borgerne i Esbjerg Kommune.

Visionen er at fastholde og udvikle motionsafdelingen som den foretrukne klub for mennesker, der dyrker motionsløb og walk, for derigennem at bidrage til det enkelte menneskes sundhed og trivsel.

EAM arbejder for et stærkt træningsfællesskab, der er præget af livsglæde og sammenhold.