Velkommen til Esbjerg Kommune - Forside

Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Gæstelærerbesøg i 7. klasse med udgangspunkt i lokale data fra Ungeprofilundersøgelsen om unges trivsel, fællesskaber og oplevelser. Med fokus på social pejling arbejder eleverne med, hvordan forestillinger om “alle de andre” kan påvirke valg, adfærd og oplevelsen af, hvad der er normalt og forventet i ungelivet.

Hvis det er relevant i klassen, inddrages emner som festkultur og rusmidler som eksempler på områder, hvor social pejling og forestillinger om andres handlinger ofte spiller en afgørende rolle. Formålet er at give eleverne et nuanceret blik på fællesskaber, påvirkning og handlemuligheder – og at styrke deres refleksion over egne og andres valg. Forældrearrangementet tager afsæt i temaer og perspektiver fra gæstelærerbesøget i klassen og udfolder, hvordan mekanismer som social pejling og fællesskabsnormer også er på spil i forældreflokken.

Med udgangspunkt i lokale data fra Ungeprofilundersøgelsen drøftes, hvordan forestillinger om “alle de andre” kan påvirke både unges og voksnes holdninger og handlinger. Dataene giver et konkret indblik i de unges trivsel, fællesskaber og oplevelser og danner afsæt for dialog om bl.a. festkultur, alkohol, grænsesætning og forventninger til ungdomslivet.

Der sættes fokus på betydningen af tydelige voksensignaler, fælles normer og forældres indbyrdes samarbejde – og på, hvordan voksne uforvarende kan komme til at presse hinanden, når man navigerer ud fra antagelser om, hvad “de andres børn” gør.
Arrangementet inviterer forældrene til dialog om, hvordan voksne i fællesskab kan støtte sunde fællesskaber og bidrage til trygge rammer for de unge. Målet er at give forældrene et fælles afsæt og et fælles sprog, så de bedre kan støtte deres unge i overgangene i ungelivet – gennem dialog, tydelighed og (fælles) ansvar.

Varighed: 90 min.

Forældrearrangementet tager afsæt i temaer og perspektiver fra gæstelærerbesøget i klassen og udfolder, hvordan mekanismer
som social pejling og fællesskabsnormer også er på spil i forældreflokken.

Med udgangspunkt i lokale data fra  Ungeprofilundersøgelsen drøftes, hvordan forestillinger om “alle de andre” kan påvirke både unges og voksnes holdninger og handlinger. Dataene giver et konkret indblik i de unges trivsel, fællesskaber og oplevelser og danner afsæt for dialog om bl.a. festkultur, alkohol, grænsesætning og forventninger til ungdomslivet.

Der sættes fokus på betydningen af tydelige voksensignaler, fælles normer og forældres indbyrdes samarbejde – og på, hvordan voksne uforvarende kan komme til at presse hinanden, når man navigerer ud fra antagelser om, hvad “de andres børn” gør. 

Arrangementet inviterer forældrene til dialog om, hvordan voksne i fællesskab kan støtte sunde fællesskaber og bidrage til trygge rammer for de unge. Målet er at give forældrene et fælles afsæt og et fælles sprog, så de bedre kan støtte deres unge i overgangene i ungelivet – gennem dialog, tydelighed og (fælles) ansvar.

Varighed: 2 timer

Det er nødvendigt, at mindst én repræsentant for det pædagogiske personale deltager. Arrangementet tilpasses lokale forhold og traditioner, og bookes af det pædagogiske personale i samråd med afdelingslederen.