Forældrearrangement i 0. klasse med fokus på forældresamarbejdet og dets afgørende betydning for børns trivsel. Børnene har fra førskolen et første kendskab til nye kammerater, voksne og rammer, men skolestarten markerer også en vigtig overgang for forældrene. Skolen rummer andre forventninger, normer og værdier end daginstitutionen, og forældresamarbejdet får her en ny og
mere central rolle. Forældrene spiller en nøglerolle i at skabe stærke og trygge børnefællesskaber. Det enkelte barns trivsel – og klassens samlede fællesskab – hænger tæt sammen med relationerne mellem forældrene og deres samarbejde med skolen. Til arrangementet sætter vi fokus på forældrenes potentiale som klassens “usynlige elever”: hvordan holdninger, dialog og kendskab til hinanden blandt forældrene kan være med til at forebygge mistrivsel og styrke fællesskabet fra start.
Varighed: To timer.
Det er nødvendigt, at mindst én repræsentant for det pædagogiske personale deltager. Arrangementet tilpasses lokale forhold og traditioner, og bookes af det pædagogiske personale i samråd med afdelingslederen.