Torsdag, den 20. august 2020 kl. 15.00-17.00
Rådhuset, mødelokale ”Vaden” (tidligere mødelokale 1)

Deltagere:
Inga Bredgaard (formand) (Polio- og UlykkesPatientForeningen)
Dorte Højriis Thomsen (LEV)
Connie Kristensen (Spastikerforeningen)
Mogens Bork (Danske Døvblinde)
Pia Nielsen (Gigtforeningen)
Rigmor Kristensen (Foreningen Ligeværd)
Henrik Vallø (Formand for Social & Arbejdsmarkedsudvalget)
Lise Plougmann Willer (Direktør)
Birgit Coupar (Sekretær for Handicaprådet)

Afbud: 
Erik Sørensen (Scleroseforeningen)
Rasmus Rasmussen (Medlem af Social & Arbejdsmarkedsudvalget)

Deltagelse ad hoc under hensyntagen til dagsordenen:
Social barn-ung-voksen - Deltog Socialchef Else Zippor
Borgerservice - Deltog Borgerservicechef Jens Erik Morthensen Sundhed & Omsorg
Leder af Kommunikation & Hjælpemidler - Hanne Bachmann
Teknik & Miljø, Drift & Anlægschef - Morten Andersson

1. Godkendelse af dagsorden
Godkendt.

2. Bemærkninger til referat fra møde den 18. juni 2020
Ingen bemærkninger.

3. Kørselsordninger v. Borgerservicechef Jens Erik Morthensen og faglig koordinator
Anette Lund Krog Jens Erik Morthensen gennemgik af de eksisterende kørselsordninger, jfr. notat, udsendt med dagsordenen.

Handicaprådet stillede spørgsmål: Hvorfor kan man ikke få tilkendt handicapkørsel, når man har handicapbil. Det er problematisk, hvis handicapbilen går i stykker f.eks. en fredag eftermiddag, hvor man ikke har mulighed for at kontakte kommunen. Man burde kunne blive tilkendt handicapkørsel, også selvom man sjældent benytter ordningen. Evt. en ”mini- handicapkørselsordning”, til f.eks. 10 gange kørsel pr. år?

Svar: Ved bevilling af handicapbil er der altid en dialog med borgeren om, at man er 100% dækket ind, ellers er der naturligvis mulighed for handicapkørsel. Hvis det ikke er tilfældet, vil borgerservicechef Jens Erik Morthensen gerne kontaktes.

Spørgsmål: Mogens Bork havde et ønske om ændring af teksten i tilsendte notat. Mogens Bork ønsker oplyst, i hvilket postnummer man ikke kan anvende flextrafik i stedet for teksten: ”Kan ikke benyttes internt i Esbjerg by”?

Svar: Borgerservicechef Jens Erik Morthensen har efterfølgende kontaktet Sydtrafik: I de kommuner, hvor der er byzonebegrænsning, gælder det i et geografisk område udpeget af kommunen. Det er ikke rent teknisk bygget op omkring postnumre. På Sydtrafiks hjemmeside kan man se de områder, kommunerne har udpeget som undtaget, ligesom nogle kommuner (bl.a. Esbjerg) har lavet en service, så man kan slå adresser op for at se, om rejsen er indenfor eller udenfor for den begrænsede zone:
https://www.sydtrafik.dk/flextrafik/flextur/

Spørgsmål: Handicaprådet undrer sig: Hvis en handicappet borger bestiller en flextur, skal der betales for hjælper. Drejer det sig om handicapkørsel, skal der ikke betales for hjælper. Jens Erik Morthensen undersøger nærmere.

4. Status – Corona virus v. direktør Lise Willer
Lise Willer understregede, at det stadig er meget vigtigt, at vi holder fast i afstand, god håndhygiejne, håndsprit m.v. Der er åbnet for besøg på botilbud. I uge 35 fremlægges sag for Social & Arbejdsmarkedsudvalget, at hvis der opstår akutbehov for restriktioner igen, vil nedlukning for besøg kunne blive nødvendigt. Skulle det ske, vil Handicaprådet naturligvis blive orienteret.

Else Zippor gjorde opmærksom på krav om brug af mundbind i offentlig transport. Det kan være en udfordring for nogle borgere, og det kan fylde meget for medarbejdergruppen, da det er dem der skal vejlede og hjælpe borgerne.

Spørgsmål fra Handicaprådet: Hvordan det går med, at man skal bestille tid i forvejen, hvis man har et ærinde på rådhuset?

Svar: Lise Willer fortalte, at i det store hele går det gnidningsfrit. Det er dog ikke alle der er tilfredse med ordningen, hvis der ikke er ledig tid lige her og nu, men vi er nødt til at holde fast i, at det er sådan det er. Borgere der ikke er digitalt stærke, bliver hjulpet af floorwalkere i Rådhushallen, så de kan få bestilt en tid.

5. Status på brugerbetaling på det specialiserede voksenområde (kostlønandele)
(Orientering er tidligere givet på handicaprådsmøde den 6. februar 2020)
Plancher sendes med referat.

Socialchef Else Zippor gav en status på brugerbetaling på det specialiserede voksenområde. Herudover orienterede Else Zippor om, at der arbejdes på at få en god og ensartet praksis omkring egenbetaling til fællesarealer, inventar, rengøring m.v.

Hvad skal borgeren have til rådighed, når regningerne er betalt?

Der blev stillet spørgsmål til, i hvilke tilbud kan man søge boligstøtte? Den enkelte borger kan opleve at skulle aflevere dokumentation. Det sker for, at myndigheden kan træffe den rette afgørelse. Vi ønsker dialog og gennemsigtighed. Else Zippor vender tilbage med status til Handicaprådet.

Rigmor Kristensen spurgte, om det er forventeligt, at der er fællesarealer på alle botilbud.

Else Zippor: I botilbud er der typisk fællesarealer. Nogle botilbud har skiftet karakter fra botilbud til lejligheder. Man kan have vurderet, at fællesarealerne kunne anvendes bedre, og der f.eks. bliver indrettet en lejlighed, hvis et fællesareal ikke bliver benyttet.

Else Zippor orienterede om drøftelserne om etablering af et overordnet koordinationsråd på Udviklingscenter Vest, og en igangværende proces med at etablere lokalråd for pårørende lokalt på de enkelte botilbud. Vi håber meget, at pårørende på de enkelte botilbud vil bakke op om tiltaget.

Mogens Bork stillede spørgsmål til rengøring i egen lejlighed. Hvordan betales der for rengøring i egen bolig?

Else Zippor kunne fortælle, at det er noget, der kigges på nu. Borgere der ikke selv kan gøre rent, skal selvfølgelig have hjælp. Det skal være ensrettet.

6. Fællesskab/ensomhed
Forberedelse/Hvilke forventninger og ønsker har Handicaprådet til en kommende drøftelse af temaet.

Erik Sørensen har oplyst, at ETAC gerne byder ind med lokaler og facilitering til evt. temadag. Inga Bredgaard tager kontakt til Erik Sørensen for at aftale nærmere om tid, sted, evt. program.

Mogens Bork ønsker, at man inddrager børneområdet – der findes også ensomme børn. Foreninger for ensomme børn og unge blev nævnt. De kunne evt. inddrages i en temadag.

7. Orientering
Oversigt over indkøbsaftaler (i følge aftale sendes opdateret oversigt 2 x årligt til Handicaprådet).
Handicaprådet er meget tilfredse med oversigten.

8. Eventuelt
Connie Kristensen fortalte, at hun havde en personlig oplevelse, hvor hendes kørestol punkterer på et af de store hjul, og at hun derfor kontakter et firma, der møder op og reparerer hjulet (som kørestolsbruger skal man selv betale for hjul, dæk og slange). Efterfølgende modtager Connie en regning på 1.495 kr. for udskiftning af en slange. Udskiftningen tog ganske kort tid, og Connie ønsker at gøre opmærksom på, at det er fuldstændig uhørt med sådanne priser. Regningen var inkl. et akuttillæg, hvilket Connie er uforstående overfor, da hun starter med at forhøre sig ved firmaet, om de er i nærheden, for det haster ikke mere end, at Connie godt kan vente til de har tid.

Handicaprådet ønsker status på Sirius Seniorbo. Handicaprådet ønsker inddragelse i projektet Sirius Seniorbo, og har spørgsmål til personale- og beboersammensætning, placering af kantine og fællesarealer m.v. Handicaprådet ønsker endvidere tegninger over byggeriet.

Sekretariatet kontakter Sundhed & Omsorg for deltagelse i et kommende møde.

9. Punkter til kommende møder
Fællesskab/ensomhed.

Status på erfaringer med de borgere der har været i STU forløb v. Jobcenter Esbjerg, sektionsleder Lene Damgaard. Handicaprådet ønsker, som opfølgning på mødet den 18. juni 2020, at høre om hvordan det er lykkes for de unge efter 1-2-3 år.

Status på borgerbetaling for rengøring i botilbud v. Socialchef Else Zippor. 

Status på Sirius Seniorbo v. Sundhed & Omsorg, Martin Helbo Poulsen.

Temaer til opfølgning fra møde med Børn & Familieudvalget 24.8.2020:
Børnehaven Kornvangen/status for byggeriet. Hvordan inddrages Handicaprådet? v. Børn & Dagtilbud, områdechef Mette Lindkær.

Præsentation af Ordblindestrategien på skoleområdet. v. Børn & Kultur, programleder Kristina Junker Stengaard.

Boliger til unge. Kollegiet i Tarp. Hvad er status på efterspørgslen Hvorfor var det svært at få i gang? v. Socialchef Else Zippor.

Oplæg fra specialklasserne. Hvordan arbejder man, hvor mange elever er der i klasserne, hvad sker der med børnene efter folkeskolen? v. Børn & Kultur, områdechef Bo Meldgaard.

Referat fra møde i Handicaprådet
Torsdag, den 18. juni 2020 kl. 15.00-17.00
Rådhuset, mødelokale 1

Deltagere:
Inga Bredgaard (formand) (Polio- og UlykkesPatientForeningen)
Dorte Højriis Thomsen (LEV)
Connie Kristensen (Spastikerforeningen)
Mogens Bork (Danske Døvblinde)
Erik Sørensen (Scleroseforeningen)
Pia Nielsen (Gigtforeningen)
Rigmor Kristensen (Foreningen Ligeværd)
Henrik Vallø (Formand for Social & Arbejdsmarkedsudvalget)
Rasmus Rasmussen (Medlem af Social & Arbejdsmarkedsudvalget)
Lise Plougmann Willer (Direktør)
Birgit Coupar (Sekretær for Handicaprådet)

Afbud: 
Else Zippor (Socialchef)

1. Godkendelse af dagsorden
Godkendt.

2. Bemærkninger til referat fra møde den 23. april 2020
Ingen bemærkninger.

3. Status på erfaringer med de borgere der har været i STU forløb Jobcenter Esbjerg, sektionsleder Lene Damgaard gav status.
Slides udsendes med referatet.

Handicaprådet gav udtryk for, at det vil være interessant at høre om, hvordan det er lykkes for de unge efter 1-2-3 år – Lene Damgaard kommer gerne igen på et kommende møde.

4. Status – Corona virus v. direktør Lise Willer
Der er ingen smittede på vores områder eller blandt vores medarbejdere. Der er dog stadig fuldt beredskab. Vi ser nu småudbrud rundt i landet, så vi må ikke ”slappe af”. Vi skal stadig passe på hinanden og holde fast i retningslinjerne.

Besøgsrestriktioner har været meget i fokus. Der er d.d. kommet en præcisering, at restriktionerne skal fastholdes. Ingen besøg i fællesrum på botilbuddene. Har borgeren direkte indgang til boligen, må der komme besøg (1-2 personer). Nogle steder skal der bookes tider for besøg, da det ikke er alle tilbud der har nok areal, så det er nødvendigt at koordinere besøgene med besøgstider.

Der findes tilbud, hvor det kan være svært for borgerne at overholde afstandskravene (f.eks. værestedaktiviteter for udsatte, varmestuer m.v.). Her laves der udendørsaktiviteter.

Rigmor Kristensen nævnte, at det har været meget positivt, at kontaktpersoner har ringet til borgerne for at høre, hvordan de har det. Det betyder rigtig meget, at borgeren ikke har følt sig glemt i perioden, hvor det ikke har været muligt at være på tilbuddet.

Handicaprådet stillede spørgsmål til retningslinjer for medarbejdere, der på trods af anbefalinger, vælger at rejse på ferie i udlandet. Lise Willer fortalte, at Esbjerg Kommune følger Udenrigsministeriets anbefalinger, og er meget strikse omkring overholdelse af retningslinjerne.

Handicaprådet stillede spørgsmål til beredskabsplaner. Lise Willer fortalte, at Borger & Arbejdsmarked hele tiden har haft en beredskabsplan, og den har vist sig at virke efter hensigten.

Beredskabsplanerne vil nu blive evalueret, på baggrund af erfaringerne efter Covid-19.

5. Analyse af ledsageordning for voksne med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse v. direktør Lise Willer
Lise Willer nævnte opmærksomheden på en specifik sag, der var i medierne i foråret. Social & Arbejdsmarkedsudvalget besluttede på den baggrund, at der skulle kigges på et udsnit af sager for at blive klogere på, om vi traf de rigtige afgørelser. Konsulentvirksomheden Ernst & Young kom frem til det resultat, at 7 ud af 30 sager ikke var dokumenteret tilstrækkeligt.

Efterfølgende kigges der nu på hvilken afgørelse, der skal træffes i de pågældende sager - efter at dokumentationen er fyldestgørende.

Rasmus Rasmussen nævnte, at et enigt udvalg har besluttet, at i foråret 2021 evalueres de sager, der har været i 2020.

Herudover gennemgås sagerne tilbage til 2018. De borgere der har fået afslag får besked om, at de kan søge igen, hvis de føler, de er blevet behandlet forkert.

Dorte Højriis Thomsen gav udtryk for, at der på baggrund af flere negative sager i medierne, ønskes større fokus på ordentlighed i sagsbehandlingen fra kommunens side.

Henrik Vallø påpegede, at Social & Arbejdsmarkedsudvalget stoler på og har tillid til forvaltningen.

6. Individuel socialpædagogisk støtte for unge og voksne med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse v. direktør Lise Willer
Lise Willer nævnte, at Social & Arbejdsmarkedsudvalget også har været optaget af individuel socialpædagogisk støtte for unge og voksne med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Når borgeren bor i et botilbud og ikke har ledsagelse. Her har man ikke de samme muligheder som §97 giver. Serviceniveauet er beskrevet i materialet vedhæftet dagsordenen.

Connie Kristensen gjorde opmærksom på de borgere, der modtager §85 støtte, men som ikke bor i botilbud. Connie har indtryk af, at mange ofte har det svært. De har ingen bofælleskab, og Connie bliver ofte kontaktet personlig af borgere, der søger hjælp. Vi må ikke glemme den gruppe borgere.

7. Resultater af analyse af behov for botilbud v. direktør Lise Willer
I foråret blev der iværksat en analyse af behovet for botilbud. Vi manglede overblik over, hvad vi konkret mangler af botilbudspladser, da alle pladser har været besat. Og resultatet er, at vi akut mangler botilbudspladser.

Handicaprådet er meget positive overfor analysen

8. Opfølgning
Pårørendepolitik/pårørendeguide v. Erik Sørensen
Erik Sørensen beskrev, at Sundhed & Omsorg ikke har reageret i processen siden drøftelserne i juni 2019, på trods af at Vindrosen har deltaget i Sundhed & Omsorgsudvalget.

Erik Sørensen påpegede, at budgetforslaget omhandler alle, også ældreområdet og Børn & Familie.

Henrik Vallø tilkendegav, at han gerne bærer budgetforslaget videre til formanden for Sundhed & Omsorgsudvalget.

Budgetforslaget blev behandlet i Handicaprådet, og det blev besluttet, at forvaltningen fremsender forslaget, så det kan indgå i budgetarbejdet (Erik Sørensen sender handlingsplan fra Odense til Handicaprådet).

9. Orientering
Opfølgning fra mødet 06.02.2020:

Nedskæringer i klippekortordningen:
Borgere der har mistet klippekortordningen er rigtig kede af ikke at have muligheden længere. Er det en generel beslutning? Eller findes der borgere, der stadig har mulighed for klippekortordning? Findes der andre muligheder for de berørte borgere?

Svar fra Sundhed & Omsorg:
Klippekortordningen dækkede to områder: Klippekort til borgere i eget hjem og klippekort til borgere på plejecentrene. For begge områder gælder det, at klippekortordningen ikke længere er en mulighed. Beslutningen om fjernelse af klippekortordningen var en del af vedtagelsen af Budget 2020, og som en konsekvens heraf findes der ikke tilbud, der kan erstatte klippekortordningen.

Støtteerklæring fra Handicaprådet vedr. scenelift.

Samling af området for erhvervet hjerneskade hos Sundhed & Omsorg.

Høringssvar fra Handicaprådet.

Sammenlægning af Specialcentret og Udviklingscenter Vest.

Høringssvar fra DH’s og Ligeværds medlemmer i Handicaprådet og kommentarer fra LEV Esbjerg-Fanø. 

Orientering om magtanvendelser i Esbjerg kommunes institutioner for børn og unge i 2019.

Handicaprådet tog orienteringerne til efterretning.

Overgange fra STU

• 103 elever er p.t i gang med STU.
• 30 afslutter i 2020.
• 34 indstillet til målgruppen for STU og skal i gang med STU forløb.
• 15 – 20 på pause.
• Målgruppen har ændret sig- ser en stigning af unge med autisme og angst problematikker. Dette ses også i de 6 sammenlignelige kommuner.
• Virksomhedspraktik i forlængelse af STU.
• USB: Et LAB lovs forløb for de unge der ikke er klar til praktik.
• Andre LAB lovs aktiviteter.
• Fleks uddannelsen – GLAD.
• Afklaring af forsørgelsesgrundlag.

STU/Jobkonsulent.

• 6 mdr. før afslutning af STU vurderes det, om den unge er klar til virksomhedspraktik.
• Jobkonsulent fra specialteamet kobles på – sikrer en så tryg overgang som muligt.
• Relationsarbejdet vægtes højt.
• Der tages udgangspunkt i drømme og ønsker.
• Der er tale om en håndholdt indsats.
• Der skabes kontakt til gode og rummelige virksomheder. 
• Fokus på social ansvarlighed.
• Fokus på det perfekte match.
• Tæt opfølgning i praktikken, begrænser nederlag og fastholder de unge.
• Koordinere med forældre, botilbud m.m
• Hovedparten af de unge får et fleksjob.
• Nogle bliver klar til EGU og nogle får Førtidspension ( og skånejob).

USB – Unge med særlige behov

• USB – tidligere væksthuset, et §103 tilbud men nu et tilbud i LAB loven.
• Unge der har afsluttet STU, som ikke kan profitere af virksomhedspraktik men har behov for mere trygge rammer samt unge i Pause fra STU.
• 2 medarbejdere med forskellige faglige baggrunde.
• Tilbud til unge med svære funktionsnedsættelser.
• 26 unge er tilknyttet tilbuddet.
• Funktion: ”mentor”, vejleder, underviser, jobkonsulent.
• Fleksibelt tilbud tilpasset den unge.
• Kombination af ”undervisning”, virksomhedsbesøg, aktiviteter, virksomhedscenter og VIP.
• Varighed i tilbuddet fra 1 ½ til 2 år.
• Hovedparten af de unge afsluttes til førtidspension.

Unge i andre tilbud (STU)

• Unge der har været omfattet af STU og unge fra specialvejledningen eller andre unge, der har behov for en specialindsats.
• Unge der ikke er i USB eller i VIP via Jobkonsulent.
• Har en beskæftigelsesrådgiver i Specialteamet, der koordinere de unges indsatser i tæt samarbejder med USB og jobkonsulenterne.
• På rette vej med FOKUS modul, eller ungeprojektet –  (uddannelses og aktivitetsparate 6.5  og 6.4)
• Individuelle tilrettelagte forløb.

Fleks Uddannelsen

• Fra 2017 – 2021 udvikler og afprøver Glad Fonden en 2- årig erhvervsrettet overbygningsuddannelse til unge mellem 18-30 år, der har afsluttet den tre årige STU.
• Flex Uddannelsen afprøves i Aarhus, Esbjerg og København. Med en Flex uddannelse i Esbjerg kan man blive medarbejder indenfor Grøn service, Lager, Køkken, Detail.
• Der foregår undervisning 25 timer ugl. ( incl. 5 timers teori).
• Der er visiteret 21 unge fra Esbjerg.
• De første 7 elever på det første hold dimitteret i dag.
• De 7 er blevet visiteret til fleksjob.

STU unge afsluttes til

 

 

Dato 18. juni 2020

Forslag til budget 2021-2024

Handicaprådet i Esbjerg kommune foreslår ansættelse af en pårørendeguide og foreslår udarbejdelse af en ny pårørendepolitik i Esbjerg Kommune.

Handicaprådet har de sidste 2 år arbejdet med henholdsvis Esbjerg Kommunes pårørendepolitik samt indhentet viden fra andre kommuner om, hvordan arbejdet mellem pårørende, borgere og kommune kan udvikles.

Handicaprådet er optagede af, at Esbjerg Kommunes nuværende pårørendepolitik, som kun dækker borgere og pårørende på Sundhed- og Omsorgsområdet, udbredes til også at omfatte Handicapområdet, både i forhold til voksen og børneområdet.

Der er efter Handicaprådets synspunkt, et ligeså stort behov for en pårørendepolitik på Handicapområdet. Handicaprådet foreslår derfor, at Byrådet igangsætter en proces hen mod udarbejdelse af en fælles politik for pårørende i Esbjerg Kommune. Ønsker kommunen ikke som helhed en fælles pårørendepolitik, foreslår Handicaprådet, at der udarbejdes en på voksen og børneområderne.

Derudover har Handicaprådet arbejdet med at indsamle erfaringer fra andre kommuner omkring ansættelse af en pårørendeguide, som kan hjælpe pårørende med råd og vejledning i, dels at finde rundt i de kommunale systemer, men også i at sikre deres mere svage familiemedlemmers interessevaretagelse overfor kommunen.

Erfaringerne fra andre kommuner er rigtig positive.

Handicaprådet foreslår derfor, at Byrådet i budget 2021-24 bevilger penge til ansættelse af en medarbejder som pårørendeguide i en forsøgsperiode. Den årlige udgift hertil vil være ca. 500.000 kr. om året.

Alle relevante foreninger, råd, interesseorganisationer og politikere bør inddrages i udarbejdelsen af en ny Pårørendepolitik på tværs af alle forvaltninger i kommunen.

Vi ser frem til at drøfte disse forslag med Økonomiudvalget.

Inga Bredgaard
formand for Handicaprådet

Referat fra møde i Handicaprådet
Torsdag, den 23. april 2020 kl. 15.00-17.00
Mødet blev afholdt via skype

Deltagere:
Inga Bredgaard (formand), afbud (Polio- og UlykkesPatientForeningen) - Suppleant Michael bæk deltog
Dorte Højriis Thomsen (forhindret via skype) (LEV)
Connie Kristensen (forhindret via skype) (Spastikerforeningen)
Mogens Bork (Danske Døvblinde)
Erik Sørensen (Scleroseforeningen)
Pia Nielsen (forhindret via skype) (Osteoporoseforeningen)
Rigmor Kristensen (Foreningen Ligeværd)
Henrik Vallø (Formand for Social & Arbejdsmarkedsudvalget)
Rasmus Rasmussen (Medlem af Social & Arbejdsmarkedsudvalget)
Lise Plougmann Willer (Direktør)
Else Zippor (Socialchef)
Birgit Coupar (Sekretær for Handicaprådet)

1. Godkendelse af dagsorden
Godkendt.

2. Bemærkninger til referat fra møde den 6. februar 2020
Ingen bemærkninger.

3. Status – Corona virus
Direktør Lise Willer gav status på corona-situationen og kunne fortælle, at Borger & Arbejdsmarked ikke har konstateret smittede borgere eller medarbejdere, hvilket er meget positivt.

Erik Sørensen kunne orientere om, at man langsomt er startet op på ETAC, og det fungerer fint.

Mogens Bork nævnte, at borgere med § 97 er meget berørte af situationen, da mange føler sig ensomme. Ingen besøg, og man kan ikke komme ud og gå tur eller handle sammen med ledsager/kontaktperson.

Lise Willer informerede om, at der er drøftelser i gang omkring opstart af ledsagerordningen igen.

4. Orientering om magtanvendelser i Social & Tilbud i 2019
Socialchef Else Zippor orienterede om magtanvendelser i Social & Tilbud i 2019 jfr. sagsfremstilling vedhæftet dagsordenen.

5. Orientering
Nærbanestationen i Østerbyen
Opfølgning fra mødet den 6.6.2020 på hvordan det går med Nærbanestationen i Østerbyen - V. Projektkonsulent Peter Nebeling.

Anlæg af den kommende station i Jerne forventes at gå i gang i løbet af de kommende måneder. Det er Banedanmark, der udfører selve stationen, mens Esbjerg Kommune anlægger en stationsforplads lige syd for stationen.

Hvornår stationen åbner, kan vi ikke med sikkerhed sige på nuværende tidspunkt, da det er er Banedanmark alene, der kender den præcise tidsplan.

Handicaprådet tog orienteringen til efterretning.

Ældrebyen i Esbjerg Nord
Opfølgning fra mødet 06.02.2020 med status på hvordan det går med Ældrebyen i Esbjerg Nord v. konst. leder Martin Helbo Poulsen, Sundhed & Omsorg

Status på Projekt Krebsestien kan inddeles i tre:

1. Plejehjemmet, som netop er blevet døbt Sirius Seniorbo efter en navngivningskonkurrence, er så langt, at der i uge 7 blev taget første spadestik. Byggeriet følger den nuværende tidsplan og forventes færdiggjort medio 2021 med indflytning i 3.-4. kvartal 2021.
2. Seniorboligerne: Claus Sørensen Ejendomme skal bygge 62 seniorvenlige boliger. Boligerne bliver lejeboliger, som får en størrelse, så der kan opnås boligsikring. På den måde kommer de til at ligne ældreboliger. Lokalplanen for disse boliger er pt. i offentlig høring. Forventet byggestart er efter sommerferien 2020 og forventes færdiggjort ved årsskiftet 2022-23.
3. Lægepraksis: Læge Michael Christensen fra Varde er i gang med at opføre en lægepraksis på grunden med plads til 2-4 læger. Forventet byggeslut er ultimo 2020.

Handicaprådet tog orienteringen til efterretning.

Besøg i de politiske udvalg i foråret 2020
Bilag: Brev af 26. februar 2020 / henvendelse fra Handicaprådet ang. besøg i de politiske udvalg (Der er foreløbig aftalt besøg i Børn & Familieudvalget, Kultur & Fritidsudvalget og Sundhed & Omsorgsudvalget).

Handicaprådet tog orienteringen til efterretning.

6. Eventuelt
Ingen bemærkninger.

7. Punkter til kommende møder
Fællesskab/ensomhed ønskes drøftet på et kommende møde.

Orientering om magtanvendelser i Esbjerg kommunes institutioner for børn og unge i 2019. 

Opfølgning fra mødet 06.02.2020:
Nedskæringer i klippekortordningen. Der afventes svar fra Sundhed & Omsorg,
”Borgere der har mistet klippekort ordningen er rigtig kede af ikke at have muligheden længere. Er det en generel beslutning? Eller findes der borgere der stadig har mulighed for klippekortordning? Findes der andre muligheder for de berørte borgere?”

Handicaprådsmødet den 18. juni 2020:
Status på erfaringer med de borgere der har været i STU forløb. Hvordan er de kommet videre? v. Jobcenter Esbjerg, sektionsleder Lene Damgaard.

Referat fra møde i Handicaprådet
Torsdag, den 6. februar 2020 kl. 15.00-17.00
Mødet blev afholdt på Esbjerg Rådhus, mødelokale 1

Deltagere:
Inga Bredgaard (formand) (Polio- og UlykkesPatientForeningen)
Dorte Højriis Thomsen (næstformand), afbud (LEV)
Connie Kristensen (Spastikerforeningen)
Mogens Bork (Danske Døvblinde)
Erik Sørensen (Scleroseforeningen)
Pia Nielsen (Osteoporoseforeningen)
Rigmor Kristensen, afbud (Foreningen Ligeværd) - Suppleant Sonja Knudsen deltog (Lokalforeningen Ligeværd Sydvestjylland)
Henrik Vallø, afbud (Formand for Social & Arbejdsmarkedsudvalget)
Rasmus Rasmussen (Medlem af Social & Arbejdsmarkedsudvalget)
Lise Plougmann Willer (Direktør)
Birgit Coupar (Sekretær for Handicaprådet)
 

Deltagere Ad hoc under hensyntagen til dagsordenen:
Else Zippor (Socialchef)
Jens Erik Morthensen (Borgerservicechef)
Marianne Kirkegaard (Kontorchef)
Hanne Bachmann (Leder af Kommunikation & Hjælpemidler)
Morten Andersson (Drift & Anlægschef)

1. Godkendelse af dagsorden
Godkendt.

2. Bemærkninger til referat fra møde den 28. november 2019
Ingen bemærkninger.

3. Handicaprådets hjemmeside
Kommunikationschef Thomas Reil deltog i handicaprådsmødet for en drøftelse af Handicaprådets hjemmeside. Baggrunden for besøget fra Kommunikationschefen var drøftelsen på det tidligere pårørendearrangement, hvor et af de temaer der var fokus på var, at skabe ”Mere synlighed, mere synlig og tilgængelig hjemmeside.”

Thomas Reil orienterede om, at Esbjerg Kommunes hjemmeside esbjerg.dk er opdateret, og designet er blevet mere brugerorienteret. Der er nu en proces i gang, hvor institutionernes hjemmesider er ved at blive opbygget.

Der arbejdes med let tilgængelighed. På den nye hjemmeside arbejdes der bl.a. på, at alt skal kunne læses op. Programmet der benyttes til oplæsning, bliver lagt tilgængeligt på hjemmesiden.

Handicaprådet ønsker, at Handicaprådets hjemmeside fremstår mere spændende. Billeder, farver og links til handicaporganisationerne er et stort ønske.

Udfordringen ved kommunens hjemmeside er, at det kun er Esbjerg Kommune der kan lægge noget på hjemmesiden. Derfor vil det være en fordel, hvis der linkes til organisationerne, hvor nyheder m.v. kan læses.

Det blev aftalt, at Sekretariatet sender kontaktoplysninger til Thomas Reil, der herefter indkalder Dorte H. Thomsen og Connie Kristensen til et møde, hvor opgradering af hjemmesiden med billeder og links aftales nærmere. 

Formand Inga Bredgaard sender en oversigt over handicaporganisationerne – inkl. links – til Thomas Reil på mail
[email protected].

Det blev drøftet, at nyheder kan lægges på hjemmesiden efter de afholdte handicaprådsmøder. Lise Willer foreslog, at der fremover tilføjes et fast punkt på dagsordenen: Kommunikation fra Handicaprådet. Under dette punkt kan Handicaprådet drøfte, om der er konkrete nyheder fra det aktuelle møde, der skal formidles på hjemmesiden.

Mogens Bork nævnte, at man tidligere kunne abonnere på at få links til dagsordener og referater tilsendt. Herudover gjorde Mogens Bork opmærksom på, at der ikke længere bliver udsendt officielle nyheder fra Esbjerg Kommune.

Thomas Reil undersøger, hvordan dagsordener og referater kan være lettere tilgængelige på hjemmesiden.

4. Høring - Kvalitetsstandard Kontaktpersonordning jf. SEL §98 til døvblinde v. Socialchef Else Zippor
Else Zippor fremlagde Kvalitetsstandard Kontaktpersonordning jf. SEL §98 til døvblinde.

Slides vedhæftes referatet.

Handicaprådet afleverede høringssvar, hvor høringssvar fra Foreningen Danske Døvblinde af 5. februar 2020 og bemærkninger fra Mogens Bork vedlægges som bilag.

Høringssvar og bilag vedhæftes referatet. Høringssvaret sendes videre til Social & Arbejdsmarkedsudvalget.

5. Høring – Fremtidig profil for ETAC Rehabiliteringscenter v. Socialchef Else Zippor
Else Zippor fremlagde forslag til ændringer hos ETAC.

Slides vedhæftes referatet.

Handicaprådet afleverede høringssvar der vedhæftes referatet. Høringssvaret sendes videre til Social & Arbejdsmarkedsudvalget.

6. Høring fra Sundhed & Omsorg – Kvalitetsstandarder
Serviceniveau 2020
Handicaprådet afleverede høringssvar der vedhæftes referatet.

Høringssvaret sendes videre til Sundhed & Omsorg.

7. Orientering om status på brugerbetaling på det specialiserede voksenområde v. Socialchef Else Zippor
Else Zippor gav orientering om status ift. brugerbetaling på botilbud, hvor der både ses på borgernes samlede egenbetaling ved ophold i botilbud og på de enkelte typer af brugerbetaling.

Kostlønandele:
Der har været en gennemgang af sagerne. Der er to borgere, der ikke er i målgruppen og skal have tilbagebetaling. Der er 3 tidligere borgere, der også skal have tilbagebetaling, da de har fået sondemad en periode.

Forvaltningen arbejder videre med at undersøge spørgsmål om betaling vedrørende fællesarealer, rengøring, inventar på fællesarealer m.m.

Handicaprådet får en ny orientering, når forvaltningen er længere i dette arbejde.

Slides vedhæftes referatet.

8. Orientering

Ledsageordningen
Orientering om ledsageordningen som opfølgning på omtalen i JydskeVestkysten.

Direktør Lise Willer orienterede om, at Esbjerg Kommune nu entrerer med et revisionsfirma, der skal stå for en gennemgang af afgørelser ifm. med ledsageordningen.

Hvis man ikke længere er i målgruppen, hvilket serviceniveau har botilbuddet så overfor borgeren? Hvilke rammer er der for at kunne tilbyde borgerne aktiviteter? Det kigger vi på i den kommende tid.

Det er lovbestemt, hvilke kriterier der skal til for at være i målgruppen. De borgere, der er omfattet af ledsageordningen, skal naturligvis have det.

Under analysens arbejde træffes der ikke nye afgørelser på eksisterende sager.

Handicaprådet vil blive orienteret om status.

Formand Inga Bredgaard orienterede om en bekymringshenvendelse til Handicaprådet fra SIND. Deres medlemmer mangler ledsageordning for at deres brugere kan deltage i sociale, sportslige arrangementer m.v.

Brug af eksterne konsulenter
Formand og næstformand har stillet spørgsmål, om Esbjerg Kommune anvender eksterne konsulenter til forhandling af kontrakter. Borger & Arbejdsmarked anvender ikke eksterne konsulenter.

Oversigt over indkøbsaftaler
Handicaprådet ønsker offentliggørelse af oversigt over indkøbsaftaler, der omhandler fysiske hjælpemidler.

I flg. udbudskonsulent René Larsen vil det desværre ikke være muligt at lægge oversigt over indkøbsaftaler på hjemmesiden, da der ikke er ressourcer til at holde oversigten konstant ajourført. Udbud & Indkøb tilbyder at sende ajourført oversigt til Handicaprådet 2 gange årligt, hvor oversigten også vil kunne findes på hjemmesiden som bilag til dagsordenen.

Handicaprådet er meget tilfredse med oversigten. 

Oversigt over Handicaprådets forbrug 2019
Forbrug 2019 taget til efterretning.

Handicaprådets ønske om inddragelse i projektet vedr. nyt lyskryds ved Haraldsgade/Torvegade
Vej & Park oplyser, at der forventeligt bliver etableret signal med sænkede ramper, lydfyr og opmærksomhedsfelter.

Taget til efterretning.

Handicaprådet gav udtryk for, at der ønskes vibrator på lydfyret. Det samme gælder ved Broen.

Håndlister på havnen
Orientering v. direktør Lise Willer.

De manglende håndlister er nu færdigmonteret. Der sættes rækværk op overfor udgangen ved elevatoren. Rampen til kørestole, barnevogne mv. markeres med røde felter. Handicaprådet tilkendegav tilfredshed over rækværk og markering af rampe.

Mogens Bork bemærkede, at elevatoren ofte ikke virker. Handicaprådet foreslog, at der installeres en knap udvendigt, så der kan tilkaldes hjælp, hvis man ikke kan komme op med elevatoren.

9. Eventuelt
Handicaprådet undres over, at rådet ikke er blevet hørt i sagen om biblioteksstrukturen. Ældrerådet og Udsatterådet er i flg. Handicaprådet blevet hørt. Lise Willer tilkendegav, at forvaltningen nok skal videreformidle dette til de øvrige forvaltninger. Lise Willer oplyste endvidere, at der arbejdes på at få skaffet plads til Handicaprådet på øvrige forvaltningers udvalgsmøder i foråret. Her kan konkrete synspunkter og ønsker til inddragelse af Handicaprådet fremføres.

Pia Nielsen er ikke længere repræsentant for Osteoporoseforeningen. Pia repræsenterer nu Gigtforeningen, og sender nye kontaktoplysninger til Birgit Coupar.

10. Punkter til kommende møder
Orientering om magtanvendelser i Esbjerg kommunes institutioner for børn og unge i 2019.

Orientering om magtanvendelser i Social & Tilbud i 2019.

Fællesskab og ensomhed.

Møde den 18. juni 2020:
Status på erfaringer med de borgere der har været i STU forløb. Hvordan er de kommet videre? v. Jobcenter Esbjerg, sektionsleder Lene Damgaard.

Opfølgning på hvordan det går med nærbanestationen i Østerbyen.

Status på hvordan det går med Ældrebyen i Esbjerg Nord.

Nedskæringer i klippekortordningen (Sundhed & Omsorg).

Udbetaling af diæter og kørselsgodtgørelse:
For udbetaling af diæter og kørselsgodtgørelse underskrives underskriftsblad af:
Inga Bredgaard (Polio- og UlykkesPatientForeningen)
Dorte Højriis Thomsen (LEV)
Connie Kristensen (Spastikerforeningen)
Finn Pedersen (Dansk Blindesamfund)
Erik Sørensen (Scleroseforeningen)
Pia Nielsen (Osteoporoseforeningen)
Rigmor Kristensen (Foreningen Ligeværd)

I tilfælde af fravær underskriver respektive suppleanter.

Dato 6. februar 2020

Høringssvar fra Handicaprådet vedrørende kvalitetsstandard
Kontaktpersonordning jf. SEL §98 til døvblinde

Handicaprådet har den 6. februar 2020 behandlet sagen om kvalitetsstandard Kontaktpersonordning jf. SEL §98 til døvblinde.

Handicaprådet finder det helt på sin plads, at der udarbejdes en kvalitetsstandard.

Handicaprådet er bekymrede over størrelsen på de 100 timers pulje til buffer årligt. Handicaprådet finder puljen meget lille. Derudover er Handicaprådet bekymret over de 6 timer/ugentligt pr. borger.

Handicaprådet vil gerne tilkendegive vigtigheden af borgerens individuelle vurdering.

Handicaprådet vil til sidst gøre opmærksom på, at borgerne burde have været orienteret om, at opgaven vedrørende kontaktpersoner blev overflyttet til Borgerservice, inden det blev igangsat.

Høringssvar fra Foreningen Danske Døvblinde og bemærkninger fra Mogens Bork, Danske Døvblinde vedlægges.

På Handicaprådets vegne

Inga Bredgaard
Formand for Handicaprådet

Taastrup, 5. February 2020

Høringssvar til Esbjerg kommunes kvalitetsstandard for kontaktperson til døvblinde efter servicelovens §98

FDDB takker for muligheden for at komme med høringssvar til Esbjerg kommunes kvalitetsstandard for kontaktperson til døvblinde.

Generelt
FDDBs bemærkninger:
Det er som udgangspunkt meget svært at sætte faste timetal på, hvor stort et behov den enkelte døvblinde har for hjælp.

En udmåling af timetal forudsætter udover en opgørelse af antal af forskellige aktiviteter, som personen med døvblindhed har brug for hjælp til, også en realistisk vurdering af tidsforbrug for hver enkelt aktivitet, hvor kontaktpersonen skal bistå med hjælp. En realistisk vurdering kræver, at der bliver taget udgangspunkt i det grundlæggende livsvilkår, som er gældende for alle personer med erhvervet døvblindhed:

Når de to vigtigste sanser er ramt, betyder det, at mange gøremål selvsagt tager længere tid at udføre, end det tilsvarende vil gøre for personer, som er normalt seende og hørende. Forud for en aktivitet, under deltagelse i en aktivitet og efter en aktivitet er der brug for formidling af informationer og synsbeskrivelse fra kontaktpersonen.

Det er meget energikrævende og kræver ekstra koncentration for personen med døvblindhed enten at lytte til det talte sprog eller at aflæse visuelt eller taktilt tegnsprog.

Der er derfor ofte brug for små pauser undervejs. Hertil kommer, at nogle situationer og miljøer er sværere end andre at kommunikere i f.eks. på trapper, i venterum, i støjfyldte lokaler, ude i trafikken osv. Som følge af at kommunikation er vanskelig, opstår der ofte misforståelser undervejs. Det betyder, at informationer ofte skal gentages eller forklares med andre ord, når kontaktpersonen f.eks. gennemgår post eller formidler, hvad andre personer siger f.eks. personale i en tøjforretning eller hos tandlægen.

Døvblindhed udgør på mange måder en trussel mod kommunikation og samspil med andre mennesker. Kommunikationen påvirkes også af usikkerhed og manglende kontrol i situationen. Kommunikation består ikke kun af det verbale budskab (det talte eller tegnede budskab dvs. kommunikation formidlet ved tegnsprog/taktilt tegnsprog).

Den non-verbale kommunikation såsom f.eks. kropssprog, mimik, øjenkontakt og tonefald er centrale dele af kommunikation, og er alt sammen betydningsbærende i samværet og kommunikationen med andre.

Personer med døvblindhed opfatter ikke non-verbal kommunikation, hvilket kan føre til mange misforståelser i kommunikationen. Det er svært at få fat i sammenhængen, både rent sprogligt, men også når det gælder selve situationen, som kommunikationen udspiller sig i. Personen med døvblindhed har svært ved at opfatte feedback, f.eks. signaler som kan bestå af et lille nik, et smil eller tonefald. Det leder til usikkerhed om, hvad ens samtalepartner egentlig synes om det, der bliver fremsagt, om personen med døvblindhed skal fortsætte eller ikke, om folk er for eller mod det personen siger, eller om de bliver trætte af at lytte.

I de aktiviteter hvor der indgår socialt samspil, skal kontaktpersonen således både formidle verbal- og non-verbal kommunikation, hvilket også er særdeles tidskrævende i samarbejdet med kontaktperson og skal medregnes i udmåling af timer.

Personer med døvblindhed, der bruger tegnsprog som kommunikation, er yderligere begrænset af, at tegnsprog ikke kun består af tegn med hænderne, men også en kombination af ansigtsudtryk, kropsstilling og mundbevægelser. Det betyder at tegnsprog, der for døve med syn ofte er en langsommere kommunikationsform, når der tolkes direkte, end tale er, bliver endnu mere tidskrævende, når man ikke har sit syn at støtte sig til.

Personer med døvblindhed må desuden ofte rejse langt for at være sammen med ligestillede, da de ting andre kan deltage i, som foregår i lokalsamfundet ikke er tilrettelagt for døvblinde. Derfor bruges der mange kontaktpersontimer til transport.

Med udgangspunkt i ovenstående vurderer FDDB, at timetallet er meget lavt sat til opgaver, der er beskrevet under både ugentlige kontaktpersonopgaver og årspuljetimer.

Det kræver tid, hvis en person med døvblindhed så vidt muligt på lige fod med personer uden handicap skal have mulighed for at opretholde aktiviteter og være delagtig i samfundet og i egen omgangskreds.

Vi henviser her til formålet med kontaktpersonordningen, som er ”at give borgere over 18 år, der er funktionelt døvblinde, mulighed for at få en særlig form for hjælp, der kan være med til at bryde modtagerens isolation samt bidrage til, at modtageren kan leve så normalt som muligt på trods af det meget svære kommunikationshandicap og massive ledsagebehov” jf. Socialministeriets vejledning nr. 9286 af 26. april 2018 pkt. 26. Vi henviser yderligere til Handicapkonventionens artikel 19 b):

”Retten til et selvstændigt liv og til at være inkluderet i samfundet herunder ved… at personer med handicap har adgang til.. den nødvendige personlige bistand for at kunne leve og være inkluderet i samfundet samt for at forebygge isolation fra eller udskillelse af samfundet”.

Ydelsens indhold og omfang ugetimer
Esbjerg kommunes foreslåede kvalitetsstandard indeholder op til 6 timer om ugen til

1. Ledsagelse til indkøb, besøg og andre aktiviteter
2. Brev- og avislæsning
3. Bindeled og ledsagelse til læge/hospital og andre offentlige myndigheder

Bemærkninger vedr. indhold af ydelsen:
De beskrevne opgaver er ikke eksemplificeret, og det bør tages ind i overvejelserne, hvilken type faste opgaver en kontaktperson kan bruges til.

Fx er der mange døvblinde som har brug for hjælp til synsbeskrivelser af hjemmesider, at få synsbeskrevet sportsbegivenheder (VM fodbold, Tour De France m.v.), følge med på sociale medier i familiens liv og fx læse tekst-tv side 731, som er nyheder for døve.

Det er hverdagsaktiviteter for personer uden syns- og hørehandicap, og mange døvblinde følger med i dette for at kunne holde sig orienteret om samfundet og være med i snakke med familien, venner og øvrige de møder.

Andre typer aktiviteter i denne kategori er fx:

• Motion af forskellig art herunder svømning eller fitness. Her skal det huskes, at dette typisk også kræver ledsagelse til og fra, synsbeskrivelse og kommunikationsformidling under aktiviteten, og ved en del aktiviteter bruges ekstra tid på omklædning.
  
  Regelmæssig motion anbefales særligt, når man er døvblind, da man meget hurtigt kan blive påvirket fysisk, fordi man ikke har de sædvanlige muligheder for at røre sig spontant ved gåture og lignende, og fordi man som døvblind let bliver anspændt af at ”være på vagt”, når man ikke har sine to vigtigste sanser. Risikoen for yderligere negativ helbredsmæssig påvirkning (og dermed tilstødende fysiske og psykiske sygdomme og indlæggelser m.v.) øges betydeligt, hvis man ikke som døvblind har mulighed for at blive hjulpet til motion.
  
  Det er i øvrigt en del af kommunens forpligtelse at sikre adgang til motion jf. Handicapkonventionens artikel 30 stk. 5 ”Med henblik på at gøre det muligt for personer med handicap på lige fod med andre at deltage i rekreative tilbud samt fritids- og idrætsaktiviteter skal deltagerstaterne træffe passende foranstaltninger til:
  a) at tilskynde til og fremme, at personer med handicap i videst muligt omfang deltager i almene idrætsaktiviteter på alle niveauer.”
• Gudstjeneste og herefter socialt samvær med de andre kirkegængere samt kaffebord.
• Shopping af tøj. Her skal det understreges, at det ikke kun handler om at blive ledsaget til og fra en tøjbutik, men at der også skal bruges tid på synsbeskrivelse til personen med døvblindhed ift. hvordan tøjet ser ud eller om tøjet matcher.
• Cafébesøg.
• Netværksgrupper, besøg på kommunens frivilligcenter, seniorcenter, frivillighuse m.v.
• Skakspil som en del døvblinde interesserer sig for, og har brug for hjælp til f.eks. download af partier og farvegengivelse.
• Frivilligt arbejde fx tillidsposter eller ledelse af ERFA-grupper for FDDB. Se nærmere om dette under årspuljetimer.

Ift. at være bindeled og give ledsagelse til læge/hospital og andre offentlige myndigheder kan tilføjes speciallæge herunder bl.a. fodlæge, som mange personer med døvblindhed benytter samt øjen- og ørelæge og tandlæge.

Praktiske eksempler på tidsforbrug ved bestemte kontaktpersonopgaver
Eks. 1 – Besøg, kommunikation med den døvblinde, orientere om hverdagen, bistå med at læse breve, mails, regninger m.m.:
Kontaktpersonen besøger den døvblinde borger kl. 9.00 (herefter borgeren). Ved ankomst gennemgås bl.a. gårsdagens nyheder og informationer. Det drøftes, hvad der er sket siden sidst både i nærmiljø og i det fjerne. Borgeren fortæller, hvordan vedkommende har det, idet der er nogle situationer/oplevelser, der ønskes drøftet ift. planlægning af telefonopkald, hvor kontaktpersonen skal bistå ved formidling. Kl. er ca. 9.30.

Herefter læses der f.eks. indkommen post, blade, aviser, computerlæsning, synsbeskrivelse i forbindelse med betaling af regninger i netbank. Derudover synsbeskrivelse ved hjælp til besvarelse af breve og mails samt formidling ved tlf. opkald. Synsbeskrivelse i forhold til sammensætning af farver af påklædning, blomster og andre praktiske forhold i hjemmet. Enkelte borgere har også brug for synsbeskrivelse i forhold til planlægning af madlavning, selve madlavningen og læsning af opskrifter. Endvidere synsbeskrivelse af rengøringsbehovet og evt. under rengøring og f.eks. tøjvask. Ofte kan der være behov for gentagelser, for at sikre borgeren har forstået det. Kl. er nu 12.00, medmindre der f.eks. er behov for støtte til tøjvask og rengøring.

Tid forbrugt = ca. 3 - 4 timer.

Eks. 2 - Ledsagelse på indkøb:
Kontaktpersonen møder ind kl. 13.00 hos borger. De gennemgår sammen indkøbslisten, og borger har behov for synsbeskrivelse af madvarer i køleskabet (udløbsdato). I den forbindelse kommunikeres der også om andre emner f.eks. vejrforhold sne, regn og sol, som kan betyde ekstra opmærksomhed ved planlægning af dagens indkøb. Herefter skal der synsbeskrives som en del af forberedelsen til det forestående indkøb, hvor er pung, pose osv.

Kl. er nu 13.30 og kontaktpersonen ledsager og synsbeskriver undervejs til indkøbscenter, som nemt kan tage 30 min. Ved brug af bus kan det tage længere tid. I butikken synsbeskrives varerne, udbuddet af f.eks. æbler beskrives, datoer for varernes holdbarhed, priser mv formidles. Det kan være at der er mange mennesker i butikken og andre nyttige informationer, som personen med døvblindhed skal have.

Undervejs drøfter borgeren de forskellige muligheder med kontaktpersonen og efterspørger relevante informationer specifikt om varen. Der skal herefter ledsages til kassen, hvor borger skal sætte varer på båndet samt betale og efterfølgende indsamle sine varer i poser. Kl. er nu ca. 14.45.

Hjemturen tager igen ca. 30 min. Ved hjemkomst sætter borger varerne på plads, og der kan være behov for synsbeskrivelse i den forbindelse. Efter indkøbsturen har borger behov for kommunikation med sin kontaktperson uden forstyrrelser. Der kan f.eks. være behov for planlægning af næste mødeaftale. Kl. er nu ca. 16.00.

Tid forbrugt = ca. 3 timer.

Eks. 3 - Deltagelse i ERFA gruppemøde kl. 10-12. Borger bor ca. 10 km fra stedet:
Kontaktpersonen ankommer til borgers hjem kl. 9.00. Kontaktpersonen synsbeskriver undervejs til bus, taxa eller bil. Kontaktpersonen bistår med ledsagelse, synsbeskrivelse og kommunikationsformidling til og under mødet, som starter kl. 10.00.

Kontaktpersonen synsbeskriver, hvem der sidder i mødelokalet, hvor de sidder i forhold til hinanden, og hvor i lokalet de er placeret. Desuden formidler kontaktpersonen, hvad der står på bordet m.v., og hvis borger ønsker det, synsbeskrives også hvad deltagerne har på. Under mødet ledsages der til og fra toiletbesøg ved behov samt under pausen.

Ved behov kommunikationsformidler kontaktpersonen under mødet, eksempelvis om der bliver smilet og grinet, om nogen nikker, rejser sig for at gå ud eller lignende. Kl. 12.00 slutter mødet. Der snakkes efter mødet med andre døvblinde deltagere, hvor der kan være behov for kommunikationsformidling. Herefter gøres der klar med påklædning, evt. ledsagelse til toiletbesøg inden afgang til transport, hvorunder der ligeledes synsbeskrives.

Hjemkomst ca. kl. 13.00, hvor borgeren vel hjemme igen ofte har behov for en opsamling og en kommunikation med sin kontaktperson efter mødet. Kontaktpersonen tager afsted ca. 14.00.

Tid forbrugt = ca. 5 timer.

Eks. 4 - Besøg hos øjenlæge:
Kontaktpersonen ankommer kl. 10.00 – der er aftalt tid hos øjenlægen kl. 10.45. Borger informerer kontaktpersonen omkring forventninger til kontaktpersonens rolle ud fra det behov for hjælp, som borgeren skønner at have behov for den pågældende dag i forbindelse med lægebesøget.

Afgang ca. kl. 10.15, hvor der ledsages og synsbeskrives undervejs. Turen tager ca. 15 min. Borger ledsages til skranken, hvor der synsbeskrives samt kommunikationsformidles omkring ankomst og i venteværelset. Alt afhængig af om kontaktpersonen skal deltage under konsultationen synsbeskrives samt kommunikationsformidles der under samtalen. I de fleste tilfælde må borger og kontaktpersonen i lighed med andre personer, som har tid hos læge, ørelæge, øjenlæge m.m. forvente, at der kan være ventetid. Efter lægebesøget er kl. ca. 11.15.

Der ledsages til garderobe og herefter transport hjem. Kl. er nu ca. 11.35. Ofte har borger behov for at evaluere, opsamle og sikre korrekt forståelse af øjenlægebesøget med kontaktpersonen. Der kan være behov for ekstra tid til kommunikation, hvis borger er påvirket efter besøget og usikker på at have forstået tingene korrekt.

Tid forbrugt = ca. 1,5 til 3 timer.

Eks. 5 – besøg i fitnesscenter:
Kontaktpersonen ankommer til borgers hjem kl. 9.00. Kontaktpersonen assisterer med at få pakket det rigtige tøj, herefter synsbeskriver undervejs til bus, taxa eller bil.

Ankomst kl 10. Der klædes om og kontaktpersonen bistår med ledsagelse, synsbeskrivelse og kommunikationsformidling i centeret eksempelvis med personale og andre brugere og i forhold til maskiner og øvelser. Herefter bades og klædes om igen.

Kl. 12 er de færdige, og der ledsages på samme måde hjem, hvor diverse lægges på plads og der siges farvel og aftales næste besøg. Kl. er nu ca. 13. 

Tid forbrugt = ca. 4 timer.

Særlige komplekse kontaktpersonopgaver/eller sager hvor der er brug for ekstra kontaktpersontimer:

• Døvblind mor med to skolesøgende børn. Kontaktpersonopgaverne udover indkøb, aktiviteter osv. kan være: 
  
  Ledsagelse, synsbeskrivelse og kommunikationsformidling ved forældremøder, ledsagelse til børneundersøgelser o.lign. Der kan være et stort behov for formidling af kommunikation af samtalerne mellem andre forældre og børn. Mange informationer om børneopdragelse, udfordringer osv. foregår i aflevering og afhentningen af børnene.
  
  Ofte er der efterfølgende behov for at gentage det sagte, således at borger opfanger det indholdsmæssige budskab. Der kan også være brug for ledsagelse af forælder til børnenes aktiviteter og under f.eks. en fodboldkamp synsbeskrivelse og formidling. Det bemærkes at Handicapkonventionens artikel 23 stk. 2 særskilt nævner, at ”Deltagerstaterne skal yde passende bistand til personer med handicap ved disses udførelse af deres pligter som opdragere af børn”.
   
• Døvblinde, som anvender taktilt tegnsprog, har som andre døvblinde behov for ledsagelse, synsbeskrivelse og kommunikationsformidling. Men disse opgaver er langt mere tidkrævende, og der kræves ofte ro, gentagelser, og at der er en fysisk tæt kontakt. Derudover foregår denne kommunikation betydeligt langsommere end det talte sprog (det gælder dog fortsat, at nogle borgere har brug at det talte sprog gentages igen og igen).
   
• To døvblinde bor sammen eller personen med døvblindhed bor alene.

Førnævnte eksempler er kun et udpluk af de timer, som en kontaktperson skal bruge for at personen med døvblindhed kan ”leve så normalt som muligt på trods af det meget svære kommunikationshandicap og massive ledsagebehov”. FDDB bemærker derfor endnu engang, at det er vurderingen, at det maksimale timetal er for lavt.

Ydelsens omfang puljetimer
Esbjerg kommunes foreslåede kvalitetsstandard:

”Esbjerg Kommune kan derudover bevilge timer, der kan anvendes i løbet af året. Disse timer anvendes ved uforudsete hændelser, ferie samt andre former for døgnophold. Antallet afhænger af borgerens aktivitetsniveau og en individuel vurdering af det samlede behov.

Under midlertidige ophold i udlandet på under 1 måned, bevarer borgeren retten til støttekontaktperson, uden at søge om dette. Ved sådanne ferieophold kan der anvendes både faste ugentlige timer og de bevilligede puljetimer. Ledsagelse ved ferie, døgnophold og uforudsete hændelser: Op til 100 timer.

Hvis en borger der har yderligere behov for hjælp på ferier, døgnophold eller lignende. kan borgeren særskilt søge om ekstra timer/puljetimer.

Ansøgningen vurderes med udgangspunkt i borgerens samlede behov og situation ”

FDDBs bemærkninger:
Puljetimer omfatter typisk ferie udenlands og i Danmark. I Danmark er det normalt at holde 5 ugers ferie og allerede der er 100 timer ikke nødvendigvis nok, hvis man fx - fordi ferien afholdes i ukendte omgivelser – har brug for kontaktpersonhjælp fx 10 timer i døgnet.

Det skal huskes, at døvblinde med massivt behov vil have brug for at have to kontaktpersoner med, dvs. dobbelt op i forbrug af timer. Udover ferie skal puljetimer typisk dække alle former for kursusaktivitet, hvoraf mange for døvblinde vil foregå i FDDB regi. Det er fx kurser på Fuglsangcentret, Kreativt kursus, Aktiv-weekend, FDDBs 4 dages sommermøde (hver andet år), og kurser i træning af nye færdigheder f.eks. IKT og punkt. Til alle disse arrangementer vil eksempelvis taktile tegnsprogsbrugere have behov for to kontaktpersoner.

Et kursusophold vil typisk også betyde hjælp i mange timer i døgnet, fordi der skal indregnes transport til og fra kurset samt hjælp i pauser (f.eks. når der spises, og der er buffet og med snak med de andre kursusdeltagere), og fordi der ofte er planlagt socialt samvær om aftenen.

Handicappolitisk arbejde, foreningsarbejde o. lign. kan også være inkluderet i puljetimerne, hvis det ikke inkluderes i de ugentlige timer. Det bemærkes at handicappolitisk arbejde og øvrigt arbejde/kurser også kan foregå i udlandet. FDDB opfordrer til, at kvalitetsstandarden nævner dette særskilt for at undgå sammenblanding af ferie og handicappolitisk arbejde/kurser. Det bør principielt ikke være sådan, at man som person med handicap skal stilles overfor valget, om man enten vil holde ferie eller lave handicappolitisk arbejde, fordi man bliver straffet med træk i timerne, hvis man vælger det politiske arbejde.

I den forbindelse henvises til Handicapkonventionens artikel 29 stk. b) ii, som handler om at fremme et miljø, hvor mennesker med handicap kan deltage i handicappolitisk arbejde på internationalt, nationalt, regionalt og lokalt niveau.

Ift. uforudsete aktiviteter kunne dette f.eks. være ved pludseligt opstået behov for undersøgelser på hospital.

Foruden de nævnte aktiviteter kan tilføjes:

• Større familiearrangementer
• Højskole
• Miniferie
• Teaterforestilling, museumsbesøg og andre kulturelle arrangementer også eksempelvis Nordisk kulturfestival på tegnsprog.
• Tegnsprogskurser og punktskriftkurser

Generelt om andre støttemuligheder til døvblinde udover en kontaktperson. Undersøgelser fra de senere år herunder flere nordiske undersøgelser viser, at personer med erhvervet døvblindhed oplever en massiv træthed, stress og energitab oveni deres vanskeligheder i kommunikationen med andre.

Typiske barrierer i dagligdagen er problemer med at færdes på egen hånd, kommunikere samt indhente information. Løbende at opleve forringelse af egen funktionsevne medfører for mange med erhvervet døvblindhed oplevelser af fx angst og nedtrykthed. Ligeledes er personer med erhvervet døvblindhed i øget risiko for at opleve social isolation.

Målgruppen personer med døvblindhed, der har behov for kontaktperson er generelt særligt sårbare og rutiner er vigtige for at skabe tryghed. Trygheden opstår ved, at personer omkring vedkommende person med døvblindhed kender og forstår personens særlige behov for hjælp - f.eks. i kommunikationen. Sidstnævnte er i sig selv krævende for en person med erhvervet døvblindhed, som også påvirkes af usikkerhed og manglende kontrol i situationen.

For mange personer med døvblindhed er det i starten meget grænseoverskridende at skulle have en kontaktperson. Først da føler man sig for alvor afhængig. I lang tid forsøger man derfor at klare sig selv, men i takt med at sansetabet progredierer, er det nødvendigt at tage imod hjælp fra en kontaktperson. Forinden har personen ofte oplevet flere nærved ulykker.

Sidstnævnte kan fortsat finde sted i borgers eget hjem, i kendte omgivelser, hvor der er foretaget ændringer, som personen med døvblindhed ikke er blevet orienteret om, men også grundet orienteringsvanskeligheder generelt.

Det er også grænseoverskridende for den døvblinde, at skulle opleve afhængighed af pårørende, både når det gælder hverdagsaktiviteter, og aktiviteter der handler om personens egne interesser og ønsker om socialt samvær med andre.

Om andre muligheder for hjælp
Af udkastet til kvalitetsstandard fremgår: ”Ved tildeling af støtte tages der højde for den hjælp borgeren i øvrigt modtager fra Esbjerg Kommune med henblik på, at der ikke kompenseres flere gange for det samme behov. Hjælpemidler, både bevægelses- og kommunikationshjælpemidler, skal være afprøvet i det omfang, det er relevant og muligt. Der skal også tages højde for, om det er muligt at imødekomme borgerens behov andre steder.”

Det anerkendes at kommunen har pligt til at afsøge alle måder at hjælpe borgere med handicap. Det skal dog pointeres at kontaktpersonordningen ikke kan erstattes af andre ordninger. Herunder eksempler på, hvorfor man ikke kan erstatte kontaktpersontimer med andre typer hjælp:

En hvid stok og mobilitytræning kan langt fra anvendes af alle personer med erhvervet døvblindhed. Flere har alvorlige balanceproblemer og kan ikke tilegne sig brug af stokken. Personer som kun er blinde kan støtte sig til hørelsen, mens personer med døvblindhed kun i ringe grad har den mulighed.

Er personen helt døv og blind forefindes denne mulighed ikke. Den hvide stok kan ikke erstatte en kontaktperson, når det handler om at formidle information, bistå i kommunikationen og synsbeskrive på gåture, i forretninger m.m. Det kan særligt ift. trafik føles utrygt, når man ikke har en sin hørelse at støtte sig til og eksempelvis ikke kan retningsbestemme lyd.

Individuel handicapkørsel kan bringe en person med døvblindhed fra A til B. Men personen har brug for hjælp til kommunikation, information og synsbeskrivelse, når personen er fremme ved sit bestemmelsessted. Der vil for en person med døvblindhed være et behov for støtte undervejs på køreturen til formidling af information og kommunikation. Når man er ramt på menneskets to vigtigste sanser, er det utrygt at blive transporteret i en bil uden at vide, hvad der foregår og kunne høre, hvad chaufføren eller eventuelle medpassagerer siger; det kan eksempelvis være ift. omplacering i bilen eller forsinkelser, omveje, pludselige opbremsninger eller lignende. Chaufføren ved individuel handicaptransport kan følge til døren, men der er ingen garanti for at en chauffør har erfaring med døvblinde eller kan tegnsprog – nærmere tværtimod.

Individuel handicapkørsel kan således ikke erstatte en kontaktperson. Det skal også tilføjes at der opleves en betydelig ventetid ved individuel handicapkørsel. Ventetid på omkring 1 time ved afhentning fra en aktivitet er ikke unormal og skal således lægges til kontaktpersontimerne, da man ikke kan stå alene og vente som døvblind.

Tolk via DNTM kan ikke anvendes til gøremål, hvor der er sektoransvar. Personer med døvblindhed som kommunikerer på tegnsprog/taktilt tegnsprog har brug for, at kommunikationen bliver individuelt tilpasset. Den enkelte person kan have sin egen særlige sprogkode. Tegnenes udførelse kan i nogen grad være forskelligt fra borger til borger. Ved taktilt tegnsprog kan der også være forskel på, hvordan borger aflæser taktilt (føler og holder sine hænder). Derfor kan en person med døvblindhed sjældent profitere af at have forskellige tolke. Det vil forinden kræve et længere forberedelsesarbejde, hvor tolken og tolkebruger afstemmer behov.

Den døvblinde og vedkommendes kontaktperson har derimod over tid afstemt sprogkode og sammen desuden udviklet brug af haptiske signaler (følbare signaler der gives på f.eks. ryg, skulder eller overarm). Kontaktpersonen deltager desuden i undervisning, som gør vedkommende i stand til netop at hjælpe den borger, som vedkommende er ansat hos. Kendskabet til den enkelte døvblinde persons kommunikation er vigtig at have. Hvis personen oplever at blive misforstået, kan det skabe frustration ved ikke at blive mødt med de behov man har. Så alfa og omega er, at der er indgået aftaler på forhånd. Tolke må desuden ikke bruges udelukkende til ledsagelse, hvis man ikke skal bruge/har fået bevilget en tolk der, hvor man kommer frem.

CCTV/forstørrelse/punktudstyr m.v. - mange personer med døvblindhed har et indskrænket synsfelt (tunnelsyn/kikkertsyn), som betyder, at de kun er i stand til at læse få bogstaver ad gangen. Det betyder, at de hurtigt risikerer at miste overblikket over en tekst og dermed miste budskabet i teksten. Således egner det sig ikke til længere tekster. Det er udtrættende for personen.

Punktskrift kan læres, men hvis man ikke har været vant til at bruge det i mange år, er det svært at anvende til længere tekster og i længere tid ad gangen. Mange hjemmesider er ikke tilgængelige for de forskellige hjælpeforanstaltninger, som derfor primært bruges til mails og fx FDDBs interne beskedsystem IDEKSY. Man kan altså ikke bruge dem til fx indkøb, når man ikke har hørelse og et meget lille restsyn.

Derfor har personer med døvblindhed behov for kontaktpersoner, som kan oplæse/formidle information evt. med tydeligt tegnsprog, foretage gentagelser ved misforståelser, gøre brug af synonymer ved ord, som borgeren ikke forstår osv.

Hjemmehjælpen kender sjældent til de kommunikationsbehov, som personen med døvblindhed har. For at leve et liv så nær det normale som muligt ønsker flere personer med døvblindhed at være selvstændige og deltagende i så mange gøremål som muligt. Det kan f.eks. ske ved at udføre praktiske opgaver i hjemmet, hvor en forudsætning for dette er, at vedkommende kan gøre brug af sin kontaktperson til at synsbeskrive undervejs i udførelsen af en opgave.

En anden ting er, at når man hverken kan høre eller se, så kan det føles utrygt, at der kommer mange forskellige hjemmehjælpere og skal lukkes ind og være i ens hjem, ligesom det ikke kan forventes, at man kan kommunikere uproblematisk med de forskellige – hjemmehjælpere kan eksempelvis sjældent tegnsprog.

Afsluttende
Både ift. ugentlige timer og årspulje lægger kvalitetsstandarden op til et maksimalt antal tildelte timer. Selvom dette blødes op i afsnittet om ”Bevillingen”, må det betragtes som en risiko for skøn under regel, da der altid skal tages konkret stilling til, hvor mange timer den enkelte døvblinde har brug for kontaktpersonen. I stedet kunne anvendes formuleringen ”som udgangspunkt”.

FDDB vurderer at Esbjerg kommunes udkast til kvalitetsstandard for kontaktpersoner har nogle punkter, som kan forbedres, og vi går meget gerne i dialog ift. yderligere drøftelser og input til kvalitetsstandarden.

Med venlig hilsen

Anders Fransson
Formand

Kvalitetsstandard for kontaktperson til døvblinde efter servicelovens §98

Bemærkninger modtaget fra medlem af Handicaprådet - Mogens Bork, Danske Døvblinde

1. Kan man få 100 minutter i ugen til avislæsning, nu da Esbjerg Kommune har nedlagt lydavisen pr. 1. januar 2020?
2. Der findes en afgørelse fra Ankestyrelsen, at kommunen ikke kan kræve, at borgeren bruger bistandstillægget til betaling ved ledsagelse.
3. 16 timer til aflønning pr. døgn ved ophold i flere dage lyder udmærket, hvis ikke kommune fastholder nuværende praksis med 10 timer pr. kontaktperson pr. døgn. Skal man så bruge 2 kontaktpersoner i døgnet!
4. Udmåling af ugentlige timer med op til 6 timer i ugen virker ikke særligt individuelt, men nærmest som en max grænse.
5. I hvilke konkrete situationer skal kontaktpersonen selv betale for sin forplejning?

Dato 6. februar 2020

Høringssvar fra Handicaprådet vedrørende fremtidig profil for ETAC Rehabiliteringscenter

Handicaprådet ser positivt på, at man med en ny profil på ETAC Rehabiliteringscenter nu åbner op for, at alder ikke i sig selv er en begrænsning for at kunne deltage i tilbuddet.

Handicaprådet er dog meget bekymret over udsigten til, at muligheden for bevilling af transport til ETAC, i kraft af lovgivning, forringes ved en ændring til et uvisiteret tilbud, hvor nye borgere fremover selv, som udgangspunkt skal sørge for transporten. Derfor håber Handicaprådet på en konkret afklaring af, hvordan det håndteres i fremtiden, for at sikre at borgere med et behov for transport understøttes i at kunne deltage i ETACs tilbud.

I den forbindelse bakker Handicaprådet op om at man, som foreslået af forvaltningen, kan bevilge borgeren transport, hvis tilbuddet hos ETAC erstatter et mere indgribende og udgiftstung tilbud.

ETAC Rehabiliteringscenters § 104 tilbud til Fysisk handicappede og senhjerneskadede borgere har til nu vist sig at været et velfungerende og godt eksempel på et perfekt samspil frivillige foreninger og kommune imellem.

Det er derfor vigtigt for Handicaprådet at påpege, at man også i den nye profil af ETAC til stadighed kan se de frivillige foreningernes DNA i tilbuddet, så den nuværende målgruppe ikke bliver ”skubbet ud”, hvis tilbuddet ændres til et uvisiteret tilbud, som også omfatter psykisk sårbare.

Det er i den forbindelse vigtigt, at målgruppen på ETAC ikke omfatter borgere med et aktivt misbrug eller borgere med udviklingshæmning, da det vurderes, at disse borgergrupper ikke matcher ETACs nuværende målgruppe.

En ny profil vil uden tvivl øge livskvaliteten for en bredere gruppe af borgere og give et bedre sammenhæng mellem ETAC og de øvrige tilbud i Social & Tilbud, med en deraf følgende bedre ressourceudnyttelse.

I Handicaprådet er vi derfor bekymret over, der i oplægget lægges op til, at tilbuddets indhold/serviceniveau kan ændres, hvis antallet af borgere, der anvender ETAC dagligt stiger markant, medmindre der i givet fald politisk prioriteres ekstra midler til ETAC.

 

Dato 6. februar 2020

Høringssvar fra Handicaprådet vedrørende Sundhed & Omsorg - Kvalitetsstandarder Serviceniveau 2020

Handicaprådet kan tilslutte sig de fleste af tiltagene, uden de store kommentarer!

Vi har dog nogle indvendinger på 2 af punkterne:

BPA området: (side 43)
Her er vi bekymrede for den takst, der er afsat til timebetaling til de firmaer, der har overtaget arbejdsgiveransvaret. Her får firmaerne 8,68 kr. pr. bevilligede timer. For denne takst kan firmaerne kun netop “holde skinnet på næsen”. Et af firmaerne på området, som især har mange borgere fra Esbjerg under deres vinger, har haft sagen i høring i Dansk Erhverv, som mener, at for at få det til at balancere skulle lønnen være på 9,60 kr.

Vores store ønske ville være, hvis satsen kunne blive fastsat af KL, så prisen ville være ens, uanset om man bor i Esbjerg eller Espergærde.

Træning: (Selvtræning med Langvarig indsats): (side 128)
Her er det ikke ok, at man vil slette aftalen - hvis det fastholdes, vil det dermed så betyde, at man ingen fys. træning skal have, hvis man har nedsat funktionsniveau, hvor det for den enkelte kan rykke rigtig meget med 1 ugentlig træning.

På Handicaprådets vegne

Inga Bredgaard
Formand

Kvalitetsstandard døvblindekontaktpersonsordning

• Området overgik fra Social & Tilbud til Borgerservice pr. 1. januar 2020.
• Ønske om at beskrive arbejdsgange/serviceniveau - vi har taget afsæt i nuværende praksis.
• Ca. 20-25 borgere modtager støtte – ”specialstøtte” i stedet for voksenstøtten efter § 85.
• § 85 – typisk op til 4 timer/uge – politisk vedtaget servicereduktion på vej på voksenstøtten.
• Døvblindekontaktpersonordning; - typisk op til 6 timer/uge plus op til 100 puljetimer/året – mulighed for opsparing.
• Tæt samspil med Center for Døve i Fredericia, som udarbejder udredning – og hvor kontaktpersonerne er forankret.

Forslag til ændringer hos ETAC
I dag: 

• Udvisitation over 60 år ikke lovligt – vi kan ikke udvisitere på grund af alder – og uden afgørelse.

Forslag: 

• Uvisiteret tilbud.
• Lidt bredere målgruppe – også psykisk sårbare – stadig mulighed for ”optagelsessamtale”.
• Mindre krav til dokumentation.
• Bedre samspil med øvrige tilbud på det specialiserede socialområde.
• Udfordringer ift. transport.

Status ift. borgerbetaling på botilbud

• Stort arbejde i gang sat for at gøre tingene rigtigt. Der har været forkert/uklar praksis på nogle områder i dag.
• Afgørelser ift. egenbetaling for at bo i et botilbud – vi er i gang 80/200 afgørelser.
• Opkrævning af brugerbetaling på botilbud:
  • Kost-lønandele – nuværende og tidligere borgere.
  • Opkrævning af husleje fællesarealer.
  • Rengøring – nuværende og tidligere borgere.
  • Inventar i fælles arealer.
  • Befordring.