Velkommen til Esbjerg Kommune - Forside

Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Madaffald

Du skal sortere madaffald fra til genanvendelse. Kom madaffaldet i de grønne poser, vi har leveret til husstanden og læg poserne i den udendørs madspand med brunt låg. Så sørger vi for, at madaffaldet bliver til biogas og gødning. 

 

Indsamling af madaffald

- Madaffaldet skal i den udendørs madspand med brunt låg. Kom madaffaldet i de grønne plastposer, vi har udleveret, inden du lægger det i madspanden. 
Husk - bind en dobbeltknude på posen.

- Madspanden skal stå ved de andre skraldespande.

Vi tømmer madaffald hver 2. uge. Se hvornår i selvbetjeningsløsningen "Mit Affald". 

- Bor du i Ribe Midtby, har du også mulighed for at aflevere madaffald i to nedgravede affaldsstationer. Se de nedgravede affaldsstationer på et kort. 

Sådan sorterer du madaffald

Ja tak

  • Kød- og fiskeaffald, også ben                                                    
  • Sovs og stegefedt
  • Mælkeprodukter
  • Æg og skaller
  • Brød- og kagerester
  • Frugt og grønt, også skræller og toppe
  • Ris og pasta
  • Kaffegrums, teblade og filtre
  • Køkkenrulle brugt til madvarer
    (fx aftørring af fedt fra panden eller rester på tallerkenen) 
  • Afskårne blomster

Nej tak

  • Dyreekskrementer
  • Emballage
  • Strøelse fra dyr
  • Kattegrus
  • Dyrehår
  • Haveaffald

Vær opmærksom på

Poser og køkkenkurv

Få svar på dine spørgsmål

Tømning af restaffald og madaffald i helligdagene

Vi tømmer, som vi plejer

Foråret er fyldt med hellidage, men bare rolig. Vi kommer og tømmer din skraldespand til restaffald og madaffald, som vi plejer.

Se hvornår vi tømmer affald og genbrug hos dig

Fakta

  • Ifølge Regeringens ressourceplan skal 50 % af alt husholdningsaffald genanvendes i alle landets kommuner fra 2022. Esbjerg Kommune besluttede i 2014 at gennemføre forsøg med indsamling af madaffald ved boliger i Tjæreborg. Målet med forsøget var at se, om de 50% genanvendelse kan opnås med særskilt indsamling af madaffald.
  • På baggrund af forsøget besluttede Teknik & Byggeudvalget 3. februar 2017, at der skal indføres indsamling af madaffald fra 2020.
  • Ud fra parametrene miljø, service og økonomi har Teknik & Byggeudvalget den 9. marts 2018 vedtaget rammerne for indsamlingsordningen.