En mødregruppe er en gruppe på fire til seks mødre fra lokalområdet, der har født inden for samme periode. Når vi sammensætter din mødregruppe, tager vi hensyn til dit barns alder, og så vidt muligt, hvor I bor. Det er selvfølgelig helt frivilligt, om du vil deltage i mødregruppen.
Hvordan kommer I godt i gang i din mødregruppe?
For at I får mest muligt ud af jeres mødregruppe, er det en god idé at afpasse hinandens forventninger til mødregruppen. Det er også altid en god ide at give plads til alle og lade alle komme til orde, så I hver især får mulighed for at fortælle jeres historie.
Det kan også have stor betydning, at I som gruppe laver en aftale om at være diskrete, så I alle kan føle jer trygge ved, at det, I deler med gruppen, bliver I gruppen
Det kan også være en god ide at aftale, hvor lang tid møderne skal vare, hvad I serverer, eller om I hver især har lidt med hver gang, og hvordan I fx forholder jer til rygning, husdyr, søskende og afbud.