Velkommen til Esbjerg Kommune - Forside

Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Særlige forholdsregler ved kommunalvalget i 2021

Vi tager alle forholdregler for at forebygge smittespredning med coronavirus. Derfor er der en række særlige tiltag på valgdagen den 16. november 2021. 

Du kan trygt stemme

På grund af stigende coronasmitte skruer vi op for hygiejnen på valgstederne i Esbjerg Kommune, så det er trygt at stemme til kommunal- og regionsrådsvalget. 

På valgstedet er der håndsprit ved ind- og udgang, og kontaktpunkter bliver løbende gjort rent. Der bliver også løbende luftet ud i valglokalet.

Det kan du selv gøre

Vi opfordrer til, at du stemmer midt på dagen, hvis du kan, og holder afstand til de andre vælgere.

Du er velkommen til at medbringe dit eget skriveredskab. Det må dog ikke være usædvanligt i farve og form (fx guld- eller glimmertusch).

Du stemmer udendørs hvis du er smittet

Du har mulighed for at afgive din stemme, selv om du er smittet eller nær kontakt.

Hvis du er smittet med corona, skal du stemme uden for valgstedet. Her finder du et skilt med et telefonnummer, du skal ringe til, og derefter kommer personale fra valgstedet ud til dig. Der er værnemidler til både dig og valgstedets personale.