Dato 23.02.2022
Handicaprådets høringssvar til kvalitetsstandarderne
Aflastningstilbud for borgere over 18 år efter servicelovens § 84
• Misbrugsbehandling efter servicelovens § 101
• Tilbud af behandlingsmæssig karakter efter servicelovens § 102
• Krisecenter efter servicelovens § 109
• Forsorgshjem efter servicelovens § 110
• Alkoholbehandling efter Sundhedslovens § 141
Kvalitetsstandard for aflastning/afløsning for borgere over 18 år
(servicelovens § 84) i Social barn-ung-voksen, Esbjerg kommune
Under Booking af aflastningsdøgn:
Her er der beskrevet at, at der skal bookes ophold hhv. 1. oktober og 1. april. Her ville det være oplagt at der selvfølgelig vil være mulighed for at booke en akut plads indenfor de nævnte områder.
Under Omkostninger for borgeren:
Her er der beskrevet, at der som udgangspunkt ikke bliver vasket tøj under opholdet, det finder vi MEGET uheldigt, det ville være mere smidigt, hvis man tilføjer at denne udgift til tøjvask kan tilkøbes af borgeren. Det kan være vanskeligt at vide på forhånd hvor meget tøj/sengelinned der går til i den pågældende periode.
Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling (servicelovens § 101)
i Social barn-ung-voksen, Esbjerg kommune
Under Substitutionstilbud:
Her har vi fokus på at tilgængeligheden ikke er i højsædet, da lokaliteten i Tilbudsteamet, Bakkevej 6 ikke er tilgængeligt for kørestolsbrugere/dårlig gående. Også den målgruppe vil ekspederes indendørs, som alle andre og IKKE udenfor.
Under Hvordan brugerinddragelsen sikres:
Her kan vi med glæde se, at der henvises til Pårørendevejlederen. Det bør gøres ved ALLE Kvalitetsstandarder.
Kvalitetsstandard for tilbud af behandlingsmæssig karakter
(servicelovens § 102) i Social barn-ung-voksen, Esbjerg kommune
Under Omkostninger for borgeren:
Her er beskrevet at behandlingstilbuddet er uden omkostninger for de berørte bevilligede borgere. – Vi finder det uheldigt, at der ikke ydes tilskud til følgeudgifter, som fx kan være: transportomkostninger, kursusudgifter, forplejning etc. Disse poster kan være ret omkostningsfulde for den enkelte borger.
Kvalitetsstandard for Esbjerg Krisecenter (servicelovens § 109)
Esbjerg kommune
Under Ledelse og drift:
Under åbningstider er det uheldigt, at der IKKE er døgnåbent – vold finder jo desværre sted både dag/nat.
Under henvendelsesprocedure:
Her kunne vi godt ønske, at der bliver indskrevet at: Fysisk handicappede trygt kan henvende sig, selvom tilgængeligheden ikke er en mulighed, og at der vil kunne findes en anden løsning for den pågældende. Vold rammer desværre også handicappede.
Handicaprådet har ingen bemærkninger til Forsorgshjem (servicelovens § 110)
Kvalitetsstandard for alkoholbehandling (sundhedslovens § 141) i
Social barn-ung-voksen, Esbjerg kommune
Under Den organisatoriske struktur i forhold til behandlingstilbuddene:
Her kan vi med glæde læse, at der er tilgængeligt på samtlige steder for ambulantbehandling.
På Handicaprådets vegne
Inga Bredgaard
Formand