31. maj 2020

Vi synes det er et spændende tiltag, dog har vi vendt det med: Hjerneskadeforeningens lokalafdeling (som ikke er en del af Handicaprådet), da det jo især er deres målgruppe det hidrører!

Deres kommentarer som vi tilslutter os er:
1. Hvilken analyse ligger til grund for denne sammenlægning?
2. Hvilke problemer er der med den organisering der idag er på området?
3. Det er umiddelbart meget positivt, at den foreslåede organisering giver en tov-holder for borgeren i hele forløbet. Det er et af de punkter, som vi altid slår på.
4. En gennemgående tovholder, der kan hjælpe på kryds og tværs vil kunne gøre en forskel, under forudsætning af, at tovholderen er kompetent, har indsigt, og kan få ting til at ske (ansvar).
5. Øget fokus på koordinering og neurofaglig rehabilitering lyder rigtig fint, men hvad betyder det i praksis - er det blot varme ord, eller er der konkrete handleplaner herfor.
6. Der er kun afsat 180.000 om året fra 2021 til den øgede administration ifm. sammenlægningen, det synes som en meget lille økonomisk tildeling til noget, der kan blive meget omkostningstungt.
7. Sammenlægninger er ofte meget vanskeligere i praksis end det ses i teorien.

På Handicaprådets vegne

Inga Bredgaard

24. maj 2020

Handicaprådet er positive overfor en sammenlægning af Specialcentret og Udviklingscenter Vest, og kan bakke op om de nævnte formål med at skabe et samlet center på handicapområdet, der kan skabe en bedre sammenhæng fra barn til ung til voksen.

Det er en fordel, at ressourcer og viden kan benyttes på tværs af aldersgrupperne, men sammenlægningen må ikke komme til at betyde, at mennesker med udviklingshæmning skal blive i det samme miljø og det samme tilbud hele livet igennem.

Den nuværende situation, hvor 21 ud af 48 døgnpladser på RABU er besat med unge over 18 år, er særdeles utilfredsstillende, og vi ser frem til at følge den særlige fokus på kapaciteten ift. døgnpladser, som forslaget lægger op til.

Handicaprådet finder det meget uhensigtsmæssigt, at der ikke samtidig sker en sammenlægning af de to myndighedsfunktioner (Familierådgivningen og Voksenmyndighed), og opfordrer derfor til, at arbejdet med modellerne til en fælles ungeindsats på socialområdet sættes i værk straks, og ikke udskydes til et ikke nærmere præciseret “senere tidspunkt”.

Handicaprådet ser som altid positivt på, når udgangspunktet som her er, at der ikke indtænkes en besparelse i forbindelse med sammenlægningen, men finder det også bekymrende, at der samtidig nævnes et løbende fokus på effektiviserings- og besparelsesmuligheder på det sociale område.

Der er et stigende pres på voksentilbud, som ikke forventes at blive mindre de kommende år, så besparelser er ikke det, der ligger lige for på dette område.

Endelig vil vi i Handicaprådet påpege, at vi finder det meget uhensigtsmæssigt, at det nye sammenlagte center hører under 2 politiske udvalg. Det vil helt klart kunne forsinke og besværliggøre både hele sammenlægningen, den daglige praksis og ikke mindst mulighederne for at udnytte kompetencerne på tværs.

På Handicaprådets vegne

Inga Bredgaard Formand

6. februar 2020

Handicaprådet har den 6. februar 2020 behandlet sagen om kvalitetsstandard Kontaktpersonordning jf. SEL §98 til døvblinde. Handicaprådet finder det helt på sin plads, at der udarbejdes en kvalitetsstandard.

Handicaprådet er bekymrede over størrelsen på de 100 timers pulje til buffer årligt. Handicaprådet finder puljen meget lille. Derudover er Handicaprådet bekymret over de 6 timer/ugentligt pr. borger.

Handicaprådet vil gerne tilkendegive vigtigheden af borgerens individuelle vurdering.

Handicaprådet vil til sidst gøre opmærksom på, at borgerne burde have været orienteret om, at opgaven vedrørende kontaktpersoner blev overflyttet til Borgerservice, inden det blev igangsat.

Høringssvar fra Foreningen Danske Døvblinde og bemærkninger fra Mogens Bork, Danske Døvblinde vedlægges.

På Handicaprådets vegne

Inga Bredgaard
Formand for Handicaprådet

6. februar 2020

Bemærkninger modtaget fra medlem af Handicaprådet Mogens Bork, Danske Døvblinde
1. Kan man få 100 minutter i ugen til avislæsning, nu da Esbjerg Kommune har nedlagt lydavisen pr. 1. januar 2020?
2. Der findes en afgørelse fra Ankestyrelsen, at kommunen ikke kan kræve, at borgeren bruger bistandstillægget til betaling ved ledsagelse.
3. 16 timer til aflønning pr. døgn ved ophold i flere dage, lyder udmærket hvis ikke kommune fastholder nuværende praksis med 10 timer pr. kontaktperson pr. døgn. Skal man så bruge 2 kontaktpersoner i døgnet!
4. Udmåling af ugentlige timer med op til 6 timer i ugen, virker ikke særligt individuelt, men nærmest som en max grænse.
5. I hvilke konkrete situationer skal kontaktpersonen selv betale for sin forplejning?

5. februar 2020

FDDB takker for muligheden for at komme med høringssvar til Esbjerg kommunes kvalitetsstandard for kontaktperson til døvblinde.

Generelt
FDDBs bemærkninger:
Det er som udgangspunkt meget svært at sætte faste timetal på, hvor stort et behov den enkelte døvblinde har for hjælp.

En udmåling af timetal forudsætter udover en opgørelse af antal af forskellige aktiviteter, som personen med døvblindhed har brug for hjælp til, også en realistisk vurdering af tidsforbrug for hver enkelt aktivitet, hvor kontaktpersonen skal bistå med hjælp. En realistisk vurdering kræver, at der bliver taget udgangspunkt i det grundlæggende livsvilkår, som er gældende for alle personer med erhvervet døvblindhed:

Når de to vigtigste sanser er ramt, betyder det, at mange gøremål selvsagt tager længere tid at udføre, end det tilsvarende vil gøre for personer som er normalt seende og hørende. Forud for en aktivitet, under deltagelse i en aktivitet og efter en aktivitet er der brug for formidling af informationer og synsbeskrivelse fra kontaktpersonen.

Det er meget energikrævende og kræver ekstra koncentration for personen med døvblindhed enten at lytte til det talte sprog eller at aflæse visuelt eller taktilt tegnsprog. Der er derfor ofte brug for små pauser undervejs. Hertil kommer at nogle situationer og miljøer er sværere end andre at kommunikere i f.eks. på trapper, i venterum, i støjfyldte lokaler, ude i trafikken osv.

Som følge af at kommunikation er vanskelig, opstår der ofte misforståelser undervejs. Det betyder, at informationer ofte skal gentages eller forklares med andre ord, når kontaktpersonen f.eks. gennemgår post eller formidler, hvad andre personer siger - f.eks. personale i en tøjforretning eller hos tandlægen.

Døvblindhed udgør på mange måder en trussel mod kommunikation og samspil med andre mennesker. Kommunikationen påvirkes også af usikkerhed og manglende kontrol i situationen. Kommunikation består ikke kun af det verbale budskab (det talte eller tegnede budskab, dvs. kommunikation formidlet ved tegnsprog/taktilt tegnsprog). Den non-verbale kommunikation såsom kropssprog, mimik, øjenkontakt og tonefald er centrale dele af kommunikation og er alt sammen betydningsbærende i samværet og kommunikationen med andre.

Personer med døvblindhed opfatter ikke non-verbal kommunikation, hvilket kan føre til mange misforståelser i kommunikationen. Det er svært at få fat i sammenhængen, både rent sprogligt, men også når det gælder selve situationen, som kommunikationen udspiller sig i.

Personen med døvblindhed har svært ved at opfatte feedback, f.eks. signaler som kan bestå af et lille nik, et smil eller tonefald. Det leder til usikkerhed om, hvad ens samtalepartner egentlig synes om det, der bliver fremsagt, om personen med døvblindhed skal fortsætte eller ikke, om folk er for eller mod det personen siger, eller om de bliver trætte af at lytte.

I de aktiviteter, hvor der indgår socialt samspil, skal kontaktpersonen således både formidle verbal- og non-verbal kommunikation, hvilket også er særdeles tidskrævende i samarbejdet med kontaktperson og skal medregnes i udmåling af timer.

Personer med døvblindhed, der bruger tegnsprog som kommunikation, er yderligere begrænset af at tegnsprog ikke kun består af tegn med hænderne, men også en kombination af ansigtsudtryk, kropsstilling og mundbevægelser. Det betyder, at tegnsprog, der for døve med syn, ofte er en langsommere kommunikationsform, når der tolkes direkte, end tale er, bliver endnu mere tidskrævende, når man ikke har sit syn at støtte sig til.

Personer med døvblindhed må desuden ofte rejse langt for at være sammen med ligestillede, da de ting andre kan deltage i, som foregår i lokalsamfundet, ikke er tilrettelagt for døvblinde. Derfor bruges der mange kontaktpersontimer til transport.

Med udgangspunkt i ovenstående vurderer FDDB at timetallet er meget lavt sat til opgaver, der er beskrevet under både ugentlige kontaktpersonopgaver og årspuljetimer.

Det kræver tid, hvis en person med døvblindhed så vidt muligt på lige fod med personer uden handicap skal have mulighed for at opretholde aktiviteter og være delagtig i samfundet og i egen omgangskreds. Vi henviser her til formålet med kontaktpersonordningen, som er ”at give borgere over 18 år, der er funktionelt døvblinde, mulighed for at få en særlig form for hjælp, der kan være med til at bryde modtagerens isolation samt bidrage til, at modtageren kan leve så normalt som muligt på trods af det meget svære kommunikationshandicap og massive ledsagebehov” jf. Socialministeriets vejledning nr. 9286 af 26. april 2018 pkt. 26.

Vi henviser yderligere til Handicapkonventionens artikel 19 b): ”Retten til et selvstændigt liv og til at være inkluderet i samfundet herunder ved… at personer med handicap har adgang til.. den nødvendige personlige bistand for at kunne leve og være inkluderet i samfundet samt for at forebygge isolation fra eller udskillelse af samfundet”.

Ydelsens indhold og omfang ugetimer
Esbjerg kommunes foreslåede kvalitetsstandard indeholder op til 6 timer om ugen til:

1) Ledsagelse til indkøb, besøg og andre aktiviteter
2) Brev- og avislæsning
3) Bindeled og ledsagelse til læge/hospital og andre offentlige myndigheder

Bemærkninger vedr. indhold af ydelsen:
De beskrevne opgaver er ikke eksemplificeret, og det bør tages ind i overvejelserne, hvilken type faste opgaver en kontaktperson kan bruges til.

Fx er der mange døvblinde, som har brug for hjælp til synsbeskrivelser af hjemmesider, at få synsbeskrevet sportsbegivenheder (VM fodbold, Tour De France mv), følge med på sociale medier i familiens liv og fx læse tekst-tv side 731, som er nyheder for døve.

Det er hverdagsaktiviteter for personer uden syns- og hørehandicap, og mange døvblinde følger med i dette for at kunne holde sig orienteret om samfundet og være med i snakke med familien, venner og øvrige de møder.

Andre typer aktiviteter i denne kategori er eksempelvis motion af forskellig art herunder svømning eller fitness. Her skal det huskes, at dette typisk også kræver ledsagelse til og fra, synsbeskrivelse og kommunikationsformidling under aktiviteten, og ved en del aktiviteter bruges ekstra tid på omklædning.

Regelmæssig motion anbefales særligt, når man er døvblind, da man meget hurtigt kan blive påvirket fysisk, fordi man ikke har de sædvanlige muligheder for at røre sig spontant ved gåture og lignende, og fordi man som døvblind let bliver anspændt af at ”være på vagt”, når man ikke har sine to vigtigste sanser.

Risikoen for yderligere negativ helbredsmæssig påvirkning (og dermed tilstødende fysiske og psykiske sygdomme og indlæggelser mv) øges betydeligt, hvis man ikke som døvblind har mulighed for at blive hjulpet til motion.

Det er i øvrigt en del af kommunens forpligtelse at sikre adgang til motion jf. Handicapkonventionens artikel 30 stk. 5 ”Med henblik på at gøre det muligt for personer med handicap på lige fod med andre at deltage i rekreative tilbud samt fritids- og idrætsaktiviteter skal deltagerstaterne træffe passende foranstaltninger til: a) at tilskynde til og fremme, at personer med handicap i videst muligt omfang deltager i almene idrætsaktiviteter på alle niveauer.”

• Gudstjeneste og herefter socialt samvær med de andre kirkegængere samt kaffebord
• Shopping af tøj. Her skal det understreges, at det ikke kun handler om at blive ledsaget til og fra en tøjbutik, men at der også skal bruges tid på synsbeskrivelse til personen med døvblindhed ift. hvordan tøjet ser ud eller om tøjet matcher.
• Cafébesøg.
• Netværksgrupper, besøg på kommunens frivilligcenter, seniorcenter, frivillighuse mv
• Skakspil som en del døvblinde interesserer sig for og har brug for hjælp til - fx download af partier og farvegengivelse.
• Frivilligt arbejde - fx tillidsposter eller ledelse af ERFA-grupper for FDDB. Se nærmere om dette under årspuljetimer.

I forhold til at være bindeled og give ledsagelse til læge/hospital og andre offentlige myndigheder kan tilføjes speciallæge herunder bl.a. fodlæge, som mange personer med døvblindhed benytter samt øjen- og ørelæge og tandlæge.

Praktiske eksempler på tidsforbrug ved bestemte kontaktpersonopgaver.

Eks. 1 – Besøg, kommunikation med den døvblinde, orientere om hverdagen, bistå med at læse breve, mails, regninger m.m. Kontaktpersonen besøger den døvblinde borger kl. 9.00 (herefter borgeren). Ved ankomst gennemgås bl.a. gårsdagens nyheder og informationer. Det drøftes, hvad der er sket siden sidst både i nærmiljø og i det fjerne. Borgeren fortæller, hvordan vedkommende har det, idet der er nogle situationer/oplevelser, der ønskes drøftet ift. planlægning af telefonopkald, hvor kontaktpersonen skal bistå ved formidling. Kl. er ca. 9.30.

Herefter læses der f.eks. indkommen post, blade, aviser, computerlæsning, synsbeskrivelse i forbindelse med betaling af regninger i netbank. Derudover synsbeskrivelse ved hjælp til besvarelse af breve og mails samt formidling ved tlf. opkald. Synsbeskrivelse i forhold til sammensætning af farver af påklædning, blomster og andre praktiske forhold i hjemmet.

Enkelte borgere har også brug for synsbeskrivelse i forhold til planlægning af madlavning, selve madlavningen og læsning af opskrifter. Endvidere synsbeskrivelse af rengøringsbehovet og evt. under rengøring og fx tøjvask. Ofte kan der være behov for gentagelser, for at sikre borgeren har forstået det. Kl. er nu 12.00, medmindre der fx er behov for støtte til tøjvask og rengøring.

Tid forbrugt = ca. 3 - 4 timer.

Eks. 2 - Ledsagelse på indkøb:
Kontaktpersonen møder ind kl. 13.00 hos borger. De gennemgår sammen indkøbslisten, og borger har behov for synsbeskrivelse af madvarer i køleskabet (udløbsdato). I den forbindelse kommunikeres der også om andre emner f.eks. vejrforhold sne, regn, sol som kan betyde ekstra opmærksomhed ved planlægning af dagens indkøb. Herefter skal der synsbeskrives som en del af forberedelsen til det forestående indkøb, hvor er pung, pose osv.

Kl. er nu 13.30 og kontaktpersonen ledsager og synsbeskriver undervejs til indkøbscenter som nemt kan tage 30 min. Ved brug af bus kan det tage længere tid. I butikken synsbeskrives varerne, udbuddet af f.eks. æbler beskrives, datoer for varernes holdbarhed, priser mv formidles. Det kan være at der er mange mennesker i butikken og andre nyttige informationer, som personen med døvblindhed skal have. Undervejs drøfter borgeren de forskellige muligheder med kontaktpersonen og efterspørger relevante informationer specifikt om varen. Der skal herefter ledsages til kassen, hvor borger skal sætte varer på båndet samt betale og efterfølgende indsamle sine varer i poser.

Kl. er nu ca. 14.45. Hjemturen tager igen ca. 30 min. Ved hjemkomst sætter borger varerne på plads, og der kan være behov for synsbeskrivelse i den forbindelse. Efter indkøbsturen har borger behov for kommunikation med sin kontaktperson uden forstyrrelser. Der kan f.eks. være behov for planlægning af næste mødeaftale. Kl. er nu ca. 16.00.

Tid forbrugt = ca. 3 timer.

Eks. 3 - Deltagelse i ERFA gruppemøde kl. 10-12. Borger bor ca. 10 km fra stedet:
Kontaktpersonen ankommer til borgers hjem kl. 9.00. Kontaktpersonen synsbeskriver undervejs til bus, taxa eller bil. Kontaktpersonen bistår med ledsagelse, synsbeskrivelse  og kommunikationsformidling til og under mødet, som starter kl. 10.00.

Kontaktpersonen synsbeskriver, hvem der sidder i mødelokalet, hvor de sidder i forhold til hinanden, og hvor i lokalet de er placeret. Desuden formidler kontaktpersonen, hvad der står på bordet mv, og hvis borger ønsker det, synsbeskrives også hvad deltagerne har på. Under mødet ledsages der til og fra toiletbesøg ved behov samt under pausen.

Ved behov kommunikationsformidler kontaktpersonen under mødet fx om der bliver smilet og grinet, om nogen nikker, rejser sig for at gå ud eller lignende.

Kl. 12.00 slutter mødet. Der snakkes efter mødet med andre døvblinde deltagere, hvor der kan være behov for kommunikationsformidling. Herefter gøres der klar med påklædning, evt. ledsagelse til toiletbesøg inden afgang til transport, hvorunder der ligeledes synsbeskrives.

Hjemkomst ca. kl. 13.00, hvor borgeren vel hjemme igen ofte har behov for en opsamling og en kommunikation med sin kontaktperson efter mødet. Kontaktpersonen tager afsted ca. 14.00.
Tid forbrugt = ca. 5 timer.

Eks. 4 - Besøg hos øjenlæge:
Kontaktpersonen ankommer kl. 10.00 – der er aftalt tid hos øjenlægen kl. 10.45. Borger informerer kontaktpersonen omkring forventninger til kontaktpersonens rolle ud fra det behov for hjælp, som borgeren skønner at have behov for den pågældende dag i forbindelse med lægebesøget.

Afgang ca. kl. 10.15, hvor der ledsages og synsbeskrives undervejs. Turen tager ca. 15 min. Borger ledsages til skranken, hvor der synsbeskrives samt kommunikationsformidles omkring ankomst og i venteværelset. Alt afhængig af om kontaktpersonen skal deltage under konsultationen synsbeskrives samt kommunikationsformidles der under samtalen. I de fleste tilfælde må borger og kontaktpersonen i lighed med andre personer, som har tid hos læge, ørelæge, øjenlæge m.m. forvente, at der kan være ventetid.

Efter lægebesøget er kl. ca. 11.15. Der ledsages til garderobe og herefter transport hjem. Kl. er nu ca. 11.35. Ofte har borger behov for at evaluere, opsamle og sikre korrekt forståelse af øjenlægebesøget med kontaktpersonen. Der kan være behov for ekstra tid til kommunikation, hvis borger er påvirket efter besøget og usikker på at have forstået tingene korrekt.

Tid forbrugt = ca. 1,5 til 3 timer.

Eks. 5 – besøg i fitnesscenter:
Kontaktpersonen ankommer til borgers hjem kl. 9.00. Kontaktpersonen assisterer med at få pakket det rigtige tøj, herefter synsbeskriver undervejs til bus, taxa eller bil.

Ankomst kl 10. Der klædes om og kontaktpersonen bistår med ledsagelse, synsbeskrivelse og kommunikationsformidling i centeret fx med personale og andre brugere og i forhold til maskiner og øvelser. Herefter bades og klædes om igen.

Kl 12 er de færdige og der ledsages på samme måde hjem, hvor diverse lægges på plads og der siges farvel og aftales næste besøg. Kl er nu ca. 13.

Tid forbrugt = ca. 4 timer.

Særlige komplekse kontaktpersonopgaver/eller sager hvor der er brug for ekstra kontaktpersontimer:

1) Døvblind mor med to skolesøgende børn. Kontaktpersonopgaverne udover indkøb, aktiviteter osv. kan være: 

Ledsagelse, synsbeskrivelse og kommunikationsformidling ved forældremøder, ledsagelse til børneundersøgelser o.lign. Der kan være et stort behov for formidling af kommunikation af samtalerne mellem andre forældre og børn. Mange informationer om børneopdragelse, udfordringer osv. foregår i aflevering og afhentningen af børnene.

Ofte er der efterfølgende behov for at gentage det sagte, således at borger opfanger det indholdsmæssige budskab. Der kan også være brug for ledsagelse af forælder til børnenes aktiviteter og under f.eks. en fodboldkamp synsbeskrivelse og formidling. Det bemærkes at Handicapkonventionens artikel 23 stk. 2 særskilt nævner at ”Deltagerstaterne skal yde passende bistand til personer med handicap ved disses udførelse af deres pligter som opdragere af børn”.

2) Døvblinde som anvender taktilt tegnsprog har som andre døvblinde behov for ledsagelse, synsbeskrivelse og kommunikationsformidling.

Men disse opgaver er langt mere tidkrævende, og der kræves ofte ro, gentagelser, og at der er en fysisk tæt kontakt. Derudover foregår denne kommunikation betydeligt langsommere end det talte sprog (det gælder dog fortsat, at nogle borgere har brug at det talte sprog gentages igen og igen).

3) To døvblinde bor sammen eller personen med døvblindhed bor alene.

Førnævnte eksempler er kun et udpluk af de timer som en kontaktperson skal bruge for at personen med døvblindhed kan ”leve så normalt som muligt på trods af det meget svære kommunikationshandicap og massive ledsagebehov”.

FDDB bemærker derfor endnu engang, at det er vurderingen, at det maksimale timetal er for lavt.

Ydelsens omfang puljetimer
Esbjerg kommunes foreslåede kvalitetsstandard:
”Esbjerg Kommune kan derudover bevilge timer, der kan anvendes i løbet af året. Disse timer anvendes ved uforudsete hændelser, ferie samt andre former for døgnophold. Antallet afhænger af borgerens aktivitetsniveau og en individuel vurdering af det samlede behov. Under midlertidige ophold i udlandet på under 1 måned, bevarer borgeren retten til støttekontaktperson, uden at søge om dette. Ved sådanne ferieophold kan der anvendes både faste ugentlige timer og de bevilligede puljetimer. Ledsagelse ved ferie, døgnophold og uforudsete hændelser: Op til 100 timer. Hvis en borger der har yderligere behov for hjælp på ferier, døgnophold eller lignende, kan borgeren særskilt søge om ekstra timer/puljetimer. Ansøgningen vurderes med udgangspunkt i borgerens samlede behov og situation”.

FDDBs bemærkninger:
Puljetimer omfatter typisk ferie udenlands og i Danmark. I Danmark er det normalt at holde 5 ugers ferie og allerede der er 100 timer ikke nødvendigvis nok, hvis man fx – fordi ferien afholdes i ukendte omgivelser – har brug for kontaktpersonhjælp fx 10 timer i døgnet.

Det skal huskes at døvblinde med massivt behov vil have brug for at have to kontaktpersoner med dvs. dobbelt op i forbrug af timer. Udover ferie skal puljetimer typisk dække alle former for kursusaktivitet, hvoraf mange for døvblinde vil foregå i FDDB regi. Det er fx kurser på Fuglsangcentret, Kreativt kursus, Aktiv-weekend, FDDBs 4 dages sommermøde (hver andet år), og kurser i træning af nye færdigheder f.eks. IKT og punkt. Til alle disse arrangementer vil fx taktile tegnsprogsbrugere have behov for to kontaktpersoner.

Et kursusophold vil typisk også betyde hjælp i mange timer i døgnet, fordi der skal indregnes transport til og fra kurset samt hjælp i pauser (fx når der spises og der er buffet og med snak med de andre kursusdeltagere), og fordi der ofte er planlagt socialt samvær om aftenen.

Handicappolitisk arbejde, foreningsarbejde o. lign. kan også være inkluderet i puljetimerne, hvis det ikke inkluderes i de ugentlige timer. Det bemærkes at handicappolitisk arbejde og øvrigt arbejde/kurser også kan foregå i udlandet. FDDB opfordrer til, at kvalitetsstandarden nævner dette særskilt for at undgå sammenblanding af ferie og handicappolitisk arbejde/kurser.

Det bør principielt ikke være sådan, at man som person med handicap skal stilles overfor valget, om man enten vil holde ferie eller lave handicappolitisk arbejde, fordi man bliver straffet med træk i timerne, hvis man vælger det politiske arbejde. I den forbindelse henvises til Handicapkonventionens artikel 29 stk. b) ii, som handler om at fremme et miljø, hvor mennesker med handicap kan deltage i handicappolitisk arbejde på internationalt, nationalt, regionalt og lokalt niveau.

I forhold til uforudsete aktiviteter kunne dette f.eks. være ved pludseligt opstået behov for undersøgelser på hospital.

Foruden de nævnte aktiviteter kan tilføjes:

• Større familiearrangementer
• Højskole
• Miniferie
• Teaterforestilling, museumsbesøg og andre kulturelle arrangementer også fx Nordisk kulturfestival på tegnsprog.
• Tegnsprogskurser og punktskriftkurser

Generelt om andre støttemuligheder til døvblinde udover en kontaktperson.

Undersøgelser fra de senere år herunder flere nordiske undersøgelser viser, at personer med erhvervet døvblindhed oplever en massiv træthed, stress og energitab oveni deres vanskeligheder i kommunikationen med andre. Typiske barrierer i dagligdagen er problemer med at færdes på egen hånd, kommunikere samt indhente information.

Løbende at opleve forringelse af egen funktionsevne medfører for mange med erhvervet døvblindhed oplevelser af fx angst og nedtrykthed. Ligeledes er personer med erhvervet døvblindhed i øget risiko for at opleve social isolation.

Målgruppen personer med døvblindhed, der har behov for kontaktperson er generelt særligt sårbare og rutiner er vigtige for at skabe tryghed. Trygheden opstår ved, at personer omkring vedkommende person med døvblindhed kender og forstår personens særlige behov for hjælp f.eks. i kommunikationen. Sidstnævnte er i sig selv krævende for en person med erhvervet døvblindhed, som også påvirkes af usikkerhed og manglende kontrol i situationen.

For mange personer med døvblindhed er det i starten meget grænseoverskridende at skulle have en kontaktperson. Først da føler man sig for alvor afhængig. I lang tid forsøger man derfor at klare sig selv, men i takt med, at sansetabet progredierer, er det nødvendigt at tage imod hjælp fra en kontaktperson.

Forinden har personen ofte oplevet flere nærved ulykker. Sidstnævnte kan fortsat finde sted i borgers eget hjem, i kendte omgivelser, hvor der er foretaget ændringer, som personen med døvblindhed ikke er blevet orienteret om, men også pga. orienteringsvanskeligheder generelt. Det er også grænseoverskridende for den døvblinde, at skulle opleve afhængighed af pårørende, både når det gælder hverdagsaktiviteter, og aktiviteter der handler om personens egne interesser og ønsker om socialt samvær med andre.

Om andre muligheder for hjælp
Af udkastet til kvalitetsstandard fremgår: ”Ved tildeling af støtte tages der højde for den hjælp borgeren i øvrigt modtager fra Esbjerg Kommune med henblik på, at der ikke kompenseres flere gange for det samme behov. Hjælpemidler, både bevægelses- og kommunikationshjælpemidler, skal være afprøvet i det omfang, det er relevant og muligt. Der skal også tages højde for, om det er muligt at imødekomme borgerens behov andre steder.”

Det anerkendes at kommunen har pligt til at afsøge alle måder at hjælpe borgere med handicap. Det skal dog pointeres at kontaktpersonordningen ikke kan erstattes af andre ordninger.

Herunder eksempler på, hvorfor man ikke kan erstatte kontaktpersontimer med andre typer hjælp:

• En hvid stok og mobilitytræning kan langt fra anvendes af alle personer med erhvervet døvblindhed. Flere har alvorlige balanceproblemer og kan ikke tilegne sig brug af stokken. Personer som kun er blinde kan støtte sig til hørelsen, mens personer med døvblindhed kun i ringe grad har den mulighed. Er personen helt døv og blind forefindes denne mulighed ikke.
  
  Den hvide stok kan ikke erstatte en kontaktperson, når det handler om at formidle information, bistå i kommunikationen og synsbeskrive på gåture, i forretninger m.m. Det kan særligt ifht trafik føles utrygt, når man ikke har en sin hørelse at støtte sig til og fx ikke kan retningsbestemme lyd.
   
• Individuel handicapkørsel kan bringe en person med døvblindhed fra A til B. Men personen har brug for hjælp til kommunikation, information og synsbeskrivelse, når personen er fremme ved sit bestemmelsessted. Der vil for en person med døvblindhed være et behov for støtte undervejs på køreturen til formidling af information og kommunikation.
  
  Når man er ramt på menneskets to vigtigste sanser, er det utrygt at blive transporteret i en bil uden at vide, hvad der foregår og kunne høre hvad chaufføren eller eventuelle medpassagerer siger; det kan fx være ifht. omplacering i bilen eller forsinkelser, omveje, pludselige opbremsninger eller lignende. Chaufføren ved individuel handicaptransport kan følge til døren, men der er ingen garanti for at en chauffør har erfaring med døvblinde eller kan tegnsprog – nærmere tværtimod.
  
  Individuel handicapkørsel kan således ikke erstatte en kontaktperson. Det skal også tilføjes at der opleves en betydelig ventetid ved individuel handicapkørsel. Ventetid på omkring 1 time ved afhentning fra en aktivitet er ikke unormal og skal således lægges til kontaktpersontimerne, da man ikke kan stå alene og vente som døvblind.
   
• Tolk via DNTM kan ikke anvendes til gøremål, hvor der er sektoransvar. Personer med døvblindhed som kommunikerer på tegnsprog/taktilt tegnsprog har brug for, at kommunikationen bliver individuelt tilpasset. Den enkelte person kan have sin egen særlige sprogkode. Tegnenes udførelse kan i nogen grad være forskelligt fra borger til borger. Ved taktilt tegnsprog kan der også være forskel på, hvordan borger aflæser taktilt (føler og holder sine hænder). Derfor kan en person med døvblindhed sjældent profitere af at have forskellige tolke. Det vil forinden kræve et længere forberedelsesarbejde, hvor tolken og tolkebruger afstemmer behov.
  
  Den døvblinde og vedkommendes kontaktperson har derimod over tid afstemt sprogkode og sammen desuden udviklet brug af haptiske signaler (følbare signaler der gives på f.eks. ryg, skulder eller overarm). Kontaktpersonen deltager desuden i undervisning, som gør vedkommende i stand til netop at hjælpe den borger, som vedkommende er ansat hos. Kendskabet til den enkelte døvblinde persons kommunikation er vigtig at have.
  
  Hvis personen oplever at blive misforstået, kan det skabe frustration ved ikke at blive mødt med de behov man har. Så alfa og omega er, at der er indgået aftaler på forhånd. Tolke må desuden ikke bruges udelukkende til ledsagelse, hvis man ikke skal bruge/har fået bevilget en tolk der, hvor man kommer frem.
   
• CCTV/forstørrelse/punktudstyr mv - mange personer med døvblindhed har et indskrænket synsfelt (tunnelsyn/kikkertsyn) som betyder, at de kun er i stand til at læse få bogstaver ad gangen. Det betyder, at de hurtigt risikerer at miste overblikket over en tekst og dermed miste budskabet i teksten. Således egner det sig ikke til længere tekster. Det er udtrættende for personen.
  
  Punktskrift kan læres, men hvis man ikke har været vant til at bruge det i mange år, er det svært at anvende til længere tekster og i længere tid ad gangen. Mange hjemmesider er ikke tilgængelige for de forskellige hjælpeforanstaltninger, som derfor primært bruges til mails og fx FDDBs interne beskedsystem IDEKSY. Man kan altså ikke bruge dem til fx indkøb, når man ikke har hørelse og et meget lille restsyn. Derfor har personer med døvblindhed behov for kontaktpersoner, som kan oplæse/formidle information evt. med tydeligt tegnsprog, foretage gentagelser ved misforståelser, gøre brug af synonymer ved ord, som borgeren ikke forstår osv.
   
• Hjemmehjælpen kender sjældent til de kommunikationsbehov, som personen med døvblindhed har. For at leve et liv så nær det normale som muligt ønsker flere personer med døvblindhed at være selvstændige og deltagende i så mange gøremål som muligt. Det kan f.eks. ske ved at udføre praktiske opgaver i hjemmet, hvor en forudsætning for dette er, at vedkommende kan gøre brug af sin kontaktperson til at synsbeskrive undervejs i udførelsen af en opgave.
  
  En anden ting er at når man hverken kan høre eller se, så kan det føles utrygt, at der kommer mange forskellige hjemmehjælpere og skal lukkes ind og være i ens hjem, ligesom det ikke kan forventes, at man kan kommunikere uproblematisk med de forskellige – hjemmehjælpere kan fx sjældent tegnsprog.

Afsluttende
Både ifht. ugentlige timer og årspulje lægger kvalitetsstandarden op til et maksimalt antal tildelte timer. Selvom dette blødes op i afsnittet om ”Bevillingen”, må det betragtes som en risiko for skøn under regel, da der altid skal tages konkret stilling til, hvor mange timer den enkelte døvblinde har brug for kontaktpersonen. I stedet kunne anvendes formuleringen ”som udgangspunkt”.

FDDB vurderer at Esbjerg kommunes udkast til kvalitetsstandard for kontaktpersoner har nogle punkter, som kan forbedres, og vi går meget gerne i dialog ifht. yderligere drøftelser og input til kvalitetsstandarden.

Med venlig hilsen

Anders Fransson
Formand

6. februar 2020

Handicaprådet ser positivt på, at man med en ny profil på ETAC Rehabiliterings-center nu åbner op for, at alder ikke i sig selv er en begrænsning for at kunne deltage i tilbuddet.

Handicaprådet er dog meget bekymret over udsigten til, at muligheden for bevilling af transport til ETAC, i kraft af lovgivning, forringes ved en ændring til et uvisiteret tilbud, hvor nye borgere fremover selv som udgangspunkt skal sørge for transporten.

Derfor håber Handicaprådet på en konkret afklaring af, hvordan det håndteres i fremtiden, for at sikre at borgere med et behov for transport understøttes i at kunne deltage i ETACs tilbud.

I den forbindelse bakker Handicaprådet op om, at man, som foreslået af forvaltningen, kan bevilge borgeren transport, hvis tilbuddet hos ETAC erstatter et mere indgribende og udgiftstung tilbud.

ETAC Rehabiliteringscenters § 104 tilbud til Fysisk handicappede og senhjerneskadede borgere har til nu vist sig at været et velfungerende og godt eksempel på et perfekt samspil frivillige foreninger og kommune imellem.

Det er derfor vigtigt for Handicaprådet at påpege man også i den nye profil af ETAC til stadighed kan se de frivillige foreningernes DNA i tilbuddet, så den nuværende målgruppe ikke bliver ”skubbet ud”, hvis tilbuddet ændres til et uvisiteret tilbud, som også omfatter psykisk sårbare.

Det er i den forbindelse vigtigt, at målgruppen på ETAC ikke omfatter borgere med et aktivt misbrug eller borgere med udviklingshæmning, da det vurderes, at disse borgergrupper ikke matcher ETACs nuværende målgruppe.

En ny profil vil uden tvivl øge livskvaliteten for en bredere gruppe af borgere og give et bedre sammenhæng mellem ETAC og de øvrige tilbud i Social & Tilbud, med en deraf følgende bedre ressourceudnyttelse.

I Handicaprådet er vi derfor bekymret over, der i oplægget lægges op til, at tilbuddets indhold/serviceniveau kan ændres, hvis antallet af borgere der anvender ETAC dagligt stiger markant, medmindre der i givet fald politisk prioriteres ekstra midler til ETAC.
 
Det er en meget “luftig” formulering, der umiddelbart indikerer dårligere indhold/serviceniveau, og åbner døren til ændringer (uden afgrænsning) - ændringer der kan komme til at have store konsekvenser for både nuværende og kommende brugere af ETAC.

Vi ser selvfølgelig positivt på, at Forvaltningen anbefaler, at udviklingen følges, og der afholdes et møde et halvt år efter ændringen, for at vurdere omfanget af borgere, der benytter ETAC i forhold til den økonomiske ramme, men det vækker bekymring og er bestemt ikke hensigtsmæssigt allerede fra start at “varsle” ringere indhold/serviceniveau.

6. februar 2020

Handicaprådet kan tilslutte sig de fleste af tiltagene, uden de store kommentarer!

Vi har dog nogle indvendinger på 2 af punkterne:
BPA området: (side 43)
Her er vi bekymrede for den takst, der er afsat til timebetaling til de firmaer, der har overtaget arbejdsgiveransvaret. Her får firmaerne 8,68 kr. pr. bevilligede timer. For denne takst kan firmaerne kun netop “holde skinnet på næsen”.

Et af firmaerne på området som især har mange borgere fra Esbjerg under deres vinger har har haft sagen i høring i Dansk Erhverv, som mener, at for at få det til at balancere skulle lønnen være på 9,60 kr.

Vores store ønske ville være, hvis satsen kunne blive fastsat af KL, så prisen ville være ens, uanset om man bor i Esbjerg eller Espergærde.

Træning: (Selvtræning med Langvarig indsats): (side 128)
Her er det ikke ok, at man vil slette aftalen - hvis det fastholdes, vil det dermed så betyde, at man ingen fys. træning skal have, hvis man har nedsat funktionsniveau, hvor det for den enkelte kan rykke rigtig meget med 1 ugentlig træning.

På Handicaprådets vegne

Inga Bredgaard
formand

31. marts 2020

Esbjerg Kommunes Politik For Fritids- og Idrætsliv

Det er en flot brochure der her er lavet om Fritids- og Idrætslivet her i Esbjerg Kommune, men vi har ikke ”hænderne oppe over hovedet”.

Vi står undrende over, at handicappede og borgere med særligt behov overhovedet ikke er nævnt i oplægget, herunder tilgængelighed. Det er ikke tilfredsstillende, især ikke når I selv har været med til at godkende de Handicapstrategiske Pejlemærker, hvor et af punkterne lyder: At vi ønsker lige muligheder for alle – vi kan dog se, at ordene: ”mangfoldighed” og ”for alle i alle livets faser” er nævnt, men billederne siger INTET om de omtalte målgrupper.

Det er en målgruppe, som ikke selv kan tage initiativ til at deltage i idræts- og fritidsliv. Der er brug for støtte hertil, således at de, på lige vilkår med andre, bliver inddraget i kommunens idræts- og fritidsliv. Vi vil derfor opfordre til, at målgrupperne bliver nævnt i Esbjerg kommunes Politik for Fritids- og Idrætsliv.

En politik som denne bør naturligvis også indeholde handicappedes behov for idræt og samvær med andre. Der er flere steder nævnt, at politikken omhandler ALLE i livets forskellige faser, men det siger jo intet om Handicapområdet.

Med hensyn til omtalen omkring samarbejdspartnere/foreninger, mener jeg også, det ville være naturligt, om kommunen samarbejder med de frivillige patientforeninger (”det er jo sådan, at den der har skoen på, ved hvor den trykker”).

Ser vi på de fantastiske flotte fotografier, der er brugt i pjecen, er der ikke et eneste med personer med et handicap. Kun personer, der ser raske ud. Det eneste fotografi er med den frivillige hjælper, der kører “handicapcyklen” – dette ses oftest i brug for ældre medborgere!

Inga Bredgaard
Formand for Handicaprådet

22. oktober 2020

Høringssvar fra Handicaprådet vedrørende Rammeaftale 2021-2022 for det specialiserede område og specialundervisning i Syddanmark.

Handicaprådet har drøftet materialet vedrørende rammeaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet 2021-2022.

Handicaprådet tager materialet til efterretning og kan anbefale, at rammeaftalen bliver godkendt.

Inga Bredgaard
Formand for Handicaprådet

22. oktober 2020

Som vi tidligere har givet udtryk for i vores høringssvar i maj 2020, er Handicaprådet overordnet positive overfor en sammenlægning af Specialcentret og Udviklingscenter Vest.

Det er en fordel, at ressourcer og viden kan benyttes på tværs af aldersgrupperne, og i særdeleshed en fordel, at der med et samlet center kan sikres en langt bedre overgang fra barn til ung til voksen, end det er tilfældet i dag.

Den nuværende situation, hvor ca halvdelen af døgnpladserne på Specialcenteret er besat med unge over 18 år, er særdeles uholdbar, og vi ser frem til at følge den særlige fokus på kapaciteten ift. døgnpladser, som forslaget lægger op til.

Handicaprådet finder det stadig uhensigtsmæssigt, at der ikke samtidig lægges op til en sammenlægning af de to myndighedsfunktioner (Familierådgivningen og Voksenmyndighed), men ser naturligvis positivt på, at der på nuværende er indledt et samarbejde på myndighedsniveau - uafhængig af hvilken beslutning der bliver omkring sammenlægningen af centrene.

Det er positivt, at de to myndighedschefer er åbne for og peger på yderligere muligheder for at udbygge samarbejdet. Forslaget om at afprøve, at samme rådgiver følger den unge i overgangen – enten ved at børnerådgiver forbliver eller voksenrådgiver inddrages tidligere – og at der udarbejdes en konkret plan for overgangen fra 16 år i samspil med den unge og forældrene med inddragelse af såvel børne- som voksentilbud, ser Handicaprådet som et stort skridt på vejen.

I Handicaprådet anerkender vi naturligvis, at nogle medarbejdere kan opleve større usikkerhed ved en sammenlægning i et større center, men er også nødt til at pege på, at der skal holdes stort fokus på gevinsten for de børn, unge og voksne det hele handler om. Som organiseringen er i dag, kan overgangene være en særdeles stor mundfuld for den enkelte.

Handicaprådet ser som altid positivt på, når udgangspunktet som her er, at der ikke indtænkes en besparelse i forbindelse med sammenlægningen, men finder det også bekymrende, når forvaltningen finder det nødvendig i notatet at pege på et løbende fokus på effektiviserings- og besparelsesmuligheder på det sociale område. Med det øgede pres på hele området, er det ikke lige besparelser der bør tænkes på.

Handicaprådet er enig i forvaltningens anbefaling af Model 1 med et sammenlagt center, da det er den model, der på sigt vil skabe de fleste fordele for dem det hele drejer sig om: Børn, unge og voksne med handicap og deres familier.

På Handicaprådets vegne

Inga Bredgaard
Formand

3. december 2020

Høringssvar fra Handicaprådet - Demensstrategi 2025

Fra Handicaprådet vil vi gerne anerkende det forholdsvis ambitiøse forslag til Demensstrategi 2025.

På området for motion/rehabilitering finder vi i Handicaprådet dog, at det godt kan lyde lidt “hult”, når virkeligheden på nuværende tidspunkt er sådan, at der skal kæmpes meter for meter for at få/bibeholde vederlagsfri træning som handicappet.

Det er almindelig anerkendt og dokumenteret, at motion er godt for både det psykiske og fysiske funktionsniveau, så vi mener der må kunne opnås konsensus på tværs af forvaltningerne, med at stille muligheden til rådighed for både ældre og mennesker med handicap.

Fra Handicaprådet ønsker vi også at påpege vigtigheden af, at der fokuseres på behov fremfor alder, når det kommer til træning af demensramte. Som det er nu, bliver man sendt videre til en mindre omfattende træning end den man egentlig måske har behov for, “blot” fordi man fylder 75 år. Det er ikke hensigtsmæssigt.

Forslaget til demensstrategi mangler endvidere lidt mere fokus på yngre mennesker med demens, og der er slet intet nævnt om mennesker med udviklingshandicap og/eller psykiske udfordringer. Disse mennesker bliver også ramt af demens, men har nogle helt andre udfordringer, og kan have vanskelig ved at passe ind i strategien.

Hvis Esbjerg Kommune gerne ser foreningerne løfte en del af demensopgaven, bør det fremover indtænkes at friholde §18 midlerne for besparelse.

På Handicaprådets vegne

Inga Bredgaard
Formand

3. december 2020

Høringssvar fra Handicaprådet - Sektorplan for Sundhed & Omsorg 2020-2030

Handicaprådet har følgende kommentarer til høring om sektorplan for Sundhed & Omsorg 2020-2030.

Det er positivt med de mange nye plejeboliger, der er planer om at etablere, men der lukkes samtidig lige så mange, og der accepteres ifølge den forelagte sektorplan en lavere dækningsgrad allerede på nuværende tidspunkt.

Det finder Handicaprådet ikke er hensigtsmæssigt, da det samtidig med al tydelighed fremgår af analyserne i sektorplanen, at der bliver flere ældre, og der vil gå en del år, før evt. supplerende (alternative) boligløsninger kan være etableret.

Hvorfor ikke holde et center mere åbent til der (måske) kommer 75 flere pladser i 2023?

Vi er i forbindelse med nedlægning af plejehjemspladser også bekymret for flytningen af de mennesker, der bor der nu, at der ikke bliver tale om tvangsflytninger.

Til gengæld mener vi, at det er meget positivt, at nogle af de planlagte lukninger nu anbefales ikke at blive gennemført. Ligeledes er det positivt, at man vil sætte nogle af de steder, der er planlagt lukket, på en observationsliste, så de evt. kan komme i andre formål, hvis behovet for plejeboliger ændres.

“Andre formål” kunne måske være et mindre center for unge/yngre demente. Og et center for gruppen af mennesker med udviklingshandicap og/eller psykiske udfordringer, der kan have vanskelig ved at passe ind med ældre demente.

Handicaprådet bemærker positivt, at der i sektorplanen lægges op til, at dækningsgraden fremadrettet ikke skal stå alene og være det altoverskyggende element i den fysiske planlægning. Det mener vi giver muligheder for at se bredere og mere nuanceret på området.

Vi vil også fra Handicaprådet gerne sætte fokus på, at der ved nyopførte plejeboliger (i fremtiden), bliver tænkt ind, at der skal etableres et vist antal boliger til (ægte)par, til de situationer, hvor begge i et par har behov for plejebolig.

Slutteligt bemærker vi i Handicaprådet, at der intet står om forventet huslejeniveau. Det er overordentlig vigtigt, at alle har mulighed for at kunne bo i de nye boliger - også selvom man kun har sin folkepension, fx. fordi man aldrig har været på arbejdsmarkedet!

På Handicaprådets vegne

Inga Bredgaard
Formand

14. december 2020

Kære Handicaprådet i Esbjerg Kommune

Esbjerg Kommune vil gerne sige mange tak for jeres bemærkninger til høring over udkast til Demensstrategi 2025.

Høringssvaret er blevet forelagt Sundhed & Omsorgsudvalget, som har følgende tilbagemelding:

Generelt ønsker udvalget at understrege, at Demensstrategi 2025 er en strategi for de mennesker og pårørende, som har en demensdiagnose tæt inde på livet. Strategien indeholder derfor ikke et specifikt fokus på eksempelvis motion på tværs af kommunens forvaltninger.

Handicaprådet skriver, at borgere bliver sendt videre til en mindre omfattende træning, når de fylder 75 år. Dette er imidlertid ikke korrekt. Der findes i Esbjerg Kommune ikke nogen aldersgrænse i relation til demenstræning. Planlægning - og evt. ophør - af træning foregår på baggrund af den enkelte borgers behov.

Handicaprådet giver udtryk for et ønske om mere fokus på yngre mennesker med demens. Esbjerg Kommune har i 2018, i relation til fokusområdet Rehabilitering, oprettet et Rådgivnings- og aktivitetscenter for yngre borgere med demens (RAC), som har specifikt fokus på denne målgruppe med tilbud om anonym støtte, rådgivning og oplysning.

Handicaprådet påpeger, at der i strategien ikke er nævnt mennesker med udviklingshandicap og/eller psykiske udfordringer. I Esbjerg Kommune er alle mennesker, som får en demenssygdom omfattet af strategien. I forbindelse med demens-forløbskoordination tilrettelægges alle indsatser individuelt, således at der skabes plads til de udfordringer, som borgeren med demens og de pårørende giver udtryk for.

Såfremt I har spørgsmål eller bemærkninger til ovenstående, er I velkomne til at kontakte os.

Venlig hilsen

Sundhed & Omsorgsudvalget i Esbjerg Kommune
Fritid Sundhed & Omsorg
Torvegade 74, 6700 Esbjerg
Dato 14. december 2020