Velkommen til Esbjerg Kommune - Forside

Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Ønsker om sikkerhedsfremmende tiltag på det offentlige vejnet

Ønsker du sikkerhedsfremmende foranstaltninger på en bestemt strækning eller et bestemt kryds?

Teknik & Miljø modtager jævnligt henvendelser fra borgere, lokalråd, skoler mv. der ønsker etablering af hastighedsdæmpende foranstaltninger på kommunens vejnet.

Teknik & Byggeudvalget har primo 2015 vedtaget en procedure for prioritering og behandling af ønsker til trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger.

Disse sikkerhedsfremmende ønsker – forudsat de har en uheldsbesparende effekt eller særligt for skoleveje, har en tryghedsfremmende virkning – medtages i den årlige ”Projektliste”. Projektlisten forelægges Teknik & Byggeudvalget i forbindelse med prioritering af midler til sikkerhedsfremmende foranstaltninger én gang årligt.

Har du et ønske om etablering af sikkerhedsfremmende foranstaltninger på en bestemt strækning eller kryds?

Der kan være flere grunde til at trafiksanere en vej eller et område. Ønsket kan stamme fra et behov for at øge sikkerheden eller trygheden for de bløde trafikanter. Det kan være ønsket om at oprette et opholds- og legeområde for at begrænse trafikken eller nedsætte hastigheden. Henvendelser om trafiksanering kan komme fra såvel enkeltpersoner som lokalråd, skoler etc.

I din ansøgning kan du beskrive baggrunden for problematikken, vedhæfte tegninger, billeder eller kortgrundlag af området samt beskrive hvilke tiltag, du ser som en løsning. Din henvendelse bliver vurderet, og du hører nærmere efter behandlingen.

Hvis du har forslag til tiltag som kan have en sikkerhedsfremmende effekt på vejene, kan du sende en mail til postkasse vejogpark@esbjerg.dk. Vi vil så sammen med politiet vurdere om forslaget er tilstrækkeligt begrundet og kan indgå i projektlisten.