Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Ribes gamle bykerne

For de ca. 550 ejendomme i Ribes indre by, er der tinglyst en bevaringsdeklaration, som betyder at ejendommens udseende ikke må ændres uden forudgående tilladelse fra Esbjerg Kommune.

Byrådet fik gennemført denne tinglysning den 16. april 1963, fordi rådet ønsker at være med til at bevare bykernens historiske og smukke helhedspræg.

Bestemmelserne betyder ikke, at der ikke må foretages ændringer af nogen art. Byrådet ser gerne ændringer/forbedringer, og også gerne nybyggeri. Naturligvis kræver almindelig vedligeholdelse ikke tilladelse.