Alle indsatserne medvirker til at skabe en by i bedre balance, hvor muligheder, tilbud og oplevelser er ligeligt fordelt mellem alle borgere. Her på siden kan du få en fornemmelse af, hvordan Østerbyen forandrer sig, og hvad det kommer til at betyde for dig, både lige nu, i morgen og på længere sigt.
Bor du på Stengårdsvej vil du måske være specielt interesseret i udviklingsplanen By i Balance, planerne for Bakkeskolen Cosmos og kunstsamarbejdet 6705+Statens Kunstfond. Er du fra området omkring Præstegårdsskolen Urban, så skulle du måske kigge nærmere på SpektRum-planerne for de grønne områder eller det 12-årige projekt MedVind. Kommer du derimod fra Kvaglund, er det nok værd at holde øje med Kvaglundskolen Signatur. Er du ung og jobsøgende, så tjek Vindmøllen ud, og er du eller dine børn interesserede i kreative muligheder, så burde du måske se hvad vi laver i Kunst for Livet, eller hvad det nye kreative smørhul Platformen byder på.
Der sker meget i Østerbyen i disse år, og det kan være svært at holde styr på det hele, selvom der faktisk er en rød tråd. Det handler om at skabe nye muligheder for samliv og fællesskab, øget livskvalitet, livsglæde, beskæftigelse og begejstring.
Det handler om dig, om dine børn og om dine naboer.
Sammen kan vi forandre Østerbyen.