Forord
Tak for de bemærkninger og spørgsmål vi har modtaget under høringen af oplæg til byrumsforsøg i Ribe.
Henvendelserne har både understøttet og påpeget udfordringer ved indholdet i forsøget. Derudover har der også været henvendelser om emner, som forsøget ikke kan løse, men som er noteret til brug i den videre udvikling af området.
Oplægget blev sendt til områdefornyelsens følgegruppe. Det er muligt at tilmelde sig følgegruppen ved at sende en mail til omf.ribe@esbjerg.dk. Følgegruppen bliver løbende orienteret og inddraget i områdefornyelsesprocessen.
Med venlig hilsen
Mikkel Lux Larsen
Byplan, Esbjerg Kommune