Før du går på efterløn

Hvordan du får ret til efterløn, og hvad du skal gøre, når du vil på efterløn

Hvem kan få efterløn og efterlønsbevis?

For at få efterløn er der 6 betingelser, du skal opfylde: 

  1. A-kasse: Du skal være medlem af en a-kasse.
  2. Bopæl: Du skal bo i Danmark, på Færøerne, i Grønland, i et andet EU-/EØS-land, i Schweiz eller i Storbritannien.    
  3. Efterlønsalder: Du skal have nået efterlønsalderen. 
  4. Efterlønsbidrag: Du skal have betalt efterlønsbidrag i 30 år og senest have startet betalingerne på din 30-årsfødselsdag. Du kan få ret til efterløn efter nogle lempeligere krav, hvis du er født før 1. januar 1978. 
  5. Dine pensionsforhold: Du, dit pensionsselskab eller lignende skal have indberettet værdien af dine pensioner til din a-kasse.
  6. Ret til dagpenge: Du skal have ret til dagpenge, når du går på efterløn. Det betyder, at du bl.a. skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Du må altså ikke være syg eller ude af stand til at påtage dig et arbejde.

Du skal have haft en indtægt (indkomstkrav) på:

  • Fuldtidsforsikret: 254.328 kr. (2023) og 263.232 kr. (2024) inden for de sidste 3 år 
  • Deltidsforsikret: 169.548 kr. (2023) og 175.488 kr. (2024) inden for de sidste 3 år.

I nogle tilfælde skal du i stedet for indkomstkravet opfylde et beskæftigelseskrav. 

Beskæftigelseskravet er:

  • Fuldtidsforsikret: 1.924 løntimer inden for de sidste 3 år
  • Deltidsforsikret: 1.258 løntimer inden for de sidste 3 år.

I visse tilfælde kan du få ret til efterløn, selvom din ret til dagpenge er brugt op, før du når efterlønsalderen.

Du kan kontakte din a-kasse for at høre nærmere:

Du får et efterlønsbevis, hvis du:

  • er berettiget til efterløn, når du når din efterlønsalder
  • vælger ikke at gå på efterløn.

Efterlønsbevis giver dig ret til:

  • at gå på efterløn på et senere tidspunkt 
  • efterløn, selvom du ikke længere opfylder betingelsen om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, fx på grund af sygdom 
  • nogle særlige fordele, fx mulighed for skattefri præmie, hvis du venter med at gå på efterløn og arbejder i et vist omfang. 

A-kassen har muligvis brug for oplysninger fra dig, når beviset skal laves. Det er vigtigt, at du giver oplysningerne inden for den frist, som a-kassen oplyser. Gør du ikke det, vil dit efterlønsbevis først komme til at gælde fra en senere dato.

Hvis du har et efterlønsbevis eller er på efterløn, skal du ikke længere betale efterlønsbidrag.

I skemaet nedenfor kan du se din efterløns- og folkepensionsalder. Du kan også se, hvor mange år du højst kan få efterløn.

Skema over fødselsdato, efterlønsalder, folkepensionsalder og antal mulige år på efterløn:

 Fødselsdato  Efterlønsalder Folkepensionsalder  Mulige år med efterløn 
 1. juli 1956 - 31. december 1958 63 67 4 
 1. januar 1959 - 30. juni 1959 63,5 67  3,5
 1. juli 1959 - 31. december 1962 64  67  3
 1. januar 1963 - 31. december 1966 65 68  3
 1. januar 1967 - 30. december 1970 66 69   3
Hvis du er født efter 1970, kan din efterløns- og folkepensionsalderen være højere. Det skyldes, at den bliver tilpasset ud fra den gennemsnitlige levealder. 

Hvis du vil gå på efterløn, skal du i god tid inden:

  • henvende dig til din a-kasse
  • skriftligt søge om efterløn hos a-kassen.

A-kassen undersøger, om du opfylder betingelserne for ret til efterløn. A-kassen beregner også, hvor stor din efterløn kan blive. Hvis du har ret til efterløn, men ikke går på efterløn, ved din efterlønsalder, vil a-kassen udstede et efterlønsbevis.

Du skal opfylde kravene om indkomst eller beskæftigelse 

Selvom du har et efterlønsbevis, skal du bl.a. opfylde indkomst- eller beskæftigelseskravet, når du går på efterløn.

  • Fuldtidsforsikret: Du skal have haft en indtægt på 254.328 kr. (2023) og 263.232 kr. (2024) eller have haft 1.924 løntimer inden for de sidste 3 år.
  • Deltidsforsikret: Du skal have haft en indtægt på 169.548 kr. (2023) og 175.488 kr. (2024) eller 1.258 løntimer inden for de sidste 3 år.

Dette krav skal du som udgangspunkt opfylde gennem arbejde i Danmark. Det betyder, at du gradvist kan miste retten til efterløn, hvis du arbejder i udlandet i flere år.

Født før 1. juli 1959: Du kan vente med at gå på efterløn og få en højere sats

For at få højere efterlønssats, skal du fortsætte med at arbejde og vente med at gå på efterløn. Det kræver dog, at du opfylder den såkaldte udskydelsesregel. For at opfylde udskydelsesreglen skal du arbejde et vist omfang og vente med at gå på efterløn. Arbejdet skal svare til ca. 30 timer om ugen for fuldtidsforsikrede lønmodtagere.

Din a-kasse kan oplyse dig nærmere om omfanget i dit konkrete tilfælde.

Som selvstændig er du underlagt de samme regler som lønmodtagere, når du ønsker at gå på efterløn. Men dit beskæftigelseskrav vurderes ud fra din virksomheds omsætning.

Begrænset ret til selvstændig virksomhed, når du er på efterløn

Du har kun ret til at drive selvstændig virksomhed i begrænset omfang, når du er på efterløn. 

Det er en forudsætning, at

  • du på forhånd har fået lov af din a-kasse. Tilladelsen fra a-kassen er nødvendig, uanset om du vil fortsætte en virksomhed, du allerede har, eller du vil starte en ny virksomhed. De timer, du arbejder, vil blive trukket i din efterløn. 
  • opfylder de almindelige betingelser for ret til efterløn.

Der er 4 forskellige ordninger, du kan få tilladelse til, hvis du ønsker at drive selvstændig virksomhed, mens du er på efterløn. Du kan få tilladelse fra din a-kasse. 

På siden "Når du er på efterløn" kan du læse mere om de 4 ordninger under "Efterløn til selvstændige": 

Hvis du får afslag på din ansøgning om at drive selvstændig virksomhed

Hvis du får afslag på din ansøgning, har du ikke mulighed for at få efterløn, før du har

  • ændret dine virksomhedsforhold
  • ansøgt igen
  • fået godkendt din ansøgning. 

Indbetaling til efterløn (efterlønsbidrag)

For at få ret til efterløn, skal du:

  • senest være gået i gang med at betale efterlønsbidrag, fra du er fyldt 30 år.
  • betale efterlønsbidrag i højst 30 år.

Der gælder særlige regler for efterlønsbidrag i disse tilfælde:

  • Hvis du er født før 1978, gælder der lempeligere regler for dig.
  • Hvis du arbejder og/eller er arbejdsløshedsforsikret i udlandet, er der specielle regler. Din a-kasse kan vejlede dig nærmere.

Hvis du er født før 1. januar 1978, kan du få ret til fuld efterløn, selv om du ikke indbetaler til efterlønsordningen i 30 år. Afhængigt af din fødselsdato kan du være omfattet af en eller flere lempelige indbetalingskrav.

Født før 1. januar 1959

Hvis du er født før 1. januar 1959, kan du opfylde indbetalingskravet ved at opfylde 1 af disse 2 krav:

  • Du har været medlem af en a-kasse og har betalt efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. juli 1999 og indtil din efterlønsalder. Det vil sige, at du inden for de sidste 25 år skal have betalt efterlønsbidrag i mindst 20 år.
  • Du har betalt efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. april 1999, og du har været medlem af en a-kasse i 20 år inden for de sidste 25 år.

Født i perioden 1. januar 1959 til 31. december 1975

Hvis du er født i perioden 1. januar 1959 til 31. december 1975, kan du opfylde indbetalingskravet ved at have:

  • betalt efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. januar 2008 og indtil din efterlønsalder.
  • indbetalt efterlønsbidrag i mindst 25 år.

Bidragsfri periode: Du kan få en bidragsfri periode, dvs. blive fri for at betale efterlønsbidrag i en periode, hvis:

  • du har betalt bidrag før 1. januar 2008, og du var under 35 år.
  • du har betalt bidrag i 2007, og du var fyldt 35 år.

Hvis du er født før 1. juli 1964, har du mulighed for en bidragsfri periode, hvis du har:

  • betalt efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. juli 1999
  • betalt efterlønsbidrag i mindst 20 år inden for de sidste 25 år.

Født i perioden 1. januar 1976 til 31. december 1977

Hvis du er født i perioden 1. januar 1976 til 31. december 1977, opfylder du indbetalingskravet, når følgende gælder for dig:

  • Du har betalt efterlønsbidrag i 30 år.
  • Du startede med at betale efterlønsbidrag senest det år, du fyldte 32 år.

Du kan altid melde dig ud af efterlønsordningen. Udmeldelsen skal ske skriftligt til din a-kasse. Du kan få dine efterlønsbidrag tilbage gennem a-kassen, hvis du ikke har brugt efterlønsordningen. Dine bidrag skal som udgangspunkt overføres til en pensionsordning, men i visse tilfælde får du dine bidrag udbetalt kontant.

Du skal ikke betale skat eller afgift i disse 2 tilfælde

Du skal ikke betale skat eller afgift, hvis beløbet overføres til:

  • danske pensionsordninger med løbende udbetaling og ratepensioner.
  • en udenlandsk pensionsordning, der er godkendt af Skattestyrelsen. Pensionsordningerne skal opfylde visse krav.

Du skal betale skat eller afgift i disse 2 tilfælde

Du skal betale skat eller afgift, hvis;

  • du får efterlønsbidraget kontant tilbage. I dette tilfælde skal du betale indkomstskat af efterlønsbidraget. I særlige situationer skal du i stedet for at betale indkomstskat betale en afgift på 30 procent. 
  • du får efterlønsbidraget overført til en udenlandsk pensionsordning, der ikke er godkendt af Skattestyrelsen. I dette tilfælde skal du betale en afgift på 60 procent af det tilbagebetalte beløb. 

A-kassen trækker skat eller afgift fra, inden beløbet udbetales til dig eller overføres til en pensionsordning. Spørg din a-kasse, hvis du er i tvivl om, hvilke regler der gælder for dig.

Fortrydelsesordningen er en ordning, hvor du kan fortryde, at du har valgt efterlønsordningen fra. Det betyder, at du kan melde dig til igen og få efterløn. Du skal opfylde visse betingelser for at bruge ordningen.

Betingelserne for at tilmelde dig efterlønsordningen igen er:

  • Du må ikke kunne opfylde de almindelige krav om indbetaling til efterlønnen, inden du når folkepensionsalderen.
  • Hvis du er født efter 1972, skal du have været medlem af en a-kasse uafbrudt fra den dag, du fyldte 24 år.
  • Hvis du er født før 1973, skal du have været medlem af en a-kasse uafbrudt fra den 1. januar 1997.
  • Du skal have betalt efterlønsbidrag i mindst 15 år, den dag du når efterlønsalderen.

Hvis du er født før 1971: Hvis du er født før 1971 og ikke har betalt efterlønsbidrag fra den 1. januar 2008, kan du tidligst melde dig ind i efterlønsordningen igen 2 år efter, at du valgte ordningen fra. Havde du på samme tidspunkt ret til bidragsfri perioder, skal de perioder lægges oven i de 2 år.

Ulemper ved fortrydelsesordningen

Der kan være ulemper ved at være tilmeldt efterløn via fortrydelsesordningen i stedet for gennem den almindelige tilmelding. En ulempe kan være, at din efterløn og/eller din skattefrie præmie kan blive nedsat. Hvor meget den bliver nedsat, afhænger af, hvor mange år du mangler at betale til efterlønnen i den almindelige ordning.

Hvis du får en livstruende sygdom og mister retten til at gå på efterløn, skal du kontakte din a-kasse. A-kassen vil hjælpe dig med at søge dispensation hos Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Det betyder, at du kan få dine indbetalte efterlønsbidrag udbetalt kontant.

Din sygdom skal være omfattet af bekendtgørelse om udbetaling af visse pensionsordninger ved livstruende sygdom.

Hvis du vil vide mere

Skrevet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering