12 forskellige steder i hele Esbjerg Kommune har du i den nærmeste fremtid mulighed for at komme i dialog med medlemmer af Esbjerg Byråd om, hvordan det gode liv bedst folder sig ud i dit lokalområde.
Som et led i arbejdet med at realisere kommunens Vision 2025 tager medlemmer af byrådet igen på en rundtur, så det bliver så nemt som muligt for dig som borger at stille spørgsmål og komme med forslag til udviklingen af kommunen.
Sammen om det gode liv
Borgmester Jesper Frost Rasmussen glæder sig sammen med sine kolleger i byrådet til at møde dig:
- Vi vil gerne involvere flest mulige borgere i arbejdet med Vision 2025, som handler om at udvikle vores kommune og øge bosætningen i kommunen. Derfor flytter vi nu igen dialogen om visionen fra rådhuset og ud i lokalsamfundene, så vi kan møde borgerne der, hvor de er, og få forslag og idéer til, hvordan vi sammen skaber energi til det gode liv og gør Esbjerg Kommune til et endnu bedre sted at bo og leve - både for os, der allerede bor her, og for nye borgere, siger Jesper Frost Rasmussen.
Fortæl os din mening
Har du forslag, som kan give energi til det gode liv i dit lokalområde? Så vil vi meget gerne høre om dem. Kan du ikke være med på et af turens stoppesteder, så har du også mulighed for at sende os dine forslag her:
Send dine forslag og idéer til os her
Om turen
Turen startede i foråret 2021, hvor 12 steder i kommunen blev besøgt. Nu besøger medlemmer af byrådet 12 nye steder. Rundturen er tilrettelagt i tæt samarbejde med lokalrådene i kommunen.
Besøgene foregår hvert sted ved en stand udendørs. Her vil der være mulighed for at komme forbi og nyde en kop kaffe eller en vand, mens man taler sammen. De idéer og forslag, som kommer frem under besøgene, vil indgå som grundlag for det videre arbejde med kommunens Vision 2025.
Stoppesteder på turen - Mød medlemmer af byrådet:
-
Ribe - Tirsdag den 3. maj 2022 kl. 16.00-17.30på parkeringspladsen ved Kvickly, Seminarievej 1, 6760 Ribe
-
Jernved - Onsdag den 4. maj 2022 kl. 16.00-17.30ved Jernved Kulturhus, Kirkebakken 33, 6771 Gredstedbro
-
Spandet - Torsdag den 5. maj 2022 kl. 16.00-17.30ved grillhytten ved den gamle skole, Arnumvej 9, 6760 Ribe
-
Hunderup-Sejstrup - Tirsdag den 10. maj 2022 kl. 16.00-17.30ved Min Købmand, Kjærgårdsvej 34, Hunderup, 6740 Bramming
-
Guldager - Onsdag den 11. maj 2022 kl. 16.00-17.30på parkeringspladsen ved Aldi, Guldager Skolevej 5, 6710 Esbjerg V
-
Hjerting - Tirsdag den 17. maj 2022 kl. 16.00-17.30på parkeringspladsen ved Menu, Bytoften 20, 6710 Esbjerg V
-
Vester Nebel - Onsdag den 18. maj 2022 kl. 16.00-17.30ved bålstedet ved Multihallen, Hygumvej 23, 6715 Esbjerg N
-
Endrup - Tirsdag den 24. maj 2022 kl. 16.00-17.30ved Hårbiksen, Bygaden 25, 6740 Bramming
-
Sædding - Onsdag den 25. maj 2022 kl. 16.00-17.30på parkeringspladsen ved Sædding Centret, Fyrvej 34, 6710 Esbjerg V
-
Grimstrup - Tirsdag den 7. juni 2022 kl. 16.00-17.30på Kratpladsen ved Skovbrynet, Skovbrynet, 6818 Årre
-
Tjæreborg - Onsdag den 8. juni 2022 kl. 16.00-17.30på parkeringspladsen ved Brugsen, Skolevej 45, 6731 Tjæreborg
-
Kvaglund - Torsdag den 9. juni 2022 kl. 16.00-17.30
på parkeringspladsen ved Kvaglund Centret, Kvaglundparken 2, 6705 Esbjerg Ø