På alle seks indsatsområder skal vi sammen skabe vilkår, der gør, at flere borgere i Esbjerg Kommune har energi til det gode og sunde liv. Målene skal give mening, så flest muligt slutter op om dem. Samtidigt skal de pege på en egentlig effekt og bidrage til at styre projekter og indsatser.
De følgende effektmål er indtil videre overordnet formuleret. Effektmålene kvalificeres og konkretiseres yderligere i de arbejdsgrupper, der nedsættes inden for hvert indsatsområde. Data til belysning af en række af effektmålene trækkes fra Den Nationale Sundhedsprofil, der næste gang publiceres med data fra henholdsvis 2017 og 2021. På baggrund heraf er disse effektmål knyttet op på milepæle, der ligger i forlængelse af sundhedsprofilens dataindsamling.
Sunde gravide og småbørn
Vi vil opnå følgende effektmål:
- Andelen af 5-7-årige børn med normalvægt stiger med 10 % fra 2015 til i 2021.
- Andelen af gravide og småbørnsforældre med god mentalt sundhed stiger med 10 % fra 2015 til 2021.
Ved at måle på børns normalvægt finder vi både underernærede og overvægtige børn, og vi får samtidig et stærkt fingerpeg om barnets generelle sundhedstilstand.
Rygning
Vi vil opnå følgende effektmål:
- Andelen af daglige rygere i Esbjerg Kommune skal falde fra 19,8 % til 18 % i 2017 og yderligere til 15 % i 2021.
- Andelen af daglige rygere blandt 16-24-årige i Esbjerg Kommune skal ligge under eller på linje med landsgennemsnittet i 2021.
Vi vil måle andelen af daglige rygere i Esbjerg Kommune og andelen af 16 24-årige rygere. Det endelige mål er at få flest muligt til at holde op med at ryge. Det overordnede styrende mål er derfor andelen af daglige rygere i Esbjerg Kommune.
Vores særlige indsats i Esbjerg skal rettes mod de unge. Vi skal arbejde målrettet på, at de unge i Esbjerg slet ikke begynder at ryge.
Overvægt
Vi vil opnå følgende effektmål:
- Andelen af normalvægtige borgere i Esbjerg Kommune skal være på linje med nuværende niveau i 2017 og over nuværende niveau i 2021.
- Andelen af normalvægtige 14-15-årige skal være over nuværende niveau i 2020.
Vi vil måle på andelen af normalvægtige borgere og på andelen af overvægtige blandt de 14-15-årige.
Der er behov for at afprøve og afdække effektive indsatser, som er rettet mod overvægtige voksne. Indtil vi får påvist, hvilke indsatser der har vedvarende effekt, vil det at fastholde andelen af normalvægtige i sig selv være et ambitiøst mål. Dette er understøttet af, at andelen af normalvægtige indtil nu har været stødt stigende.
I Esbjerg Kommune har vi særligt fokus på at give børn og unge de bedste forudsætninger for et langt, godt og sundt liv uden problemer med hverken under- eller overvægt. Vi vil derfor målrette indsatser til skolebørn i tæt samarbejde med forældre, kommunens skoler og den kommunale sundhedspleje.
Vi vil måle de gravides og småbørnsforældres selvvurderede mentale sundhed, fordi det har stor indflydelse på barnets vilkår lige fra fosterlivet og frem.
Lidelser i muskler og led
Vi vil opnå følgende effektmål:
- Andelen af borgere i Esbjerg Kommune med lidelser i muskler og led, der er friske nok til at gennemføre det, de har lyst til at gøre stiger fra 56 til 60 % i 2017 og yderligere til 65 % i 2021.
- Antallet af sygedage relateret til lidelser i muskler og led på udvalgte større virksomheder i Esbjerg Kommune falder med 10 % frem mod 2020.
Vi vil måle på andelen af borgere, der er friske nok til at gennemføre det, de har lyst til at gøre, og på antallet af sygedage forbundet med lidelser i muskler og led.
Borgernes egen vurdering af, om de har de fysiske forudsætninger for at gennemføre det, de har lyst til at gøre, er en af de væsentligste forudsætninger for at kunne opretholde et godt og sundt liv. Det kan samtidigt forebygge et utal af andre lidelser.
Antallet af sygedage forbundet med lidelser i muskler og led er et område, hvor vi hurtigt kan aflæse en samfundsøkonomisk effekt af vores indsats.
Mental sundhed
Vi vil opnå følgende effektmål:
- Antallet af sygedage relateret til mentalt helbred på udvalgte større virksomheder i Esbjerg Kommune falder med 10 % frem mod 2020.
- Andelen af elever i udskolingen, der vurderer, at de har et godt mentalt helbred stiger med 10 % frem mod 2020.
Vi vil måle på antallet af sygedage forbundet med mentalt helbred og undersøge unges trivsel.
Borgernes egen vurdering af, om de har et godt mentalt helbred, er den bedste målemetode, vi har, når det gælder mental sundhed. Det måles allerede mange forskellige steder og i mange befolkningsgrupper: Fra folkeskolen til virksomheden. Over de næste fem år bliver godt mentalt helbred styrende for projekter inden for området.
I Esbjerg Kommune har vi særligt fokus på at give børn og unge de bedste forudsætninger for et langt, godt og sundt liv med godt mentalt helbred. Vi vil derfor målrette indsatser til skolebørn i tæt samarbejde med kommunens skoler og uddannelsesinstitutioner og måle på, hvad vi har opnået, når de unge forlader skolen.
Alkohol
Vi vil opnå følgende effektmål:
- Andelen af borgere med alkoholforbrug over højrisikogrænsen i Esbjerg Kommune falder med 5 % frem mod 2021.
- Den sociale norm, om at de fleste elever i 9. klasse i Esbjerg Kommune drikker sig fulde mindst en gang om måneden, falder med 10 % frem mod 2020.
Vi vil måle på andelen af borgere i Esbjerg Kommune med storforbrug af alkohol og måle på den sociale norm om et passende forbrug blandt elever i 7. og 9. klasse.
Ved at måle på gruppen, der har et storforbrug af alkohol, fokuserer vi på den tunge del af indsatsområdet – dér, hvor arbejdsduelighed og et velfungerende privatliv kommer i fare på grund af alkoholen.
Et sundt forhold til alkohol starter for de flestes vedkommende i ungdommen. Forskning har vist, at sociale normer spiller en stor rolle, når det gælder unges alkoholforbrug. Derfor vil vi arbejde målrettet med at sænke de unges opfattelse af, hvad der er et passende forbrug.