Det gode og det sunde liv handler om evnen til at passe på sig selv, mestre sit eget liv og tage vare på sin egen
sundhed. At fremme den mentale sundhed er derfor et prioriteret indsatsområde i Esbjerg Kommune.

Det er vigtigt, at vores krop fungerer, men det er mindst lige så vigtigt, at vi trives og har det godt. Mental sundhed er derfor langt mere og andet end blot fravær af psykisk lidelse, og det afspejles i dennestrategi for mental sundhed.

Forekomsten af mentale sundhedsproblemer har gennem mange år desværre været stigende i hele verden
– og dét i bekymrende grad. Fx har hver femte voksen psykiske symptomer, som svarer til kriterierne for én
eller flere psykiske sygdomme. Hver tredje pige og hver femte dreng i de store skoleklasser har mindst ét
symptom på mistrivsel dagligt i form af nedtrykthed, nervøsitet eller søvnbesvær, og stress, angst og depression
sender årligt tusindvis af unge og voksne ud af uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet med alvorlige
konsekvenser for samfundsøkonomien og den enkelte borgers livskvalitet.

Esbjerg Kommune går i front og vil være den kommune i Danmark, som har de bedste rammer for mental
sundhed og trivsel. Børn, unge og voksne skal have medbestemmelse om deres egen sundhed, adgang til
oplysninger om, hvordan de kan fremme deres mentale sundhed, og nem adgang til at samles i fællesskaber,
hvis de ønsker det. 

Det er veldokumenteret, at en flerstrenget og helhedsorienteret indsats giver den størst mulige effekt, når det handler om at fremme sundheden. Derfor indeholder Esbjerg Kommunes strategi for mental sundhed initiativer, der fokuserer på både rammer, aktiviteter og oplysning. Samtidig sikres en sammenhængende, langsigtet og effektiv indsats via samarbejde på tværs af kommunens forvaltninger.

Strategien udspringer af Esbjerg Kommunes Vision 2025, Sundhedspolitikken 2015-2020 og Sundhedsaftalen
for 2019-2023. Et af Sundhedsaftalens mål er, at færre unge mellem 16 og 24 år skal opleve dårlig
mental trivsel.

Esbjerg Kommune deltager sammen med Region Syddanmark i partnerskabsprojektet ABC for mental sundhed, som er en forskningsbaseret forståelses- og arbejdsramme for fremme af den mentale sundhed. I dette partnerskab er forventningen bl.a. at dele viden og at planlægge og indføre ABC for mental sundhed lokalt ud fra partnernes eget formål og egne visioner.

Sundhed handler både om at forebygge sygdom og at fremme fysisk, psykisk og socialt velvære. Såvel livsstil
som levevilkår spiller en rolle for sundheden. Derfor handler sundhed også om vores dagligdag og de vilkår,
vi har. Sundhed er ikke alene fravær af sygdom, men omfatter også trivsel, glæde og at have det godt med
sig selv. Den mentale sundhed er dermed en del af den samlede forståelse af sundhed og er tæt knyttet til
vores egen forestilling om, hvad et godt og tilfredsstillende liv er.

Esbjerg Kommunes strategi for mental sundhed tager udgangspunkt i den nyeste viden, anbefalinger, evidens
og best practice og involverer borgere og samarbejdspartnere med henblik på at sikre sammenhæng mellem
faglig viden og borgerens hverdagsliv.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og Sundhedsstyrelsen definerer mental sundhed som:

”En tilstand af trivsel, hvor individet kan udvikle sig og udfolde sine evner, kan håndtere belastninger, indgå i positive relationer og bidrage til fællesskabet. Mental sundhed handler om at opleve at have det godt med sig selv og sit liv – og om at kunne fungere godt i dagligdagen i samspil med andre.”

I Esbjerg Kommune er der ca. 1.400 børn under 15 år, der vokser op i familier med psykisk sygdom, som giver risiko for dårlig mental sundhed.

Mental sundhed handler både om, hvad vi oplever, og hvordan vi fungerer:

• At opleve at have det godt med sig selv og være overvejende glad og tilfreds med livet.
• At kunne fungere godt i sin dagligdag i samspil med andre og at kunne håndtere dagligdagens udfordringer og stress.

Tegn på dårlig mental sundhed er blandt andet nedsat livskvalitet, ensomhed og et højt stressniveau. Langvarig
dårlig mental sundhed har konsekvenser for den enkeltes muligheder for at leve et godt liv og for udvikling og
forløb af sygdomme. Samtidig har det vist sig, at der er en sammenhæng mellem dårlig mental sundhed og uhensigtsmæssig sundhedsadfærd i forhold til rygning, alkoholforbrug, fysisk inaktivitet og kostvaner.

At være mentalt sund er langt mere end blot fraværet af psykisk lidelse. Det er også at besidde mentale ressourcer og evner, som er nødvendige for at kunne udvikle sig og klare livets mange udfordringer. Derfor betragter vi mental sundhed som en ressource i det daglige liv og ikke blot et mål i sig selv. Menneskers
mentale sundhed udvikler sig og forandrer sig livet igennem – dog allermest, når der sker store forandringer i livet.

I Esbjerg Kommune er der ca. 740 børn i alderen 11-15 år, som oplyser, at de har lav livstilfredshed.

Denne strategi har derfor en bred vifte af indsatser, som skal understøtte borgernes mentale sundhed i deres
forskellige livsfaser og mentale sundhedstilstand, som
det er vist i figur 1:

• Fra generelt at fremme den mentale sundhed for raske borgere, der ikke er i umiddelbar risiko for at udvikle nedsat mental sundhed.
• Over at forebygge nedsat mental sundhed for de borgere, som er i risiko herfor.
• Til målrettet at håndtere mistrivsel blandt borgere, der i forskellig grad oplever symptomer på dårlig mental sundhed.

Esbjerg Kommune betaler årligt 69 mio. kr. til indsatser, der knytter sig til dårlig mental sundhed. Dertil kommer
udgifter til førtidspensioner og lignende på ca.116 mio. kr. årligt.

En række love og bekendtgørelser foruden Sundhedsloven har væsentlig betydning for mental sundhed, fx Bekendtgørelse om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge, Dagtilbudsloven, Serviceloven, Folkeskoleloven, Undervisningsmiljøloven, Erhvervsuddannelsesloven, Bekendtgørelse om de gymnasiale uddannelser, Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, Arbejdsmiljøloven og Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse.

Trivselsmålingerne har de seneste år vist høj trivsel blandt børn i 4. - 9. klasse. Det tyder således på, at vi i Esbjerg Kommune generelt understøtter den mentale sundhed godt på det almene område blandt børn i folkeskolen, men for at fastholde den positive udvikling er der behov for, at vi også fremadrettet har fokus på området. Modsat de positive trivselsmålinger viser Ungeprofilundersøgelsen (2015) nemlig, at flere unge har svært ved at håndtere overgangen fra folkeskolen til ungdomsuddannelse, hvor en stigende andel unge oplever nedsat trivsel. Generelt følger børn og unge i Esbjerg Kommune den gennemsnitlige udvikling i Region Syddanmark. Det antages derfor, at det samme er tilfældet for de unge mellem 16-24 år, hvor det ses, at 11 pct. af de unge mænd og hele 23 pct. af de unge kvinder har et dårligt mentalt helbred i Region Syddanmark. Det er en stigning på ca. 5 pct. i perioden 2013-2017. Stigningen skal ses i sammenhæng med en stigning i andel unge
borgere med dårligt selvværd og en stigning i antallet af unge, der er overvægtige og har dårligt selvværd. Derudover viser Sundhedsprofilen (2017) en markant stigning i andelen af unge i samme aldersgruppe, som i perioden 2010-2017 oplyser, at de meget ofte eller ofte føler sig nervøse og stressede. 16 pct. af de unge mænd og hele 36 pct. af de unge kvinder føler sig meget ofte nervøse eller stressede.

Tallene for den mentale sundhedstilstand blandt voksne i den erhvervsaktive alder viser, at Esbjerg Kommune fra 2010-2017 har oplevet en stigning i andelen af borgere, som har dårligt mentalt helbred. De mentale sundhedsproblemer ses særligt ved en stigning i andelen af borgere, som ofte oplever at være stressede eller nervøse, hvor tallene er gået fra 13 pct. i 2013 til 18 pct. i 2017, hvilket er højere end gennemsnittet i Region Syddanmark (17 pct.). Gennemsnittet for Region Syddanmark viser samtidig, at hver tiende borger har et lavt selvværd og er utilfredse med deres selvbillede.

I Region Syddanmark stiger andelen af ældre borgere, som oplever at have et dårligt mentalt helbred, i takt med alderen. Alligevel angiver en stor del af de ældre borgere over 65 år at have et godt samlet helbred, samtidig med at der ikke er flere borgere over 65 år, som oplever at have et dårligt fysisk helbred. Derudover er der sket et positivt fald i andelen af ældre i Region Syddanmark, som føler sig ensomme.

I Esbjerg Kommune er der stort fokus på de ældre borgere og deres mentale sundhed, og der findes allerede en lang række af indsatser for borgere over 65 år, som skal fremme sundhed, samvær og trivsel og forebygge ensomhed.

Strategien sætter fokus på de områder, temaer og målgrupper, hvor undersøgelser har vist, at der er et stort potentiale for at forebygge og et stort behov for at sætte ind med tiltag, der kan forebygge sygdom og fremme sundheden. Det drejer sig især om indsatser for børn og unge og for voksne i den erhvervsaktive alder.

Mental sundhedsfremme og forebyggelse udfolder sig i hele kommunen, hvor ABC konceptet giver mulighed for følgeskab med de øvrige indsatser i kommunen, hvor vi samarbejder på tværs af direktørområder og sektorer såvel som med det øvrige samfund.

Esbjerg Kommunes strategi for mental sundhed skal føres ud i livet via tre fokusområder: Børn og unge, Voksne i den erhversaktive alder og sammenhængde indsats gennem samarebjde og koordinering.

Vi ønsker at skabe rammerne for, at børn og unge i Esbjerg Kommune får de bedste forudsætninger for et liv med en tryg dagligdag, trivsel og livsglæde, som bæres med ind i voksenlivet. Sundhed og trivsel senere i livet grundlægges i de tidlige år. Det er ikke blot en forudsætning for udvikling og læring, men er også med til at beskytte mod risikoadfærd og udvikling af sygdom senere i livet.

De fleste børn og unge i Danmark lever et godt liv. De går i skole, har fritidsinteresser, venner og en velfungerende familie. Desværre ser vi, at et stigende antal børn og unge ikke trives i deres daglige liv. De føler sig stressede, ensomme og har søvnproblemer – også i Esbjerg Kommune.

Vi ved, at særligt tidlige, familieorienterede og forebyggende indsatser har stor effekt på den mentale sundhed. På baggrund heraf er det væsentligt at sætte fokus på indsatser, der dels er med til at opspore risiko for dårlig mental sundhed allerede inden barnet starter i daginstitution, og dels er med til at fremme mental sundhed i dagtilbud og på skoler med henblik på at påvirke og fremme et positivt institutionsmiljø.

Ungeprofilundersøgelsen (2015) viser, at flere unge har svært ved at håndtere overgangen fra folkeskolen til ungdomsuddannelse, hvor en stigende andel unge oplever nedsat trivsel. Ungdomsårene er præget af store forandringer, som er med til at skabe grobund for nye vaner og ny adfærd, der ofte varer ved ind i voksenlivet. Det er derfor en periode, hvor der er oplagte muligheder for at arbejde sammen med de unge om sundhed og trivsel med afsæt i den helhedsorienterede tilgang, som strategien bygger på.

Forskningen viser nemlig, at unge med dårlig mental sundhed også har den mest uhensigtsmæssige sundhedsadfærd. De ryger og drikker typisk mere end andre unge, og de har dårligere søvnmønstre. Disse forskelle i sundhedsadfærd set i forhold til mental sundhed er udbredte både på gymnasier og erhvervsuddannelser og for både piger og drenge. På samme måde ses der også et sammenfald mellem nedsat trivsel og udfordringer med det fysiske helbred. Derfor tager denne strategi på linje med Esbjerg Kommunes øvrige sundhedspolitiske indsatsområder afsæt i et helhedsorienteret sundhedssyn, hvor sundhedsfremme, forebyggelse og behandling giver hinanden følgeskab for at fremme borgernes sundhed og trivsel. Som en del af den sociale adfærd, der påvirker mental sundhed, er forskning desuden begyndt at interessere sig for adfærd på de sociale medier, hvor børn og unge i stigende grad oplever fx internetmobning, forvrænget selvbillede og afhængighed.

Sundhed og trivsel skabes der, hvor vi lever vores liv, også selvom vi ikke er bevidste om det i nuet. Ved at tale om vigtigheden af sundhed og trivsel og fremme udviklingen af ABC-kompetencer styrkes den enkeltes tro på egen formåen og handlekompetence. Det drejer sig også om at skabe mulighed for at deltage i positive relationer og fællesskaber, hvor alle børn og unge har et tilhørsforhold, adgang til fortrolige voksne og udviklingsmuligheder, og hvor der ikke foregår mobning. Her kan bl.a. fritidsaktiviteter spille en positiv rolle i forhold de unges mentale sundhed. Dels fordi positive fællesskaber og aktiviteter beskytter mod ensomhed, stress, angst og depression, og dels fordi fysisk aktivitet og motion har positiv effekt på vores psykiske velbefindende og livskvalitet.

• Øge fokus på sundhedsplejen som særlig tæt ressource, med henblik på at opspore dårlig mental sundhed og opbygge mental trivsel i den tidlige forebyggende indsats hos spædbørn og små børn.
• Lave handleplaner, der beskriver målsætninger og indsatser til at fremme mental sundhed i dagtilbud og på skoler – herunder fokus på digitale medier.
• Videreudvikle almene indsatser, som skal fremme sundheden blandt yngre målgrupper. Vi vil bruge erfaringerne fra gruppebaseret angstbehandling, trivselsgrupper og tilbuddet “Dit Liv – Dit Fokus” til unge i udskolingen fra 7. klasse i folkeskolen og øge den tilgang til sundhed og trivsel i øvrige indsatser, som sætter fokus på deltagernes ressourcer, bl.a. tilbuddet “You Fit” til overvægtige børn og unge.
• Understøtte børn og unges deltagelse i fritidsaktiviteter ved at styrke brobygningen mellem kommunal og frivillig indsats, f.eks. via øget fokus på etniske minoriteter og en intensivering af det integrerede samarbejde mellem frivillige foreninger og skolerne.
• Styrke formidlingen af information om regionale og nationale rådgivningstjenester i forhold til mental sundhed.

Den mentale sundhed for voksne i den erhvervsaktive alder alder (ca. 25-64 år) påvirkes af en lang række forhold. Blandt andet kan et belastende arbejdsmiljø, arbejdsløshed, dårlig fysisk sundhed, lavt selvværd, mobning, diskrimination, uafsluttet skolegang, ressourcesvage boligområder og sociale relationer have betydning. Mentale sundhedsudfordringer som stress, depression, angst og søvnløshed og psykosociale udfordringer som ensomhed har gennem de seneste 50 år været et stigende problem. En større andel af de yngre voksne har udfordringer med at acceptere og værdsætte egen krop og udseende og oplever generelt dårligt selvværd og at være utilfreds med sig selv. Særligt yngre kvinder har dårlig mental sundhed. Konsekvenserne heraf er enorme for både den enkelte, familien, arbejdspladsen og samfundet.

Da årsagerne til nedsat mental sundhed er så mange og forskellige, er mulighederne for at fremme mental sundhed det også. Indsatserne kan finde sted på mange forskellige områder, på forskellige niveauer og med fokus på forskellige forhold. Det er for eksempel veldokumenteret, at fysisk aktivitet og motion har en positiv indflydelse på den mentale sundhed. Det samme gælder indsatser, der styrker sociale relationer og netværk og skaber tillid og fællesskaber uden mobning og diskrimination. Også indsatser for et rummeligt miljø på arbejdspladser og i foreninger og frivillige organisationer, der styrker den enkeltes handlemuligheder, fremmer mental sundhed. Desuden peger den nyeste forskning på, at en halv til en hel times dagligt ophold i naturen eller grønne områder fremmer sundhed gennem forbedring af forskellige kognitive funktioner, uanset om man motionerer, går en tur eller sidder stille.

• Forbedre livskvaliteten hos personer med nedsat mental sundhed eller med mentale handicap gennem social integration og beskyttelse af deres rettigheder og værdighed.
• Styrke indsatsen for sårbare borgeres muligheder for at deltage i fritidsaktiviteter. Herunder kortlægge disse borgeres behov for flere fritidsaktiviteter og omfanget af deltagelse i eksisterende tilbud.
• Undersøge behov for og i forlængelse heraf eventuelt etablere tilbud til pårørende med udgangspunkt i bl.a. erfaringer fra demensområdet.
• Sætte fokus på at styrke den tidlige opsporing af nedsat mental sundhed i jobcentrets indsats.
• Etablere en opsøgende tværfaglig indsats til sårbare og socialt udsatte borgere.
• Arbejde for, at flere bliver medlemmer af foreninger, for at fremme de positive gevinster ved at indgå i et fællesskab.
• Sætte fokus på mulighederne for at fremme sundhed og trivsel ved at bruge naturen.
• Styrke formidlingen af, hvilke rådgivningstilbud der findes.
• Arbejde for, at den sammenhængende ungeindsats skal understøtte sundhed og trivsel.

Mistrivsel skyldes ofte mange forskellige faktorer og forhold i menneskers liv. Det betyder, at der er behov for sammenhængende og helhedsorienterede indsatser, som går på tværs af faggrupper, direktørområder og sektorer.

Esbjerg Kommunes arbejde med mental sundhed er bredt forankret i kommunens opgaveløsning på tværs af direktørområderne. Det fordrer et tæt samarbejde mellem og på tværs af områderne om at udvikle og koordinere indsatserne inden for mental sundhed for at sikre en tidlig opsporende indsats, der hænger sammen og følger borgerens livsforløb.

Koordinering af og samarbejde om indsatser for den enkelte borger på tværs af direktørområder kan være en udfordring. Det kræver kendskab til, hvordan kommunen er organiseret, og at man ved, hvem det kan være relevant at samarbejde med. Denne viden er ofte tavs og implicit, og der er derfor behov for tiltag, som hjælper med at skabe bedre overblik over relevante indsatser og aktører, med henblik på at skabe mere glidende overgange mellem de direktørområder, som borgeren er i kontakt med på sin rejse i det kommunale system.

Et væsentligt fundament for at arbejde helhedsorienteret med mental sundhed er etableringen af en fælles forståelse af, hvordan mental sundhed skal opfattes, og hvad mental sundhed dækker over. Her kan ABC for mental sundhed fungere som en ramme og et enkelt sprog på tværs af direktørområder. ABC for mental sundhed er den første forskningsbaserede mentale sundhedsfremmeindsats, der retter sig mod den brede befolkning og rummer tre helt enkle huskeregler: Gør noget aktivt, gør noget sammen og gør noget meningsfuldt. Disse retningslinjer fra ABC, som er et delelement af Esbjerg Kommunes samlede indsats for sundhed og trivsel, er med til at skabe et fælles sprog, der binder aktører sammen på tværs af fagområder og sektorer og danner fælles grundlag for indsatser og kommunikation, så det er lettere at samarbejde på tværs af sektorer og fagområder.

Frem mod 2025 vil vi:

• Sætte en proces i gang, hvor ledere og medarbejdere definerer kerneelementerne i sundhed og trivsel, tilgangen til mental sundhed ud fra det enkelte fag og på tværs af fag med henblik på at skabe en fælles platform.
• Udbrede kendskabet til ABC for mental sundhed blandt ledere og medarbejdere i Esbjerg Kommune.
• Arbejde med at understøtte indsatserne omkring mental sundhed ved at lave arbejdsgange, der sikrer vidensdeling og koordinering af arbejdsrelationer gennem fælles mål, delt viden og gensidig respekt på tværs af indsatserne for borgeren.