Paradigmeskifte 2.0

Familierådgivningen i Esbjerg Kommune har de seneste år gennemgået en omfattende
forandringsproces i myndighedshåndteringen af udsatte børn og unge. En forandringsproces, som er blevet bemærket og positivt tilkendegivet af blandt andre Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, KL og Socialstyrelsens Task Force-enhed.

Nu er tiden inde til at gå i gang med næste runde af forandringsprocessen. Paradigmeskifte version 2.0 har, som det helt centrale omdrejningspunkt, ambitionen om at forene lovmedholdelighed og kvalitet med økonomisk bæredygtighed på området for udsatte børn og unge. Paradigmeskiftet står på skuldrene af de udviklingsplaner, der er blevet gennemført i 2012-2014.

Kernen i paradigmeskifte version 2.0 er følgende:

Sagsbehandlingen af udsatte børn og unge tager afsæt i, at støtte tænkes ind i hjemmet med inddragelse af barnet/den unge, forældre, netværk og andre ressourcer omkring barnet. Der tilstræbes sammenhængende løsninger, hvor barnets/den unges skole- eller dagtilbud forpligtes i et tæt samarbejde.

Gennemførelsen af dét forudsætter en kulturomstilling, som hjælpes på vej gennem en
række skærpede sagsbehandlingsprocedurer og et nyt foranstaltningsgrundlag. Til det
har vi hentet inspiration fra den svenske foregangskommune Borås. Paradigmeskifte version 2.0 er i tråd med Børn & Unge politikkens principper om inkluderende og sociale fællesskaber. 

Jørn Henriksen
Direktør i Børn og Kultur

(Billede af indsatstrappen i Borås)

I den vestsvenske kommune, Borås, praktiserer de ”den svenske model”, som tidligere i Danmark er omtalt for at være et økonomisk skridt foran dansk praksis uden at gå
på kompromis med effekten af indsatserne over for udsatte børn og unge.

Indsatstrappen er et af kerneprincipperne i Borås Kommune.
Den understreger fokus på to ting:

1. At forebyggelse og intervention i eget miljø altid er målet.
2. At indsatser over for børn og unge altid sker ud fra et forløbsperspektiv som sikrer gradvis nedtrapning af indsatsen.

Borås anvender i langt højere grad hjemmebaserede indsatser, anbringelsestiden er generelt kortere og slægts- og netværkspleje anvendes hyppigere end i sammenlignelige danske kommuner. Det medfører økonomiske besparelser uden, at det ser ud til at være dårligere indsatser (KREVI 2012, Tæt på en svensk kommune).

Arbejdet med indsatstrappen indebærer, at familierådgiverne arbejder intensivt ind i det forebyggende arbejde og i hjemmet. Derudover følger rådgiverne tæt og ofte op på, om Indsatstrappen i Borås målet med den enkelte foranstaltning opfyldes. Hver familierådgiver har 15-20 sager.

Paradigmeskifte version 2.0 i Esbjerg Kommune tager afsæt i denne indsatstrappe.

Erfaringer fra Herning Kommune
I Herning Kommune har man i 2013 igangsat et fireårigt projekt, ”Sverigeprojektet”, i tre geografiske områder, der er repræsentative for Herning Kommune; et ghettoområde, et rigmandskvarter og et landdistrikt. I disse tre områder er antallet af børnesager 20 pr rådgiver, og indsatsen læner sig tæt op af den svenske model, herunder kortvarige anbringelser og tæt opfølgning. Projektet er tilført 2 mio. kr., og der er beregnet en nettobesparelse på 2,5 mio. kr. i 2016. Erfaringerne med resultaterne efter første år er yderst positive og over forventning. 

Sagsbehandlingen af udsatte børn og unge tager afsæt i, at støtte tænkes ind i hjemmet
med inddragelse af barnet/den unge, forældre, netværk og andre ressourcer omkring barnet. Der tilstræbes sammenhængende løsninger, hvor barnets/den unges skole- eller
dagtilbud forpligtes i et tæt samarbejde.

Med paradigmeskifte version 2.0 tager udredninger og indsatser over for udsatte børn og unge i Esbjerg Kommune afsæt i fire overordnede temaer:

• Anbringelse er altid sidste alternativ.
• Langsigtede barndomsforløb og gradvis nedtrapning.
• Skoletilbud er altid en del af indsatsen.
• Sammenhæng og samspil.

I lighed med den svenske model og indsatstrappen fra Borås Kommune skærpes sagsbehandlingen, så anbringelse altid er sidste alternativ i det udredende arbejde om behovet for støtte. Alle andre løsninger med udgangspunkt i forebyggende foranstaltninger og støtte i hjemmet skal altså være udtømt i forhold til, om de kan vurderes at være formålstjenstlige.

Konkret betyder det, at:

• Der bliver udarbejdet et nyt foranstaltningsgrundlag, der tager afsæt i indsatstrappen fra Borås. Det nye foranstaltningsgrundlag erstatter det eksisterende anbringelsesgrundlag.
• Anbringelse er i udgangspunktet altid sidste alternativ, når støtte til udsatte børn og unge skal vurderes.
• Forslag til visitationen præsenterer altid et alternativ til anbringelse, der bygger på støtte, så barnet/den unge kan forblive i hjemmet. Dvs. at selv, når anbringelse vurderes som den bedste løsning, skal der stadig være beskrevet et kvalificeret bud på alternativ støtte med udgangspunkt i hjemmet.
• Der tænkes i fagligt kreative og fleksible løsninger, for at børn og unge kan forblive i hjemlige rammer.
• I alternativerne inddrager rådgiverne indsatsmuligheder, der dækker hele døgnet, herunder støtte i løbet af skole-/ institutionstiden samt støtte om natten.
• Ovennævnte praktiseres med anerkendelse af, at nogle børn ikke kan forblive i hjemmet, fordi det er skadeligt for deres udvikling, samt at få børn skal være anbragt barndommen ud. 

Udover at støtte til udsatte børn og unge skal ske med udgangspunkt i forebyggende foranstaltninger og i hjemmet, så skal støtte i Familierådgivningen praktiseres i et forløbsperspektiv.

Foranstaltninger skal altid indtænkes som led i et støtteforløb i udsatte børn og unges barndom, og derfor er stabilitet og gradvis nedtrapning to værdier, der går hånd i hånd i paradigmeskifte version 2.0.

Konkret betyder det, at:

• Alle afgørelser om foranstaltninger skal indeholde en nedtrapningsplan, der kan vise vej ned af indsatstrappen igen.
• Børnene og de unge skal inddrages aktivt i den støtte, de tilbydes, og de skal altid kunne få en kort og præcis forklaring på, hvorfor de eksempelvis modtager familiebehandling, og hvad planen er efter ophør.
• Anbringelser på døgninstitutioner overstiger som udgangspunkt ikke et år.
• Der skal altid være støtte i hjemmet sideløbende med anbringelsen, så hjemmet og forældrene klædes på til modtagelse af barnet/den unge efter hjemgivelse.
• Familierådgiverne skal som følge af den nedsatte anbringelsesvarighed afholde hyppige opfølgningsmøder med barnet/den unge og dennes familie samt anbringelsesstedet, for at kunne vurdere og etablere en faglig forsvarlig nedtrapningsstøtte.
• For at undgå turbulens og uhensigtsmæssige sammenbrud i forebyggende foranstaltninger og anbringelser skal der ved afgørelse og visitation til en foranstaltning altid fremgå en plan B, som kan tages i brug, hvis foranstaltningen ”bryder sammen”.
• Den forventede varighed af enhver foranstaltning skal altid angives i handleplanen.

At gennemføre en uddannelse for udsatte børn og unge er blandt de mest effektive midler til at reducere problemer og omkostninger senere i livet. Som led i paradigmeskifte version 2.0 indtænker Familierådgivningen altid støtteforanstaltninger, der sikrer og understøtter gennemførelse af undervisning og eksaminer for børn/unge. Dagtilbud skal på tilsvarende vis indtænkes som en del af støtten for yngre børn.

Konkret betyder det, at:

• Dagtilbud og Skole skal forpligtes i et samarbejde med Familierådgivningen om at finde en løsning, der understøtter inklusion i dagtilbud og almen skole.
• Andel af skoleforsømmere skal kortlægges og udgøre indikatoren på forebyggelsesbehov i skoleregi.
• Samtlige skoleforsømmere får i regi af skoleområdet og evt. i samarbejde med Familierådgivningen lagt en sammenhængende plan for, hvordan de kan vende tilbage til skolegang.
• Servicelovens § 11, stk. 3 om åben rådgivning og konsulentbistand til udsatte børn og unge anvendes mere effektivt og målrettet i det forebyggende samarbejde med dagtilbud og det almene skoleområde.

Udsatte børn og unge skal modtage en sammenhængende og koordineret indsats i samspil med alle relevante parter i almen- og specialområdet og i lokalmiljøet. Derved sikres tidlig forebyggelse og inklusion i barndommens universer.

Konkret betyder det, at:

• Samarbejdet med dagtilbud og det almene skoleområde udbygges organisatorisk og foranstaltningsmæssigt, så forebyggelsesbehov opdages og imødekommes i almenregi.
• Dagtilbud og Skole forpligter sig til at reagere over for tegn på udsathed og varetage ansvaret for de forebyggende tiltag på indsatstrappens første trin.
• Familierådgivningen inddrager aktivt barnets eller den unges lokalmiljø, f.eks. foreningslivet, i arbejdet med at finde kreative løsninger på støtte til barnet/den unge og dennes familie.
• Den rådgivende dialog mellem Familierådgivningen og fagprofessionel underretter skal opprioriteres.
• Dagtilbud og Skole skal i mere udbredt grad kunne inddrage Familierådgivningen i sine bekymringer i TVÆRSsamarbejdet.
• Områderådgiverne skal være centralt bindeled mellem Dagtilbud/Skole og Familierådgivningen i at facilitere næste trin op eller ned ad indsatstrappen. 

I perioden 2012-2014 har Familie & Forebyggelse gennemgået en målrettet udvikling for at sikre lovmedholdelighed og kvalitet i arbejdet med udsatte børn og unge. Udviklingen har lagt sporene til, at Familie & Forebyggelse nu er parat til at iværksætte paradigmeskifte version 2.0. 

Myndighed

• Opnormering af rådgivere og ledelse.
• Opkvalificering af rådgiveres kernekompetencer.
• Ledelsestilsyn af alle sager.
• Monitorering af fremdrift.
• Børn & Unge team, der kun arbejder med tvangsanbringelser.
• Optimering af rådgiverteams.
• Udvikling af forvisitationen, herunder modtagelse af underretning.
• Ledelse tæt på.
• Udviklingsplanerne er gennemført som planlagt.
• Optimering af rådgiveres arbejdstilrettelæggelse.
• Ny visitationsprocedure mellem myndighed og tilbud.
• Genvisitering af anbringelse uden for kommunen.

Tilbud

• Akutplejefamilier.
• Akutpladser.
• Kontaktpersonordning.
• Aflastningstilbud.
• Efterværnsindsats.
• Hjemmehos-konsulenter.
• Match- og forebyggelseskonsulent.
• Psykologopnormering.
• Yderligere opvækstmiljø.
• Kommunale plejefamilier.
• Rekruttering af plejefamilier.

Almen

• Områderådgivere.
• Aktiv Fritid.
• TVÆRS-samarbejde.
• Strategiplan for sundhedsplejen.
• Forslag til ny organisering af skole-, SFO- og klubområdet.