Esbjerg Kommunes Lønstrategi omfatter alle ansatte og er udarbejdet indenfor rammerne af de centralt indgåede aftaler og overenskomster.
Formålet med Esbjerg Kommunes Lønstrategi er at medvirke til at realisere kommunens overordnede mål gennem udvikling af den kommunale organisation, så den kan understøtte en effektiv, rationel og serviceorienteret opgaveløsning for borgere og virksomheder.
Lønstrategien indeholder Esbjerg Kommunes mål og rammer for løndannelsen ved Esbjerg Kommune og er dermed også udtryk for hvad lønkronerne skal bruges til – både centralt og decentralt.
Direktionen har ansvar for at realisere de lønstrategiske mål og prioriteringer.
Til Lønstrategien er knyttet en Lønguide, som udmønter de lønstrategiske mål og håndtering af løndannelsen. Lønguiden revideres i tilknytning til en Overenskomstperiode.
Guiden fastlægges af Direktionen og forelægges Hoved-MED til orientering. Guiden danner grundlag for indgåelse af rammer om tidsfrister og gennemførelse af de lokale forhandlinger med de faglige organisationer.