Kostvanerne har stor betydning for folkesundheden. Ikke mindst den øgede forekomst af overvægt illustrerer betydningen af sunde kostvaner. Vores kostvaner er de senere år gået i både positiv og negativ retning - fedtindtaget er faldet, og indtaget af frugt og grønt er steget betydeligt. Vores kost lever dog stadig ikke op til anbefalingerne. Forbruget af sukkerholdige drikke og slik er steget, især blandt børn, og mange børn får betydeligt mere sukker end det anbefalede.
I Regeringens ”Sund hele livet” nævnes, at det til stadighed er vigtigt at sikre gode rammer og muligheder for at spise sundt. Blandt andet kostpolitikker skal være med til at gøre det nemt at vælge sund mad.
WHO (World Health Organisation) har vurderet, at omkring 10-15 % af tabte leveår i Europa kan tilskrives en dårlig ernæring, og at omkring en tredjedel af alle hjerte-kardødsfald kunne forebygges ved en forbedret kost. Ligeledes vurderes det, at en tredjedel af kræftdødsfald kan forhindres ved at optimere livsstil, herunder en optimeret kost. Danmarks Fødevareforskning vurderede i år 2002, at hvis alle danskere fulgte kostanbefalingerne og spiste mere frugt og flere grøntsager, ville risikoen for hjertekarsygdomme reduceres med 10-20 %iii. Ernæringsrådet vurderede i år 2000, at hvis alle danskere fulgte kostanbefalingerne og spiste mindre mættet fedt, kunne ca. 20 % af alle dødsfald pga. iskæmisk hjertesygdom forebygges. Der er således ingen tvivl om, at usund kost er en af de store syndere i forhold til udvikling af overvægt og fedme. Omvendt er en sund kost, med et lavt indhold af mættet fedt og højt indhold af frugt og grønt, med til at forebygge hjertekarsygdomme, type 2 diabetes, flere kræftformer og andre sygdomme forbundet med svær overvægt og fedme.
Ovenstående er medvirkende årsag til, at Esbjerg Kommunes sundhedspolitik har som gennemgående tema, at det sunde valg skal være det lette valg. Vigtigheden og tilgængeligheden af sund kost blandt borgerne er derfor væsentlig. Oplysning, motivation og rådgivning om sunde kostvaner er en vigtig del at strategien indenfor forebyggelse på ernæringsområdet. Befolkningens interesse for at spise sundt er stor og stigende. Det er væsentligt fortsat at støtte denne interesse. Befolkningen og fagpersoner må have adgang til saglig information, undervisning og råd om sunde kostvaner. Fremme af sunde kostvaner må ske med udgangspunkt i vores hverdag. Indsatsen må omhandle mere af frugt og grønt, mindre fedt, børns store indtag af sukker samt opfordre til at spise mad i rette mængder.
Gode rammer og muligheder for at spise sundt er vigtige, hvilket eksempelvis kan skabes via mad- og måltidsordninger samt politikker i skoler, i dagplejen, på institutioner, arbejdspladser m.v. Dette giver gode rammer for at kunne vælge sund mad. Borgerne skal sikres sunde fødevarer af høj kvalitet og beskyttes mod vildledning. I henhold til sundhedspolitikken skal forebyggende indsatser være medvirkende til at danne rammerne for og påvirke målgruppernes sundhedsvaner og –adfærd i positiv retning ved at give borgerne mulighed for at træffe sunde valg. Desuden skal bevidstheden om vigtigheden af egenomsorgen styrkes, så den enkelte i højere grad bliver bedre til at tage vare på sig selv.
