Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Lønudgifter Esbjerg Kommune og konsulentudgifter ift. integration

Lars Bjørknæs, Cadiz, Spanien søger om aktindsigt i kommunen totale lønudgifter 2015 til 2019 og kommunens udgifter til konsulenter ift. integration.

Anmodning om aktindsigt:

Aktindsigt i forhold vedrørende lønudgifter mv.

I henhold til gældende lovgivning, jævnfør blandt andet reglerne om aktindsigt, skal begæres fremsendelse af opgørelser over de lønudgifter, De samlet havde for årene 2015, 2016, 2017, 2018 og 2019.

Uafhængigt af ovenstående skal begæres fremsendelse af oplysninger om antallet af medarbejdere opgjort som årsværk, De havde for hver af årene 2015, 2016, 2017, 2018 og 2019 som eksempelvis opgjort den 31. december for hvert af årene.

Uafhængigt af ovenstående skal desuden begæres fremsendelse af opgørelser over de udgifter, De indenfor de seneste 12 måneder har haft til eksterne konsulenter e.l. i forhold til integration af udenlandske statsborgere.

Ved opgørelser forstås datomæssige angivelser af hvornår der skete bogføring e.l. af den pågældende udgift, hvilket firma der modtog betalingen og hvor stort beløbet var – samt en sammentællingen af de samlede konsulentudgifter i den anførte periode.

Jeg skal for en god ordens skyld gøre opmærksom på, at der er tale om tre selvstændige aktindsigtsbegæringer.

Såfremt De måtte ønske dette, er De meget velkommen til at fremsende dokumenterne/oplysningerne i elektronisk format til den nedenfor anførte email-adresse. Dette dog alene såfremt, at der er tale om et for mig læsbart format.

Sker fremsendelsen i stedet via postvæsenet, fragtfirma e.l., bedes dette af praktiske årsager oplyst inden afsendelsen.

Endvidere skal jeg tillade mig at henvise til forvaltningslovgivningens almindelige 7 dages frist, indenfor hvilke bilagene imødeses modtaget.

For en god ordens skyld skal anmodes om en kvittering for modtagelsen af denne skrivelse.

Måtte jeg høre nærmere.

Svar

Lønudgifter

ansatte

Der foreligger ingen akter om udgifter til eksterne konsulenter eller lignende i forhold til integration af udenlandske statsborgere de seneste 12 måneder.