Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Psykolog eller psykologisk konsulent til Pædagogisk Enhed

Psykologisk konsulent/Psykolog til Pædagogisk Enhed i Esbjerg Kommune

Er du vild med at skabe de bedst mulige rammer for børn og unge i forhold til læring og trivsel?

Og har du stærke kompetencer, som kan hjælpe pædagoger, lærere og andre fagligheder med deres arbejde?
                     
Så er det lige dig, vi står og mangler til en opnormering på området.

Pædagogisk Enhed i Børn & Kultur søger en psykologisk konsulent/psykolog, der brænder for at give børn og unge mulighed for at udvikle sig i inspirerende og inkluderende læringsmiljøer.

Vi ønsker en psykolog/psykologisk konsulent som har modet til at udfordre, evnen til at tænke ud af boksen og karisma der kan samle. Du skal kunne skabe følgeskab og engagement og tage fat, samt være samarbejds- og netværksorienteret.

Du skal være medskabende i udviklingen og driften på børne- og ungeområdet i Esbjerg Kommune. Det skal du være med til gennem eksempelvis råd, vejledning, supervision, samtaler, gruppeforløb, samt psykologiske udredninger. Du skal derfor indgå i tætte samarbejdsrelationer med ledere og medarbejdere i skole og dagtilbud i processen omkring at skabe udvikling, læring og trivsel for børn og unge.

Din uddannelsesmæssige baggrund er kandidatniveau fra universitetet og kan være fra den pædagogiske psykologi eller fra psykologiuddannelsen.
 
Vi lægger vægt på, at du som medarbejder kan:
  • indgå i forskelligartede samarbejdsrelationer
  • indgå aktivt i gruppeforløb med børn og unge
  • være nysgerrig og kan lade dig udfordre også på egen praksis
  • tage initiativ, styre og være i processer samt arbejde selvstændigt
  • håndtere et arbejdsfelt med mange meninger
  • prioritere og fokusere på opgaven
 
Pædagogisk Enhed er en afdeling, der understøtter hele Børn & Kultur.

Vores opgaver understøtter primært det daglige arbejde i daginstitutionerne og på skolerne.
 
Pædagogisk Enhed har 70 medarbejdere, herunder en stor psykologgruppe på 24 psykologer/psykologiske konsulenter. Vi vægter et højt fagligt niveau og har fast intern supervision samt mentorordning for nyansatte. Du vil få rig mulighed for at være med til at videreudvikle et psykologfagligt fællesskab.
 
Du skal have lyst til at arbejde i et tværfagligt team, hvor der er et tæt samarbejde med tale- hørekonsulenter, ergo- og fysioterapeuter, ordblinderådgivere og læringskonsulenter.
 
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Løn aftales efter principperne i Ny Løn.

Alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.
 
Ved ansættelse i stillingen skal straffeattest afleveres og børneattest vil blive indhentet.
 
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
  • Tværfaglig leder i Pædagogisk Enhed Kim Christophersen, tlf. 24 85 81 60 eller på mail kichr@esbjergkommune.dk
  • Tværfaglig leder i Pædagogisk Enhed Camilla Christensen, tlf. 21 79 81 42 eller på mail cach@esbjergkommune.dk
Alle henvendelser behandles fortroligt.
 
Ansøgningsfrist:
8. november 2020
 
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted den 17. november 2020.
 
Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”send ansøgning” nederst og vedhæft din ansøgning, CV samt relevant dokumentation.

Fakta

Arbejdstid

Fuldtid

Ansættelsesvilkår

Midlertidig ansættelse

Ansøgningsfrist

08-11-2020 23:59

Tiltrædelse

Hurtigst muligt

Kontaktperson

Tværfaglig leder Kim Christophersen
Telefon 24 85 81 60