Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Pædagog til barselsvikariat på Præstegårdsskolen Urban

Pædagog søges til barselsvikariat på Præstegårdsskolen Urban

Præstegårdsskolen Urban søger pr. 1. december 2020 en pædagog til et barselsvikariat på 32 timer ugentlig. Stillingen kræver, at man har stor interesse i at arbejde med børn i både skole- og fritidsregi. Specielt skal man have interesse i, at arbejde med førskolen – på Urbanskolen kaldt SMART-Skolestart 3.0.

Din ansættelse vil finde sted i SFO’en og i indskolingen. Arbejdstiden vil være i tidsrummet kl. 6 – 17.

Præstegårdsskolen består af en skole, en SFO-enhed samt Klub Østerbyen. Skolen er hovedsagelig etplansbebyggelse og er placeret i Østerbyen. Skolen er kendetegnet ved usædvanlige store udenoms arealer og ligger som en grøn ø midt i den omkringliggende bebyggelse.
Skolen er 1-3 sporet og rummer ca. 300 børn fordelt på 17 normalklasser. Ca. 60% af skolens børn er flersprogede.
På samme matrikel finder man Specialundervisningscentret Urban, som er for børn i 0. – 9. årgang med fysisk/psykiske handicaps.
I alt rummer matriklen ca. 150 ansatte.

Arbejdet i skoledelen vil primært bestå af understøttende undervisning i 0. årgang, hvor man er alene med en klasse. Derfor er kendskab til UUV og klasserumsledelse en fordel. Derudover vil der være lektioner, hvor man fungerer som ressourcepædagog på samme årgang. Vigtigt er det, at man har interesse for at arbejde med førskolen samt SMART-Skolestart 3.0 Her er man i tæt samarbejde med områdets børnehaver.

I SFO’en skal du kunne arbejde med målrettede aktiviteter med relationsbegrebet for øje.

Da vi prioriterer forældresamarbejdet højt, skal du ydermere kunne træde ind i enhver konstruktiv kommunikation og samarbejde med forældrene.

Vi forventer at du:

  • har erfaring med klasserumsledelse
  • er omstillingsparat, fastholdende og psykisk robust
  • tager initiativ til handling, hvis et barn, gruppe eller klasse har trivselsmæssige udfordringer
  • evner at iagttage og observere børnene og de sammenhænge, de indgår i og bruge det som faglig dokumentation. 
  • er fleksibel i forhold til arbejdsopgaver, opgaveløsninger samt arbejdstider
  • har gode kompetencer og erfaring i med det tværfaglige- samt forældresamarbejdet i forhold til en helhedsorienteret indsats
  • har gode kommunikationsegenskaber
  • mestrer at arbejde med det relationelle
  • er alsidig og faglig bevidst i arbejdet med aktiviteter i fritidsdelen
  • har kendskab til skolens værdisæt
 
Du kan forvente at: 
  • møde glade og forventningsfulde børn og forældre
  • få et spændende og alsidigt job med kompetente og arbejdsomme lærer- og pædagogkollegaer
  • få kollegaer der er anerkendende, åbne og ærlige over for hinanden
  • møde en afdeling med høj faglighed

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomsten mellem KL og BUPL.

Ved ansættelse i stillingen skal straffeattest afleveres, og børneattest vil blive indhentet.

Alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.

For yderligere information om skolen, henvises til deres hjemmeside
http://urbanskolen.esbjergkommune.dk/

Eller du er velkommen til at kontakte pædagogisk leder for fritid, Ole Heibøl Jensen på tlf. 27 74 10 83.

Ansøgningsfrist
31. oktober 2020

Der er planlagt ansættelsessamtaler i uge 45/46.

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”send ansøgning” nederst og vedhæft din ansøgning, CV samt relevant dokumentation.
 

Fakta

Arbejdstid

Deltid (over 21 timer)

Ansættelsesvilkår

Vikariat

Ansøgningsfrist

31-10-2020 23:59

Tiltrædelse

1. december 2020

Kontaktperson

Ole Heibøl Jensen
Telefon 27 74 10 83