Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Socialrådgiver til Familierådgivningen

Socialrådgivere til Familierådgivningen

Familierådgivningen i Esbjerg kommune søger 2 dygtige, engagerede og fagligt ambitiøse socialrådgivere til barselsvikariat samt tidsbegrænset stilling – begge 37 timer/uge i Forvisitationen. 

Vi har en kollega, der lige om lidt går på barsel og en anden kollega, som er udlånt til anden intern opgave. Vi søger derfor 2 socialrådgivervikarer til Forvisitationen snarest muligt eller pr. 1. oktober 2020.

Den ene stilling er en tidsbegrænset stilling fra snarest muligt og frem til 31. januar 2021.

Den anden stilling er et barselsvikariat fra 1. oktober 2020 og foreløbigt 6 mdr. frem.

Familierådgivningens målgruppe er udsatte børn, unge og deres familier.

Forvisitationen fungerer som Familierådgivningens modtagelse. Her vurderes alle underretninger. Vi håndterer alle nye henvendelser og vurderer, hvorvidt børn/unge er omfattet af vores målgruppe.
Vi arbejder med forebyggende indsatser efter § 11 og træffer afgørelser om børnefaglige undersøgelser, ansøgning om tilskud til efterskole osv.

En stor del af opgaven som socialrådgiver hos os er desuden at indgå i vagtordning i vores åbningstid, hvor vi giver råd og vejledning til borgere samt faglig sparring til samarbejdspartnere.

Vi arbejder teambaseret, og du vil blive tilknyttet et meget kompetent team med erfarne socialrådgivere.

Forvisitationen består af 20 socialrådgivere, en fagkoordinator samt distriktsleder.

Vi forventer, at du:

  • har erfaring i myndighedsarbejde med børn, unge og deres familier
  • er habil ift. IT – vi arbejder med ICS og vores sagssystem er DUBU 
  • kan arbejde systematisk og inddragende
  • er stabil og trives i en omskiftelig hverdag
  • kan bevare ro, overblik og faglighed i akutte situationer
  • har stærke juridiske kompetencer
  • kan tænke kreativt og kan finde gode løsninger for familierne via tværfagligt samarbejde
  • kan og vil indgå i teamsamarbejde og fælles supervision
  • har kørekort til personbil
  •  
Vi kan tilbyde:
  • fagligt kompetente og super gode kolleger
  • godt arbejdsmiljø
  • introduktionsprogram samt makker-ordning
  • passende udfordringer ift. dit erfaringsniveau
  • løbende og velkvalificeret faglig sparring samt støtte til prioritering af opgaver ved fagkoordinator
  • jævnlige sagsgennemgange med fagkoordinator
  • fast supervision i team samt individuelt efter behov
  • nærværende ledelse med ambitioner for arbejdet
  • en lærerig og spændende dagligdag hvor godt humør og faglig stolthed er en fællesnævner

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principperne for Lokal Løndannelse.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos myndighedsleder Marianne Bang på tlf. 23 84 87 25 eller mail maban@esbjergkommune.dk eller hos fagkoordinator Lene Andersen på tlf. 20 47 35 68 eller mail lea13@esbjergkommune.dk

Alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.

Ved ansættelse i stillingen vil straffeattest og børneattest blive indhentet elektronisk.

Ansøgningsfrist
14. august 2020

Samtaler forventes afholdt 21. august 2020.

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”send ansøgning” nederst, og vedhæft din ansøgning, CV, uddannelsesbevis og anden relevant dokumentation. 

 

Fakta

Arbejdstid

Fuldtid

Ansættelsesvilkår

Midlertidig ansættelse

Ansøgningsfrist

14-08-2020 23:59

Tiltrædelse

1. oktober 2020

Kontaktperson

Myndighedsleder Marianne Bang
Telefon 23 84 87 25