Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Leder af Esbjerg Kommunes Biblioteker

Leder af Esbjerg Kommunes Biblioteker

Vi søger fra den 1. oktober en leder som kan stå i spidsen for et veldrevet bibliotek der bobler af viden og kultur, som vi elsker at dele med kommunens borgere.

Den ideelle kandidat har stor ledelseserfaring i det offentlige system og forstår at begå sig i en politisk kontekst. Uddannelsesbaggrunden er ikke afgørende, men kærlighed for kulturområdet er et must, og et indblik i biblioteksverdenen en fordel.

Biblioteket har for kort tid siden gennemført en større organisationsændring og fået et nyt lederteam, som den nye Biblioteksleder kommer til at stå i spidsen for. Ledelsesteamet har et indgående kendskab til drift og udvikling af bibliotek.

Den nye Biblioteksleder skal kunne formulere visioner og strategier, skabe struktur og sætte retningen for udvikling og drift i de kommende år – og selvfølgelig på engagerende vis formidle denne både internt i organisationen og til resten af kommunen.

Biblioteket er en vigtig del af kommunen og Bibliotekslederen skal derfor evne at kunne oversætte politiske målsætninger til praksis og hverdag på biblioteket. Men Bibliotekslederen skal også kunne se biblioteket som en del af en større kommunal helhed. Omdrejningspunkterne for denne opgave er Esbjerg Kommunes Kulturpolitik og Børn- & Ungepolitikken.

Bibliotekskulturen er meget stærk, men vi ønsker en leder som har modet til at udfordre, evnen til at tænke ud af boksen og karisma der kan samle. Du skal kunne skabe følgeskab, engagement og være samarbejds- og netværksorienteret. Og så skal du se muligheder fremfor umuligheder.

Vores nye Biblioteksleder skal kunne motivere en medarbejdergruppe med mange og stærke fagligheder, gå foran i at skabe en stærk social kapital, kunne uddelegere opgaver og desuden have et solidt greb om bibliotekets økonomi, herunder at kunne prioritere og træffe de nødvendige og til tider vanskelige beslutninger.

Esbjerg Kommunes Biblioteker består af et moderniseret Hovedbibliotek og fem lokal/-bydelsbiblioteker, samt to bydelsbiblioteker i Fanø Kommune. Biblioteket er veldrevet og arbejder netop i denne tid med implementeringen af en ny struktur, som blandt andet indebærer etableringen af en række nye såkaldte Biblioteksspots i hele kommunen.

Læs mere om Esbjerg Kommunes Biblioteker på www.esbjergbibliotek.dk

Kontaktperson
Områdechef for Kultur & Pædagogik Ulla Visbech, 20 48 50 73.

Overenskomst
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende aftale/overenskomst. Forventet årsløn udgør kr. 600.000 ekskl. pension. Derudover kan der eventuelt forhandles kvalifikationsløn

Ved ansættelse i stillingen vil børne- og straffeattest blive indhentet. 

Alle kvalificerede uanset køn, alder og etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.

Ansøgningsfrist
8. august 2020

Vi forventer at afholde første samtale den 14. august 2020 og anden samtale den 21. august 2020.

Der vil blive gennemført test af de kandidater, der skal til 2. samtale.

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”send ansøgning” nederst, og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.

 

Fakta

Arbejdstid

Fuldtid

Ansættelsesvilkår

Fastansættelse

Ansøgningsfrist

08-08-2020 23:59

Tiltrædelse

1. oktober 2020

Kontaktperson

Områdechef Ulla Visbech
Telefon 20 48 50 73