Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Pædagog til Bofællesskaberne Edelsvej, Bo-træningen 4'eren, Udviklingscenter Vest

Pædagog til Bofællesskaberne Edelsvej, Bo-træningen 4'eren, Udviklingscenter Vest

Er du interesseret i at arbejde med en høj grad af faglighed og dokumentation, med fokus på at skabe trivsel, udvikling og forandring for mennesker med autisme?

Så er du måske vores nye kollega.
 
Stillingen er 37 timer, og arbejdstiden vil i løbet af ugen være fordelt på både dag- og aftentimer. Der arbejdes hver 6. weekend og på helligdage.

Udviklingscenter Vest, Bofællesskaberne Edelsvej søger en behagelig, uddannet og velkvalificeret pædagog pr. 1. november 2020 eller snarest derefter til afdelingen Bo-træningen 4’eren.

Bo-træningen 4’eren er et midlertidigt Bo-træningstilbud til borgere med vanskeligheder indenfor ASF (autisme spektrum forstyrrelser). Der arbejdes på at borgeren får et unge/voksen liv, så tæt på det normale som muligt. 


Udviklingscenter Vest
Udviklingscenter Vest er et bo- støtte- og aktivitetstilbud under Esbjerg Kommune, inden for Serviceloven, der yder støtte og hjælp til 701 borgere med varigt psykisk og fysisk funktionsnedsættelse.

En del af borgerne bor i et af Udviklingscenter Vest 22 døgntilbud (SEL §§ 107/108 og ABL § 105 stk. 2), mens andre bor i egne lejligheder rundt i Esbjerg, Ribe og Bramming by (SEL § 85).

Der er 522 årsværk repræsenteret ved dygtige kolleger som vægter faglighed, tværfaglighed og samarbejde meget højt. Det kommer til udtryk i, at vi gør brug af de mange forskellige kompetencer, vi har i vores center. Det gør vi bl.a. gennem vidensdeling, dialog og fleksibilitet.

Vi har et stærkt fokus på vores kerneopgave, som er at skabe udvikling og læring for den enkelte borger – borgerinddragelse er derfor et helt centralt omdrejningspunkt i vores faglige som tværfaglige samarbejde.

Udvikling og læring skaber vi ved at gøre brug af forskellige metoder, i tæt samarbejde med hinanden, pårørende, myndighed og øvrige interessenter. Yderligere læring og kvalificering af indsatsen for den enkelte borger skaber vi desuden ved efteruddannelse og supervision.

Udviklingscenter Vest pædagogiske praksis tager udgangspunkt i KRAP – Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik, neuropædagogik og på botilbud med autismespektrum forstyrrelser, satses der på autismepilotuddannelsen.

Vores arbejdsplads er bl.a. kendetegnet ved at:

  • vi tror på et arbejdsfællesskab, der bygger på ”positive relationer og gode resultater”
  • vi arbejder med værdierne tillid, ansvarlighed, engagement, professionalisme og omsorg
  • vi målretter vores indsatser ud fra den enkelte borgers behov, kompetencer, mestringer og indsatsmål
  • vi anvender neuro- og autismepædagogiske strategier i den pædagogiske indsats
  • vi tilstræber et højt fagligt niveau med løbende kompetenceudvikling
  • vi er stolte af vores arbejdsplads og vores kollegaer
 
Vi forventer bl.a. af dig at:
  • du kan rumme andre normer end dine egne
  • du både kan arbejde struktureret og samtidigt udvise fleksibilitet
  • du er en holdspiller, åben og har humor
  • du kan agere i svære situationer
  • du som person er rettet mod omverdenen, udadvendt og kontaktsøgende
  • du har faglige refleksioner og tør anvende dem i hverdagen
  • du tager din del af de praktiske opgaver
  • du har interesse og flair for it
  • du gør det, du siger og siger det, du gør
  • du har kørekort

Det er en forudsætning, at du besidder kvalificerede skriftlige kompetencer.
 
Vi arbejder med Resultat Baseret Dokumentation, og anvender det socialpædagogisk IT-værktøj Sensum Bosted.

Ved ansættelse i stillingen skal straffeattest afleveres.
Alle kvalificerede ansøgere uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.

 
Yderligere oplysninger om Bofællesskaberne Edelsvej kan søges på www.udviklingscentervest.esbjergkommune.dk
 
Det skal understreges, at der for aktuelle ansøgere ikke er muligt at besøge Bofællesskaberne, da boligerne er borgernes hjem.  Du kan eventuelt kontakte koordinerende medarbejder Mike T. Iversen på telefon 29642806 ved yderlige spørgsmål.
 
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Lønnen vil blive aftalt efter principper for lokal løndannelse.

Ansøgningsfrist: den 27. september 2020.
 
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 41
 
Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”send ansøgning” nederst, og vedhæft din ansøgning, CV samt relevant dokumentation i Word eller PDF-format.
 
 

Fakta

Arbejdstid

Fuldtid

Ansættelsesvilkår

Fastansættelse

Ansøgningsfrist

27-09-2020 23:59

Tiltrædelse

1. november 2020

Kontaktperson

Mike T. Iversen
Telefon 29642806