Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Områderådgiver til SSP Forebyggelse og Vejledning

Områderådgivere til SSP Forebyggelse og Vejledning

Er du klar til at gøre en forskel i direkte kontakt med børn og familier?
Vi har 2 attraktive stillinger som områderådgiver pr. 1 december 2020.

Du bliver en del af vores fremskudte socialrådgivere, der i samarbejdet med myndighedsområdet, dagtilbud, skoler, fritids- og ungdomsklubber, aktører i SSP Forebyggelse & Vejledning, Pædagogisk enhed m.fl. er med til at koordinere indsatsen for børn og unge i almenområdet, uden at du har myndighedsfunktion.

Områderådgiverne har primært sin dagligdag ude i almenområdet i distrikterne, og der pågår en del alene-arbejde hvor du med udgangspunkt i mødet med borgeren og samarbejdspartnere tager beslutninger.
Du vil også indgå i et geoteam med en SSP-konsulent og uddannelses- og erhvervsvejledere.

Områderådgiverne refererer til teamlederen ved SSP Forebyggelse & Vejledning.

Vedr. opgaver og funktioner:
Det er områderådgivernes opgave at yde en tværfaglig systematisk og forebyggende indsats, så barnet/den unge sikres inklusion, støtte og hjælp i tide og inden problemerne udvikler sig.

Det kan bl.a. ske ved:

  • Sparring, råd og vejledning med almensystemets øvrige professionelle som pædagoger, lærere, sundhedsplejersker m.fl.
  • Tilbyde råd og vejledning til forældre, der er bekymret for deres barn/den unges trivsel.
  • Tilbyde råd og vejledning til børn/unge, der henvender sig direkte til områderådgiveren.
  • Sparringspartnere i forhold til udarbejdelse af underretninger.
De skal bl.a. bidrage til:
  • At det almene system yder en sammenhængende, målrettet og tidlig indsats.
  • At barnet/den unges vanskeligheder ikke udvikler sig.
  • At fremme dialogen mellem det almene system og myndighedsområdet i Esbjerg Kommune.
  • At smidiggøre vejen mellem det almene system og myndighedsområdet.
  • At sikre den gensidige forståelse og dialog mellem familien og det almene system.
Om stillingen:
  • Du er uddannet socialrådgiver.
  • Du har praktisk erfaring med rådgivning og vejledning af børn, unge og forældre.
  • Du har erfaring og er bekendt med lovgrundlaget på området.
  • Du har lyst til at være tilgængelig og synlig i praksisfeltet (daginstitutioner/skoler/familier mv.).
  • Du kan arbejde selvstændigt og i teams.
  • Du har gode kommunikationsevner.
  • Du er imødekommende (servicemindet) og kan arbejde ud fra et helhedsperspektiv.
  • Du har mod og lyst til at starte noget nyt op og med godt humør møde de udfordringer, der kan opstå hen ad vejen.
Der forekommer en del eftermiddags og aften arbejde uden for den normale arbejdstid.

Den ene stilling er 37 timer, den anden er 35 timer.

Vi kan tilbyde:
  • En spændende og udfordrende arbejdsplads.
  • Du bliver en del af et team med høj grad af selvledelse.
  • En arbejdsplads som er i udvikling.
Andet:
  • Det er et krav at du har kørekort.
Alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem KL og DS.

Ved evt. yderligere oplysninger kan nedenstående kontaktes i oplyste tidsrum:
  • Teamleder Anne Larsen tlf. 24 90 53 09 tirsdag den 13. oktober 2020 i tidsrummet kl. 8:30-9:30
  • Områderådgiver Ditte Fribæk tlf. 20 54 20 16 torsdag den 15. oktober 2020 i tidsrummet kl. 9:00-10:00.
  • Områderådgiver Anja Kilbom tlf. 21 53 35 19 mandag den 19. oktober 2020 i tidsrummet kl. 8:30-9:30
  • Områderådgiver Marlene Jensen tlf. 20 54 20 47 onsdag den 21. oktober 2020 i tidsrummet kl. 13:00-14:00
  • Områderådgiver Jens Ingemann Olsen onsdag den 21. oktober 2020 i tidsrummet kl. 14:00-15:00

Ved ansættelse i stillingen skal straffeattest afleveres og børneattest vil blive indhentet.

Ansøgningsfrist
Fredag den 23. oktober 2020

Samtaler forventes afholdt onsdag den 28. oktober 2020 og torsdag den 29. oktober 2020
 
Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”send ansøgning” nederst, og vedhæft din ansøgning, CV samt relevant dokumentation.

Fakta

Arbejdstid

Fuldtid

Ansættelsesvilkår

Fastansættelse

Ansøgningsfrist

23-10-2020 23:59

Tiltrædelse

1. december 2020

Kontaktperson

Anne Larsen
Telefon 24 90 53 09