Er du på udkig efter et praktiksted, hvor du kan prøve dine færdigheder med opgaver i en kommunal forvaltning. Søger du udfordringer, hvor du kan prøve dine færdigheder af i praksis i ledelses-, projekt- og driftsopgaver. Er du interesseret i analyse, evaluering og afrapportering.
Børn & Kulturforvaltningen i Esbjerg Kommune søger selvstændig og motiveret studiepraktikant til et ulønnet praktikforløb i foråret 2023.
Du vil komme til at indgå i det daglige arbejde i sekretariatet under Børn & Kultur på Esbjerg Rådhus. Du vil blive en del af et tværgående konsulentteam. Sekretariatet har det overordnede ansvar for administrationen af daginstitutions-, skole- og kulturområdet i Esbjerg Kommune. Vi servicerer 2 politiske udvalg: Børn & Skoleudvalget og Kultur & Fritidsudvalget.
Dine opgaver:
- Deltagelse i projekt- og udviklingsarbejder
- Udarbejde rapporter og udvikle kommunikationsmaterialer
- Bidrage til planlægning og afvikling af forskellige arrangementer og mødefora
- Deltagelse i evaluering af projekter.
- Udarbejde survey og interview af borgere og medarbejdere.
- Databehandling af kvalitative og kvantitative data
- Politiske sagsfremstillinger og notater til det politiske niveau
- Ad hoc-opgaver som referatskrivning, korrektur, print og forberedelse til møder/temadage, kalenderbooking, forplejning m.v.
Forventninger til dig:
- Du er kandidatstuderende på en samfundsvidenskabelig uddannelse fx stud.scient.pol, stud scient., san publ. eller stud soc. m.v.
- Du har gode analytiske evner og trives i en hverdag, hvor dine evner bruges i mangeartede opgaver.
- Du har interesse for børne/unge området og kommunale forhold.
- Du kan formidle kort og præcist både mundtligt og skriftligt.
- Du kan arbejde selvstændigt og tage initiativ og kontakt til samarbejdspartnere.
Praktiske forhold
Praktikopholdet skal placeres fra januar til juni 2023. Vi forestiller os 30 timer i ugen, men aftales individuelt alt efter dit studie. Praktikken er ulønnet, men vi kan hjælpe med midler til transport.
Du vil i hele praktikperioden være tilknyttet en kontaktperson, som kan hjælpe dig med praktiske og faglige problemstillinger.
Vi aftaler gerne at eventuelle studieopgaver, kan være en del af praktikken.
Straffeattest skal afleveres og børneattest vil blive indhentet.
Hvis du har spørgsmål kan du kontakte Jørgen Borg tlf. 20 13 02 16.
Ansøgning
Alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge.
Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”send ansøgning” nederst, og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.