Ydelserne gives på Kommunikation & Hjælpemidler i Esbjerg og sundhedscenteret i Ribe. Hvis det er afgørende for, at der kan opnås en effekt af ydelsen kan denne gives i hjemmet eller andre steder.
Ydelserne gradueres og relateres til kompleksitet af funktionsevnenedsættelse og egen mestring af følgerne af funktionsevnenedsættelsen.
Forudsætningen for ydelserne er, at borgeren kan medvirke aktivt. Ydelserne forudsættes eventuelt af et forpligtende samarbejde med pårørende og/eller relevante fagpersoner.
Udredning/undersøgelse
Udredningen foretages i samarbejde med borgeren.
Udredningen afdækker funktionsevnen, som er et samspil mellem kroppens funktioner og anatomi, helbredstilstand eller sygdom, omgivelsesfaktorer, personlige faktorer, aktiviteter og deltagelsen.
Udredningen ligger til grund for afgørelser om tilbud.
Ydelser
Der kan visiteres til:
- Kompenserende specialundervisning inkl. specialpædagogisk bistand
- Specialpædagogisk bistand (rådgivning og vejledning)
Ad 1: Kompenserende specialundervisning
Inden undervisningen iværksættes, udarbejdes der en individuel undervisningsplan.
Undervisning er karakteriseret ved:
- Undervisningen har en klar målsætning
- Undervisningsforløbet evalueres inkl. dokumentation af effekt
- Undervisningen er en afgrænset ydelse, hvor målsætningen er afgørende for forløbets varighed
Ud fra en individuel vurdering, målsætning og praktiske muligheder gives undervisningen som enkeltmandsundervisning og/eller som holdundervisning.
Specialundervisningen suppleres med specialpædagogisk bistand i form af rådgivning og vejledning, der sikrer borgerens udbytte af specialundervisningen.
Ad 2: Specialpædagogisk bistand (rådgivning og vejledning)
Ved visitering til et rådgivnings- og vejledningsforløb gives Ydelsen til borgeren selv, til en gruppe med lignende problemstillinger, til pårørende og/eller relevante fagpersoner, der varetager opgaver i forhold til borgeren.
Evaluering
Undervejs i forløbet foretages evalueringer svarende til, hvad der er beskrevet i undervisningsplanen. Senest ved afslutningen af det planlagte undervisningsforløb foretages i samarbejde med borgeren en samlet evaluering indeholdende en vurdering af effekten af Ydelsen.
I sagsforløb af en varighed på minimum 3 gange foretages en vurdering af effekten af ydelsen.