Betingelser for at indføre besøgsrestriktioner på fælles boligarealer
Udgangspunktet er, at beboerne alene bestemmer, hvem de vil have besøg af.
Begrænsning i besøgsadgangen kan fastsættes, hvis den besøgende over for øvrige beboere eller personalet:
- Udøver vold; truer med vold; udviser en adfærd, der er til fare for beboere eller personale
- Generer eller udøver chikane, selvom der ikke er tale om fysisk vold
- Udviser en adfærd, der er stærkt generende for beboere eller personale. Det kan være generel utryghed ved ophold i fælles boligarealerne forråelse af miljøet i disse arealer; vanskeliggør den nødvendige hjælp efter serviceloven
Kravene til restriktioner er, at de skal være:
- Absolut nødvendige
- Omfanget og den tidsmæssige udstrækning skal fremgå af afgørelsen
- Mindre indgribende initiativer skal være forsøgt (f.eks.: henstilling, tilrettevisning, konfliktmægling)
Besøgsrestriktion på fælles boligarealet må ikke forhindre, at en besøgende kan besøge beboeren i beboerens egen bolig. Der må findes en praktisk løsning på adgangen til boligen, hvis den besøgende skal igennem det fælles boligareal.
Besøgsrestriktioner på boligarealer, hvor beboeren alene har råderet. Udgangspunktet er, at der ikke kan træffes afgørelse om at begrænse besøgsadgangen.
Dog kan der træffes afgørelse om besøgsrestriktioner, hvis den besøgende overfor personalet udviser en adfærd, der er nævnt ovenfor (vold; chikane; stærk generende adfærd). Besøgsrestriktionen gælder kun i det tidsrum, hvor der leveres visiteret hjælp efter serviceloven. Se procedure for besøgsrestriktioner som beskrevet ovenfor.