Udgiftsregnskab
Esbjerg Kommunes årsregnskab er et udgiftsbaseret regnskab.
Dette betyder, at årsregnskabet ikke indeholder anskaffelsesreguleringer og afskrivninger. Større anskaffelser, som fx køb af ejendomme, biler, maskiner, inventar, It-udstyr mv. udgiftsføres således fuldt i anskaffelsesåret.
Udgiftsregnskabet er trykt i Årsrapporten.
Skattefinansieret over- eller underskud
Årsregnskabet indeholder oversigten ”Skattefinansieret over- eller underskud” (strukturel balance).
Her opdeles kommunens udgiftsregnskab i følgende hovedposter:
- Skattefinansierede udgifter
- Skattefinansierede indtægter
- Forbrugerfinansieret nettoresultat
- Ældreboliger (forbrugerfinansiering)
- Finansiering
- Kasseforøgelse/-brug
Regnskabsresultat
I modsætning til private virksomheder fokuseres der i kommunale regnskaber ikke så meget på ”bundlinjen”.
Dette skyldes, at der tilstræbes balance mellem Kommunens udgifter og indtægter de enkelte år. Balancen opnås i princippet via fastsættelsen af skatteudskrivningsprocenten og dermed skatteprovenuet.
Derimod fokuseres der på eventuelle afvigelser mellem budgettet (bevillinger) og regnskabet. Der kan i princippet ikke afholdes udgifter, som der ikke er budgetmæssig dækning for.
Derfor er afvigelsen udtryk for, om de enkelte institutioner har ”sparet” op det enkelte år, eller om der er anvendt af tidligere års opsparinger.
Over- eller underskud bliver i princippet fastlagt i forbindelse med udarbejdelse af budgettet (bevillinger).
De generelle bemærkninger i årsregnskabet relaterer sig til det korrigerede budget kontra forbruget.
Bevillinger
En bevilling er en bemyndigelse fra Byrådet til et fagudvalg til at afholde udgifter og oppebære indtægter. Bemyndigelsen gives under forudsætning af at de indholdsmæssige forudsætninger for bevillingen overholdes.
De indholdsmæssige forudsætninger beskrives primært gennem budgettets målsætninger for hvert af de 30 politikområder som budgettet er delt op i.De indholdsmæssige forudsætninger beskrives desuden gennem budgettets generelle bemærkninger, bemærkninger for det enkelte politikområde samt diverse oversigter.
På udvalgenes ledelsesberetninger er bevillingerne opdelt i ”rammebelagte” og ”ikke rammebelagte” nettodriftsudgifter samt bruttoanlægsudgifter.Der må ikke flyttes ressourcer mellem disse bevillinger uden forudgående godkendelse i Byrådet.
Driftsbevillinger (netto pr. fagudvalg)
Driftsbevilling gives til varetagelse af den daglige drift for et år ad gangen. Ved hvert års budgetvedtagelse gives én nettodriftsbevilling pr. fagudvalg. Ingen aktivitet må sættes i værk uden bevillingsmæssig dækning.
Rammebelagte områder (og ”hvile i sig selv” – områder):
De rammebelagte områder samt boligadministrationen svarer til regeringens serviceudgifter. Såfremt der i årets løb opstår ændringer i budgettets forudsætninger, skal fagudvalget i første omgang søge at løse problemet via omprioriteringer.
Kan situationen ikke løses inden for egne økonomiske rammer og inden for områdets målsætninger skal sagen forelægges Byrådet til beslutning om målene eller de økonomiske rammer kan ændres.
Rammen forudsættes således overholdt, dog justeres rammen for demografisk betingede ændringer, lovændringer, byrådsbeslutninger samt budgetlagt pris- og lønskøn fra KL – i forbindelse med budgetlægning.
Ikke rammebelagte områder (og budgetgaranterede områder):
Ikke rammebelagte områder svarer til regeringens definition af overførsler. Der kan foretages tekniske ændringer i budgetlægningen, og der er mulighed for budgetrevision i driftsåret og regnskabsforklaring ved afvigelser ultimo året.
Anlægsbevilling/rådighedsbeløb (brutto)
En anlægsbevilling gives til gennemførelse af anlægsprojekter, typisk til byggeprojekter. I budgettet afsættes rådighedsbeløb til kommende anlægsprojekter for at sikre at der er finansiel dækning når projektet skal iværksættes. Rådighedsbeløb fremgår af budgettets investeringsoversigt.
Et anlægsprojekt må ikke påbegyndes inden Byrådet har frigivet rådighedsbeløbet, det vil sige meddelt anlægsbevilling. Sker der væsentlige ændringer i et projekt i forbindelse med udførelsen - enten indholdsmæssigt eller økonomisk - skal dette godkendes særskilt i Byrådet.
Rådighedsbeløb vedrørende ramme anlægsprojekter begrundet i fx Byggemodningsplanen bliver frigivet ved hvert års budgetvedtagelse.
Ved regnskabsafslutningen udarbejdes der et ringbind, som indeholder et anlægsregnskab for hvert enkelt uafsluttet/afsluttet anlægsprojekt.
Ringbindet er et særskilt bilag til selve årsregnskabet, som udelukkende indeholder en oversigt over alle anlægsprojekternes forbrug det enkelte regnskabsår.
Som udgangspunkt er det fagudvalgene, der godkender de respektive anlægsregnskaber. Herefter sendes de til Økonomi, som vurderer, om anlægsregnskabet kræver særskilt godkendelse i Økonomiudvalg og Byråd. Eller om det blot skal indsættes i det nævnte ringbind med henblik på en generel godkendelse af samtlige anlægsregnskaber i forbindelse med godkendelsen af Kommunens årsregnskab.
Tillægsbevillinger
Der gives i princippet ingen tillægsbevillinger finansieret af kassen. Det vil sige at en ansøgning om tillægsbevilling skal indeholde forslag til finansiering eller forslag til ændrede målsætninger/materielt indhold.