Hver af de fire workshops stillede fire spørgsmål, som deltagerne svarede på ved at angive et af de to scenarier, dels ved at give kommentarer og holdninger til spørgsmålene. I hver workshop handlede det første spørgsmål om, hvilket scenarie der var bedst for én selv, dvs. virksomheder og havn blev fx spurgt, hvilket scenarie der var bedst for virksomheder og arbejdspladser. Dernæst blev alle grupper stillet de samme tre spørgsmål på tværs af de fire workshops.
Det første spørgsmål er alene stillet til den målgruppe, som spørgsmålet handler om:
- Hvilken fremtid er bedst for Esbjergs virksomheder og arbejdspladser (erhverv og havn)
- Hvilken fremtid er bedst for Esbjergs unge og uddannelser? (unge og uddannelser)
- Hvilken fremtid er bedst for Esbjergs byudvikling og bymidte? (byudvikling og Esbjerg city)
- Hvilken fremtid er bedst for Esbjergs kultur- og fritidsliv? (kultur- og fritidsområdet)
De tre næste spørgsmål er generiske og stillet til alle fire grupper af deltagere:
- Hvilken fremtid vil give Esbjerg omtale og være mest attraktiv?
- I hvilken fremtid kan du bedst se, at du kan bidrage?
- Hvilken fremtid gør dig mest stolt?
Svært at vælge – og at vælge fra
En gennemgående kommentar ved de fire workshops (og andre tilsvarende projekter) er, at det er svært (eller "umuligt") at vælge mellem to scenarier. De fleste deltagere har en tilbøjelighed til at ville favne og rumme alle kvaliteter og muligheder for deres sted. Det er svært at fravælge noget. I de fire workshops (og projektet generelt) blev det efterstræbt, at holde fast i princippet om, at Esbjerg by skal fokusere på én retning for at få handlekraft, fællesskab og budget til at markere sig på én retning, der også senere kan tjene som fortælling og skabe et mere fokuseret brand og image.
Særligt to grupper har bias
Særligt to grupper i de fire workshops har et væsentligt bias – altså en særlig tilknytning og forståelse af scenarierne, som giver anledning til at de vælger det ene frem for det andet. Deltagerne fra havnen og erhvervslivet er de primære repræsentanter for Esbjergs erhvervsbrand som "Energimetropol", herunder havnens aktiviteter og virksomheder, vindmøller, power-to-x og energiø. Derfor er det oplagt, at mange på havnen og i erhvervslivet bedst kan se muligheder i en forlængelse af den erhvervsmæssige succes som "Danmarks energi-by" med scenariet "Bæredygtig og levende by", selv om fortællingen om EnergiMetropol Esbjerg ikke ret godt fremmer eller formidler de kvaliteter, som handler om den "feminine" side af Esbjerg, om bosætning og om Esbjergs byliv, kulturliv og fritidsliv.
Deltagerne fra kultur- og fritidslivet er i udgangspunktet tæt knyttet til scenariet "Oplevelses- og kulturby" som i vid udstrækning omhandler alt det, som de arbejder med til dagligt, hvad enten det er professionelt eller på frivillig basis. Derfor må man forvente at folk fra kultur- og fritidslivet har nemt ved at se muligheder og potentialer i dette scenarie og vil være tilbøjelige til at vælge det.
Vurdering 1: Hvad er bedst for os selv?
Når hver gruppe på de fire forskellige workshops skulle vurdere, hvilke scenarie der er bedst for dem selv, fremkom de mest tydelige – og modsætningsfulde – svar:
| |
Bæredygtig og levende by |
Oplevelses- og kulturby |
| Virksomheder og havn: |
82% |
18% |
| Unge og uddannelse: |
22% |
78% |
| Byudvikling og Esbjerg city |
57% |
43% |
| Kultur- og fritid |
20% |
80% |
| Samlet for alle grupper |
44% |
56% |
Svarene viser tydeligt det nævnte bias, hvor især erhvervslivet og kulturlivet er tæt knyttede til det scenarie, de umiddelbart bedst kan se sig selv i. Samlet set står de to scenarier også lige, da tallene skal forstås med stor usikkerhed qua det lille antal deltagere, sammen-sætningen af deltagere og usikkerhed i optællingen mv. Dette første spørgsmål affødte på tværs af alle fire workshops en del kommentarer om, hvor svært det var at vælge og hvordan der enten bør skabes sammenhæng mellem de to perspektiver (scenarier). Alternativt mener flere, at der bør være en rækkefølge eller prioritering, hvor man får elementer i begge scenarier med i udviklingen af Esbjerg:
"Vi er en levende og bæredygtig by, men det bliver vi ikke uden kultur og oplevelser. Uden det dør byen."
"Der er rigtig mange potentielle tilflyttere der ikke ved, hvad vi har af oplevelser og sociale events både for unge og andre esbjergensere. Derfor er det vigtigt at få fokus på, så vi kan blive set på lige fod med andre større byer."
"Jeg synes også, vi skal være en oplevelses- og kulturby, men det skal være i samspil med bæredygtighed. Det grønne og bæredygtige kommer ikke af sig selv. De unge er nødt til at være med."
"Den vej (Bæredygtig og levende by) er vi begyndt på. Vi er allerede i gang med den grønne omstilling. Den levende by favner både oplevelser/kultur og bæredygtighed. Mit forslag er "bæredygtig by og en levende kulturhavn"."
Vurdering 2: Hvilken fremtid vil give Esbjerg omtale og være mest attraktiv?
Bæredygtig og levende by: 53 %
Oplevelses- og kulturby: 47 %
"Når jeg hører om fortællinger på tværs af landet, er det bundet op på fælles oplevelser. Det udsædvanlige. Roskilde festival. Kapsejlads i Aarhus. Man skal trække på mobile generationer. Bæredygtighed er en sideløbende ting, mens oplevelserne er det attraktive. Men de to ting skal helst kombineres."
"Jeg tror på, at bæredygtig og levende by skal vi udvikle os til lokalt – vores egne borgere. Så er det oplevelses- og kulturbyen, der skal gøre, at andre mennesker også ser sådan på os. Oplevelserne er fyrtårnet. Det kommer folk hertil for."
"Bæredygtig og levende by. På begge har vi et stykke vej at gå endnu. Men med bæredygtig og levende by har vi det bedste udgangspunkt, den grønne omstilling. Det kan være dynamoen for udviklingen i Esbjerg og opland."
"Hvad er det man fortæller sin familie og venner om? Hvad inviterer man dem på besøg til at opleve? Det er de kulturelle ting. Noget at være stolt af. Fortællinger. Netværk. Det vil aldrig være virksomheder og bæredygtighed."
"Kulturby så tænker jeg musik, oplevelser, strikkeklub - ikke et maleri. Når jeg fortæller til andre venner, siger de, at I har alligevel ikke andet end bæredygtighed. Jeg vælger studieby efter oplevelses- og kulturby og det kreative."
"Udfordringen ligger på de andre bæredygtige områder (områder der ikke hænger sammen med energi). Målet skal være, at vi bliver nogle af verdens bedste på den grønne omstilling. Vi skal også huske at arbejde med de områder, hvor vi har en udfordring."
"Bæredygtighed kommer af sig selv. Det er et folkekrav. Det skal understøttes af kultur og oplevelser."
Vurdering 3: I hvilken fremtid kan du bedst se, at du kan bidrage?
Bæredygtig og levende by: 51 %
Oplevelses- og kulturby: 49 %
"Vi har i mange år brugt EnergiMetropol. Det er der ikke meget sex over. Vi skal gøre byen meget mere indbydende og lækker, hvis vi vil have øget tilflytning. Derfor er oplevelses- og kulturby det rigtige for Esbjerg. Jeg har skiftet mening i løbet af workshoppen. Jeg kom egentlig med udgangspunkt i at vi skulle blive en bæredygtig og levende by."
"Vi har ikke haft fokus på den feminine side i Esbjerg i lang tid. Der har været fokus på møller, olie og gas. Det andet er enormt vigtigt, når vi skal have folk til at flytte hertil. Vi skal kigge på "den feminine side". Det er i oplevelser og kultur. Men med et twist af, at det hele skal være bæredygtigt og levende."
"Jeg bor i Bramming. Jeg er selv med i ungerådet. jeg kan bedre bidrage til ungdomskulturen med oplevelses- og kulturby frem for bæredygtighed."
"Det sociale fællesskab er også en del af bæredygtigheden, og det skal tænkes ind at være sammen på tværs og ikke være så lukket omkring sig selv og egne grupper."
Vurdering 4: Hvilken fremtid gør dig mest stolt?
Bæredygtig og levende by: 63 %
Oplevelses- og kulturby: 37 %
"Vi har alle sammen en planet, vi bor på. Vi har brugt tid på at ødelægge den. Den bæredygtige tilgang kan rette op på det. Der er noget stolthed i at være en del af løsningen."
"En ting er at være bæredygtig. Men hvis vi ikke alle sammen kan præsentere nogle oplevelser for vores nærmeste og engagere vores omgangskreds, så kommer de ikke til Esbjerg."
"Hellere minder og oplevelser. Horsens power i Esbjerg – det vil folk da rejse for. Det vil man snakke om i fremtiden. Mere, end hvor mange vindmøller, der er solgt. Selv om det også er fedt."
"Når det er bæredygtigt, har vi gjort verden til et bedre sted. Hvis mit hus, min bil, mit fødevareregnskab osv. gik i nul, så ville det gøre mig stolt. Men det er ikke det samme som at mine børn går til idræt eller jeg går til koncerter (som giver noget konkret nu)."
"Bæredygtighed og kultur/oplevelser kan ikke adskilles helt. Det ligger tæt op ad hinanden. Bæredygtighed er mere dybdegående end oplevelse, så derfor kræver bæredygtighed en større og dybere indsats."
Løfte:
.jpg)
