- Forside
- Om kommunen
- Esbjergs fremtid
- Inputs fra borgerne
Inputs fra borgerne
Idéerne, drømmene og målene for Esbjergs fremtid er strømmet ind i løbet af hele processen. Flere hundrede borgere har deltaget aktivt i workshops og dialogmøder, hvor idérigdommen har blæst alle omkuld. Andre har deltaget med henvendelser direkte til borgmesteren og de forskellige politiske udvalgsformænd, mens andre igen eller via læserbreve. Her på siden får du et overblik over nogle af borgernes bidrag i løbet af processen.
Inputs fra borgerne
Idé af direktør Bjarne Pedersen, Pedersen Gruppen A/S
Dokken kan blive
- Et bykvarter i Esbjergskala
- Rig på kulturliv for alle aldre
- En bydel der lever 24/7
- Udsigt til vand og adgang til grønne byrum for alle
- En unik oplevelse på ruten fra byen til vandet
- Indre grønt byrum i menneskelig skala
- Nye aktive blå byrum på havnekanten
- Helt tæt på vand med et havnebassin
- En læskabende bebyggelse på vestkysten
- Et ”bilfrit” kvarter
- Nye gang- og cykelforbindelser fra by til havn
- En varieret sammensætning af funktioner der sikrer en robust og levende udvikling af Dokken over tid.
Læserbrev fra Jens Stensberg, (gammel maskinmester )
I Portugals hovedstad, Lissabon, har man omdannet deres gamle elværk til et historisk Elværksmuseum. Jeg har netop været i Lissabon.
Energi Metropolen Esbjerg har Vestkraft, som det er planen at lukke. Skulle vi ikke lave en turist attraktion om alt vedrørende energi i disse bygninger ? Jeg ved den ejes af Dong, som er vores store danske energi leverandør. Kan vi gøre Dong interesseret i et samarbejde om et Energimuseum ?
Hvis ikke vi gemmer noget af nutiden, får fremtiden ikke mulighed for at lære om deres fortid.
Man skal ikke gemme hele værket, men gemme ”snit ” af turbiner, kedler, pumper, blæsere, kondensator, transformator, og rensning af røg. I hallerne er der plads til at vise udvikling i Danmarks elproduktion, fra de første vindgeneratorer, vandkraftværker, diesel værker fra trediverne og det første højspændings net rundt i landet. Man kan vise hvorfor søkabler føre jævnstrøm og hvordan det igen bliver til vekselstrøm. Der er rigtig meget at tage af og man skal også se lidt på fremtidens brint fremstilling med vindkraft.
Jeg har været på mange tekniske muser rundt om, men den i Esbjerg SKAL blive den største og bedste. Det er jo ikke i år vi skal lukke Vestkraft. Der er tid til at snakke med de mennesker, der kan blive rådgivere i et sådant projekt. Jeg vil ikke nævne navne på kyndige folk. Det er op til Esbjergs Borgmester at finde de rigtige.
Jeg håber du som en ung borgmester vil hjælpe med at gøde jorden de rigtige steder for min ide.
Med venlig hilsen
Jens Stensberg, (gammel maskinmester )
Skolebakken 147
Esbjerg
Læserbrev fra Maskinmester og Forfatter Frode Oldenburg Jørgensen
Esbjergs historie og image
Esbjerg som magnet for turisme og byen man gerne vil bo og arbejde.
Esbjergs historie og image.
Mennesker har i århundrede bosat sig hvor der var gode muligheder for arbejde,
trivsel, kønt og læ for vejr og vind, Byerne på den jyske østkyst og øerne er blevet
store, og vokser sig fortsat større, i modsætning til byerne på den flade forblæste
vestkyst. Et barskt klima byder besøgende og pendlerne velkommen til vores by,
Esbjerg.
For godt 150 år siden eksisterede Esbjerg ikke som by. Tabet af Slesvig-Holsten år 864 skabte behovet for en ny havn på Jyllands vestkyst. Få år efter havnens etablering blev fiskeriet alt afgørende for byens udvikling. Siden har to verdenskrige bidraget til byens vækst. Under 2.verdenskrig skulle tyskerne bruge arbejdskraft til at bygge bunkers og forsvarsværker i og omkring Esbjerg, som en del af Vestvolden.
Arbejdsløse entreprenører, håndværkere og arbejdere strømmede til Esbjerg.
Plattenslagere, fidusmagere og skøger fulgte med, De ville være der hvor pengene
flød I rigelig mål.
Der blev arbejdet hårdt, og tyskerne betalte med gode danske kroner. Penge, som for manges vedkommende skulle omsættes på byens værtshuse, hvor det kunne gå lystigt til. Ofte med konflikter og værtshusstagsmål. Penge og værdigenstande skiftede hurtigt hænder. Lommetyve, plattenslagere og ludderne snuppede hvad de kunne få fat I. Esbjerg fik et blakket ry. Et image som var vedholdende langt op i tresserne og halvfjerdserne. Byen blev omtalt som Danmarks Chicago. En by man skulle besøge, hvis man ville opleve det vilde liv, med risiko for et lag tæsk.
Esbjerg har lige fra begyndelsen været præget af pionerånden. Det var mulighedernes by, hvor mange gæve og hårdt arbejdende mænd skabe vækst for dem selv og Esbjergs befolkning. Fiskeriet og følgevirksomhederne satte deres præg på byens udvikling helt frem til firserne. Siden er byen blevet offshore by, og senest kendt som udskibningshavn for vindmøller. Energimetropol Esbjerg. Et image mange andre danske byer forsøger at matche.
Vi skal stå ved vores fortid, og benytte byens blakkede omdømme, og bruge det til
at fremme byen som industribyen, der i stor udstrækning er en arbejder by, der beskæftiger fagfolk og mellemteknikere.
Byens spidser og meningsdannere har opført deres musikhus og teater og andre
kulturinstitutioner. Steder hvor flertallet af Esbjergs befolkning aldrig kommer. Eller kunne drømme om at komme.
Fremtidens Esbjerg.
På kort sigt kan en udtjent borerig som restauration være meget sjov, hvis den medens man nyder restaurantens formåen bevæge sig til toppen af benene, med udsigt over by, land og vand.
På længere sigt skal der mere til: Bind byen bedre sammen. Flyt banegården om på den anden side af Frodesgadebroen, eller helt at nedlægge banegården, da persontransport med tog og busser ingen fremtid har i Danmark med de relative korte afstande. Nutidens og fremtidens mest effektive persontransport er fra dør til dør i elbiler eller anden eldrevet transportmidler. Eiler opgraderer Jerne station som Esbjergs banegård.
På arealet fra indkøbscenteret Broen til Frodesgade (broen nedlægges) etableres en forlystelsespark med hotel og kasino, parkeringshus med tadestandere for elbiler og andre eldrevne køretøjer. Ud over tivolidelen skal parken have restauranter og specielt en for voksne der holde af at danse hvor der er plads til at udfolde sig i standartdansenes kunst.
Det specielle og attraktive ved parken skal være et vandbasens på ca. 20 gange 30 m. hvor der er anbragt tolv strålerør på linje. Ved hvert timeslag springer en kraftig vanstråle på 12/15 m højde med ca. et til to minutters varighed: Kl. et en stråle, kl. to, to stråler o. s. v. Klokken tolv er det alle 12 stråler på en gang. Når det er mørkt, skal springvandene belyses med farvespot. Imellem timeslagene kan en masse mindre springvand i bassinet styret af musiske rytmer med lyssho\A/ underholde gæsterne, som opholder sig i den omkringliggende park eller på restauranterne, som ligger spredt i parken omkring bassinet.
Tivoliodelen skal naturligvis opfylde børn og forlystelseshungrende voksnes behov for morskab. Alt i alt et tivoli og park som er en ekspanderende by værdig.
Til slut foreslå jeg et tættere samarbejde med Fanø. Gerne med en lavbro fra Måde, som en del af en eventuel havneudvidelse. Alternativt, en tunnel med nedkørsel ved fiskeriaktionen. En hurtig forbindelse til Fanø kunne oprettes med taxa både fra Dokhavnen og Esbjerg Strand. Spontan lyst til at komme til Fanø eller den anden vej, kan dermed opfyldes døgnet rundt.
Nuværende og fremtidens ansatte får lyst til at bosætte sig i byen. Esbjerg kan blive en komplet by, hvor der bliver behov for læreanstalter af en hver art, for at tilfredsstille behovet, da de unge i højere grad vil søger til Esbjerg for at studerer.
Maskinmester og Forfatter Frode Oldenburg Jørgensen
Forslag fra Sandi Besic, borger
Jeg har gået rundt og tænkt over dette forslag længe.
I Esbjerg har man gået meget og drømt om havnebassin, ligesom de har i de andre storbyer, dette går mange unge som mig fx og drømmer om da vi hele tiden skal køre flere kilometer for komme til et ordentlig sted hvor vi kan tage en dukkert.
Siden vandkvaliteten i Esbjerg er så ringe, og der er farlige bakterier i vandet, som har gjort at folk ikke kunne bade der, her kan hjerting strand nævnes som er lidt af en katastrofe hvad det angår, ihvertfald ikke det mest lækre sted og bade. Jeg har været ved promenaden og nærmest ikke set folk bade derude, de folk jeg har snakket med siger alle sammen at vandet beskidt og siger det ikke er særlig lækkert. Derfor spørger jeg mig selv, hvorfor har vi aldrig tænkt og lave en badesø for folk i Esbjerg som de har i Silkeborg, Herning og nu Varde også hvor de har lavet en. Sidste år og forrige år kender jeg mange unge, som valgte både hjerting og marbæk fra og i stedet tog til "Varde Nysø" for og bade, omgivelserne med skov og bakker var virkelig lækkert og stranden ved Søen var fyldt med unge mennesker fra Esbjerg. altså kan det virkelig passe at en by som Varde skal tænke længere fremme end os i Esbjerg? jeg spørger mig selv hvordan kan Esbjergenserne ikke kommet på en ide lignende evt. bedre?
Der er steder rundt omkring i Esbjerg hvor man kunne lave dette og et eksempel er den gamle grusgrav i Tjæreborg eller de søer der ligger rundt omkring betonsøen. Mig og min far har snakket om, der er både omgivelser til det og så det hverken langt fra Esbjerg eller E20 Motorvejen. Tyske Turister som er begyndt og komme meget til Esbjerg i de sidste stykke tid, størstedelen af dem tager vejen fra Ribe mod Esbjerg, da Ribe selvfølgelig er en historie by og vigtigt stoppested. Hvis der fx blev lavet en Badesø der i Tjæreborg, ville de måske også kører ind til søen, da den nærmest ligger på vejen, ja det kunne blive turiststed både for de tyske turister også. Jeg ved ikke hvor meget det kræver og lave sådan en sø, men hvis Varde kommune kan, så burde Esbjerg også, da vi har stederne til det.
Og man kan tage ideer videre hvis det selvfølgelig bliver til noget. Tilbygning til søen fx med mountainbike bane, "der ligger allerede en derude" men hiking area omkring søen og muligvis små gårde med dyr, der også ville kunne tiltrække børnefamilier og ikke kun unge, men jeg har dog flere ideer hvis til det.
Hvis du har spørgsmål eller lignende er du velkommen til og skrive tilbage til mig på den her mail eller sende en sms på 42253092
mvh. Sandi Besic :)
Henvendelse fra Simon Dalsjø Schmidt (borger)
Jeg skriver til dig angående Esbjergs nye strategi som kulturel oplevelses by
Der er jo forsøgt mange ting i årenes løb for at tiltrække flere borgere til byen, og selvom der er mange spændende tiltag i gang, så har det ikke helt virket endnu. Jeg dog overbevist om, at et er ikke nok at fortælle at Esbjerg er en god by. Det skal også mærkes og sanses af alle.
Der hvor jeg personligt oplever Esbjerg halter, er på det kulturelle og stemningsmæssig udtryk. Især tænker jeg på Skolegade. Bylivet (restauranter, caféer og barer) er ofte det første indtryk unge mennesker, turister og udefrakommende får af byen. Men nu er jeg 33 år og hele mit voksne liv har Skolegade lignet sig selv. Lige, rå, vindblæst og underlig ufærdig. Som noget fra en western film. Det passer måske umiddelbart meget godt, indtil man lærer byen at kende og finder ud af det forholder sig stik modsat. Men når man at opdage det som potentielt ny-tilflytter? Og bliver man til stadighed forført af midtbyen som Esbjergenser? Der er en indbydende stemning indendørs ja - men hvad med selve Skolegade? Det bliver desværre aldrig rigtig magisk. Og det er jo synd, for det er her byen møder sig selv.
Derfor. De unge mennesker som Esbjerg gerne vil have til byen for at bosætte sig, efterspørger bl.a. et rigt kulturliv og en pulserende midtby. Så forestil dig lige Skolegade helt lukket for biler torsdag, fredag, lørdag. Og som ensrettet gade resten af ugen.
Fra Kirkegade til Englandsgade summer det med barer, caféer og restauranter. Der er udendørs servering, fordi det nu er muligt på de store fortov. Det vibrere af liv og dufter af mad og fadøl. Der er træer, buske, læhegn og farverige beplantninger til at bryde vinden, skabe glæde og hylde Esbjergs unikke kontakt til naturen og havet. Måske kan man høre den beroligende lyd af vand, fra et nyt springvand. Måske er det lyden af frokost jazz fra et sted i nærheden.
Hele vejen ned hænger der kæder af lys over gaden, og det er blevet muligt at lave altaner. Alt sammen for at skabe en mere intim, sanselig og hyggelig gade. Jeg forestiller mig at haven, den store bøg og resten af Skolegade-stykket, kunne blive et magisk sted, der bryder de lige gader, og når lyst op om aftenen, sender tankerne hen til bl.a. Tivoli i København. Noget nyt, sjovt og gennemført. Stemning. Et sted der binder resten af midtbyen sammen, og samler byen om alle de kulturelle muligheder der jo faktisk er - men som kan være så svært at få øje på. En ting er at tænke sig til at byen jo har det hele, noget andet er at sanse det. At mærke det. Det tror jeg ikke bare ny-tilflyttere, men også borgerne har brug for. Nogle vil måske kalde det romantisk, men er det netop ikke det lineal-byen har brug for? Et modspil. Esbjerg er stadig ung, og er ikke velsignet med ældre byers kringlede charme. Men derfor kan vi jo godt skabe det.
Måske skal man spørge sig selv, hvad det i grunden er for nogle historier og mindeværdige oplevelser Esbjerg by tilbyder vores liv? Er det en rå, sej, vindblæst by med en udslidt toiletbygning - et sted hvor man hurtigt skal hjem igen i frygt for at blive plaffet ned af en cowboy, blive overfaldet eller kørt ned? Eller er det en afslappet, kreativ, nytænkende, fuldstændig i gulvhøjde men magisk by, fyldt med muligheder og liv? Et sted der er rart og inspirerende at være for mennesker i alle aldre, og et sted som især for unge mennesker peger mod fremtiden?
Det er måske i sådan en gade, man kan få øjnene op for at Esbjerg er et sted man gerne vil være en del af. Bare fordi det føles og mærkes godt. Eller et sted man vender hjem til, når man har taget sin uddannelse i detstore København - fordi man her tænker og bygger for en menneskelig fremtid. Noget så utraditionelt som en storby med en samvittighed. Et sted hvor man passer på hinanden, tager drømme alvorligt og hvor kreative ideer har nem vej til at blive til noget konkret og godt for byen - hvis man vil arbejde for det. Et sted man med stolthed og uden tøven, ikke kan lade være med at sige man er fra.
Jeg håber det kan bruges i den videre udvikling af Esbjerg som kulturel oplevelses by.
Med venlig hilsen
Simon Dalsjø Schmidt
Idé af Jesper Holm, medejer af Kirk & Holm
Oysterbuilding, som skal indeholde kunstmuseum og naturfaglige uddannelser.
Det er en idé og en bygning, som rent brandingmæssigt, én gang for alle, kan sætte Esbjerg på verdenskortet. Meget mere end en skyskraber uden idé og tanke kan gøre.
Esbjerg mangler noget, der er lige så smukt og markant som Operahuset i Sydney og Kunstmuseet i Bilbao. En horisontal og organisk skyskraber.
Det interessante ved musling/østersidéen er, at den er med til at beskrive Esbjergs historie:
- De oprindelige mennesker spiste østers
- Fiskerne fangede fisk og skaldyr
- Olien er skabt af milliarder af østers, der er blevet nedbrudt med tiden. (Derfor Shell har det logo, de har.)
- Vindenergi: Vinden glider hen over den i stedet for at støde imod den
Det ville være en fantastisk at visualisere ideen, så man kan forholde sig til designet, arkitekturen og ideen. Oysterbuilding ville fungere som et nyt fyrtårn. Muligt at spise under vandet. Have et æstetisk kunstmuseum, der vil brande Esbjerg for tid og evighed.
En af vores største kunder er Velux Foundations og de uddeler hundredvis af millioner af kroner til de naturvidenskabelige fag. En af ejerne og efterkommere af grundlæggeren Kann Rasmussen bor i Ribe. Jeg er sikker på, at familien og fonden ville være interesseret i at støtte sådan et projekt, hvis man lægger vægt på de naturvidenskabelige uddannelser. Det samme vil mange andre af de store fonde, man skal blot turde tænke utraditionelt, som i dette tilfælde. Samlet betalte de store fonde for opførelsen af Tirpitz.
Tirpitz kostede cirka 150 millioner kroner at bygge. Jeg tænker, at hvis man kommer med den rigtige idé og fortælling, så er det lige meget om byggeriet koster 300 eller 500 millioner kroner. Fondene vil gerne være med til at støtte byggerier, der gør en forskel. Det gør dette.
- Som jeg har skrevet tidligere er der i bygningen en narrativ, som rammer perfekt ind i Esbjergs nuværende historie og tidligste historie
- Bygningen vil skabe genlyd langt ud over Esbjergs og Danmarks grænser (Det er cirka 50 år siden Operahuset i Sydney åbnede, og folk fra hele verden valfarter stadig til byen for at opleve arkitekturen, bygningen og byen)
- Det er lettere at tiltrække fondsmidler fra de store fonde, når man har en visionær idé
- Ideen skal naturligvis ende op med at blive tegnet af en af verdens førende arkitekter
Idé af Lotte Lambæk, esbjergensisk kunstner
Hvor impulsiv er denne ide? Er det prospekt materiale bare lavet, for at fremtvinge nye
tanker og idéer, som koster penge, og som ikke tilfører byen noget virkeligt nyt?
Lad mig begynde et andet sted: Da jeg selv kom til byen som 17-årig for præcis 40 år siden som tilflytter. Da var jeg bare på gennemrejse. Byen var barsk, svær at falde til i - og var det ikke for havet og naturen, så var jeg nok ikke blevet her. Af de bedste minder fra mine børns opvækst her er netop friluftsbadet i Guldager, hvor vi tilbragte hele somre med madkurv og naboer i skønne solskinstimer med vandet som den store entertainer. Lige siden har jeg savnet denne folkelige forlystelse.
Og vandet - var her, er her, og bliver her. Og det betyder en masse for Esbjergs fremtid.
For 5 år siden begyndte jeg at researche og fotografere hver gang jeg rejste i ind og udland. Jeg fotograferede alle de steder, hvor byer havde haft succes med en spændende legeplads med vand implementeret. Pladser for alle borgere.
Det førte mig vidt omkring. Odense, Kolding, København, New York og London...
Mange gange overvejede jeg at tage fat i et byrådsmedlem, for at overbevise denne om, hvor meget Esbjerg mangler en fed legeplads, hvor meget Esbjerg mangler et soppebassin og vandets dragende kraft. Et sted, der er for alle.
Med invitationen her til Det Gule Palæ 25/2 2022: Så valgte jeg at lave dette idéoplæg
om mine tanker her i passende løse termer. En idé, der kan styrke Esbjergs Kernefortælling.
Mine tanker er hermed givet videre - de kan op- og nedjusteres - men skulle dele af det en dag blive virkeliggjort, så: Fjern nu ikke det soppebassin - fjern IKKE vandet som
hoved element i en ny legeplads. Vandet drager, inspirerer og brødføder denne egn.
Hvor der er vand, der vil vi alle gerne være...
Og kære byrødder og beslutningstagere:
Jeg tager jer gerne med på udflugt. I ugerne op til dette møde har jeg besøgt og talt med ansatte på bemandede legepladser i København, jeg har besøgt og talt med Danske Arkitekter i Blox i Købehavn, hvor vi har talt om fremtidens by og bæredygtighedspyramiden.
Hvis I vil med, så skal jeg gerne tage turen med jer - til inspiration og realistisk vurdering.
Hos Københavns Teknik & Miljø kan I tale med Lau Petersen.
Desuden kan vi/I tage en tur rundt og se soppebassiner på følgende legepladser:
Lergravsparken
Bredegrund
Lindevang, her kan I desuden se, hvordan de udskifter/renser vandet
Medarbejderne her kan berette om, hvordan de bemandede legepladser fungerer - også efter bemandingen går hjem og legepladsen stadig er åben. De kan fortælle om, hvordan de små tilknyttede huse med aflagt legetøj fra institutionerne holdes opryddede og ordentlige af børn og voksne som benytter stedet.
FAKTA EKSEMPEL:
Lergravsparkens Legeplads har to fuldtidsansatte medarbejdere (37 timer).
Driften har et årsbudget på 30.000 kr, som går til diverse indkøb af legetøj og urtehave.
På en almindelig dag benyttes anlægget af mellem 3-400 børn og voksne.
Der ligger erklærede mål på skrift for alle Københavns 27 bemandede legepladser.
Der arbejdes blandt andet med:
Tryghed, integration af nytilflyttere, bæredygtighed, events, affaldshåndtering og information, musik, sport, plantevæksthuse og først og fremmest: Fællesskab.