Velkommen til Esbjerg Kommune - Forside

Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Se alle teststeder

Her kan du få overblik over, hvor du kan blive testet for coronavirus. Vi opdaterer løbende informationerne om de midlertidige teststeder i Esbjerg Kommune. Du kan desuden søge på det kort, der viser alle faste PCR-teststeder og hurtigteststeder i hele landet. 

PCR-test uden tidsbestilling 

Du kan få taget en PCR-test i:

Mosaikken, Stengårdsvej 163, 6705 Esbjerg Ø
Fredag den 14. maj kl. 12-17
Søndag den 16. maj kl. 12-17

Kvaglundhallen, Askekrattet 4, 6705 Esbjerg Ø
Torsdag den 13. maj kl. 12-17
Lørdag den 15. maj kl. 12-17

Festsalen, Platanvej 15, 6700 Esbjerg
Mandag den 10. maj kl. 12-17

Seminariehuset, Simon Hansens Vej 1, 6760 Ribe
Torsdag den 13. maj kl. 9-17

Du skal ikke bestille tid, men blot møde op. Der kan opstå kø. På de teststeder, som er nævnt ovenfor, kan børn fra fem år blive testet, hvis de følges med deres forældre. Husk det gule sundhedskort.

Hvis du oplever symptomer på corona, eller du er nær kontakt til en smittet, så skal du i stedet booke tid til en PCR-test på Randersvej 42 i Esbjerg. Book en tid til coronatest her.

De forskellige typer test

PCR
PCR-test udføres i halsen. Hvis du oplever symptomer på corona, eller du er nær kontakt til en smittet, så skal du altid booke tid til en PCR-test. 

Børn fra to år kan blive testet på de faste PCR-teststeder, som er vist på kortet nederst på siden. Test af børn under to år kræver en lægehenvisning. Husk det gule sundhedskort.

Hurtigtest 
Hurtigtest foretages ved en podning i næseboret. Du kan få taget en hurtigtest, hvis du er symptomfri og ikke er vurderet som nær kontakt til en person med smitte. 

Alle fra seks år og op kan blive testet. Børn under 15 år skal følges med en forælder. Du kan ikke bestille tid til hurtigtest, så mød bare op på et af de hurtigteststeder, du finder på kortet nedenfor. Der kan opstå kø. Husk det gule sundhedskort. På kortet er hurtigtest markeret som "Antigen". 

Søg i kortet

Hvis du skriver Esbjerg i søgefeltet lige under kortet, får du vist en oversigt over alle teststeder i hele Esbjerg Kommune. Du kan også zoome i kortet for at finde det nærmeste teststed.