ArkivNyt, april 2025 med bl.a. nekrolog over arkivchef Jørgen Dieckmann Rasmussen
Kære modtagere af Esbjerg Byhistoriske Arkivs nyhedsbrev.
Det er længe siden, I har hørt fra os sidst, og det skyldes desværre, at arkivchef Jørgen Dieckmann Rasmussen er gået bort efter kort tids sygdom. Jørgen har været en meget aktiv formidler af Esbjergs historie gennem mere end 40 år, og for os medarbejdere er det et stort savn, at han ikke længere er iblandt os. Du kan læse Richard Bøllunds tale/nekrolog over Jørgen bagest i årets første udgave af ArkivNyt, som kan ses i dette nyhedsbrev. Richard holdt talen ved en mindesammenkomst kort efter Jørgens bisættelse i februar.
I ArkivNyt kan du også læse om EfBs Norgestur i sommeren 1946, og du kan læse Eva Skærbæks og Karen Baungaards erindringer.
God læselyst - og god påske.
Billedet viser fhv. statsminister Poul Nyrup Rasmussen, som gennemgår kilder med Jørgen Dieckmann Rasmussen i Byhistorisk Arkiv, juni 2022..
Foto: Brian Kristensen. EBA Q28169-037.
|