Esbjerg Kommune kommunikerer digitalt med plejefamilier. Derfor får I en bærbar PC stillet til rådighed, så længe I har plejeopgaven.
Hvis I oplever tekniske problemer, kan I kontakte Esbjerg Kommunes IT-afdeling på tlf.: 7616 1212 inden for kommunens åbningstid.
Hvis I har andre spørgsmål, kan I rette henvendelse til familieplejekonsulent Grete Serup Hansen. 

ICS
Esbjerg Kommune arbejder med den socialfaglige metode ICS (Integrated Children’s System), og i den forbindelse er det blanketter fra ICS, der skal bruges, når plejefamilier skal udfylde statusrapporter. 
Du kan finde ICS blanketterne i Sensum eller på Socialstyrelsens hjemmeside: www.socialstyrelsen.dk/ - bemærk dog at når du skal udfylde og gemme dokumentet, skal du oprette det i Sensum.
Familieplejen tilbyder kurser med fokus på statusudtalelserne (Dokumentationskursus).

Plejefamilier er isoleret set i forhold til ferieloven at betragte som lønmod-tagere. 
Medmindre andet aftales, afholdes der ferie med plejebarnet i følgende perioder: 
Hovedferien afholdes i ugerne 28, 29, 30. Restferien afholdes i ugerne 42 og 7. 
Såfremt man i et ferieår ønsker at afholde ferie på andre tidspunkter end de ovenfor varslede, skal denne aftale være indgået med familiepleje-konsulenten senest 1. maj i det pågældende ferieår. 
Plejeforældrene friholdes for møder vedr. plejebarnet i deres ferie. 
Vedr. optjening af feriepenge henvises til www.arbejdsdirektoratet.dk 
(Vejledning om familieplejerne og ferie).

Hvis I får brug for hjælp i en akut situation vedr. jeres plejebarn udenfor almindelig arbejdstid, kan I få hjælp fra den sociale bagvagt. 

En akut situation kan f.eks. være, hvis plejebarnet rømmer, hvis en for-ælder pludselig forlanger sit barn hjemgivet eller hvis forældrene er påvir-kede/berusede, når de skal hente barnet til samvær. 

Bagvagten er en socialrådgiver fra Familierådgivningen.
 
For at komme i kontakt med bagvagten skal I kontakte Syd- og Sønder-jyllands Politi på tlf.: 7611 1448 eller 114. Det er politiet, der vurderer, om bagvagten skal kontaktes. Hvis politiet vurderer, at der er behov for bag-vagten, vil I blive kontaktet af bagvagten. 
Man kan ikke ringe direkte til den sociale bagvagt. 

Hvis I har haft kontakt med den sociale bagvagt eller politiet vedr. dit ple-jebarn, skal I indenfor almindelig åbningstid hurtigst muligt orientere din familieplejekonsulent og myndighedsrådgiveren.

Esbjerg Kommune arbejder med den socialfaglige metode ICS (Integrated Children’s System), og i den forbindelse er det blanketter fra ICS, der skal bruges, når plejefamilier skal udfylde statusrapporter. 

Du kan finde ICS blanketterne i Sensum eller på Socialstyrelsens hjemme-side: www.socialstyrelsen.dk/ - bemærk dog at når du skal udfylde og gemme dokumentet, skal du oprette det i Sensum.

Familieplejen tilbyder kurser med fokus på statusudtalelserne (Dokumentationskursus).

Fra 1. januar 2017 gælder ”Lov om voksenansvar for anbragte børn og unge”. Loven fastsætter bl.a. rammer for plejefamilier og personales adgang til at anvende magt og foretage indgreb overfor anbragte børn og unge. Loven erstatter de tidligere bestemmelser om magtanvendelse.

Lov om voksenansvar og den medfølgende vejledning definerer, at når et barn eller en ung anbringes udenfor hjemmet, er det i praksis plejefamilierne eller personalet på anbringelsesstederne, der skal sikre, at barnet eller den unge modtager den nødvendige omsorg og personlige støtte.
 
Der er i vejledningen til loven skrevet et helt kapitel, som særligt handler om plejefamilier og netværksplejefamilier. Her fremgår det bl.a., at: ”plejefamilier kan foretage de samme omsorgshandlinger og indgreb over for barnet eller den unge, som forældrene kan over for deres egne børn”. Det nævnes som et eksempel, at man kan lægge en arm om skulderen på barnet, for at få barnet til at følge med. Det skal dog i den sammenhæng nævnes, at hvis barnet modsætter sig, så der bliver tale om at føre bar-net, så er der tale om en reel magtanvendelse, som plejefamilier ikke har lovgrundlag for at udøve. 

Som noget nyt nævnes det også direkte i vejledningen, at plejefamilier kan fastsætte og opretholde regler i deres eget hjem – f.eks. i forhold til brug af mobiltelefoner, kan man beslutte, at disse ikke må bruges under måltider eller om natten. 
Hvis man i familien har en regel om, at man ikke må have mobiltelefonen med på værelset om natten, svarer dette for så vidt til aftaler om, at man skal børste tænder, komme hjem til aftalt tid osv. Hvis barnet eller den unge modsætter sig, kan man ikke tage telefonen med magt, men skal lige som i andre situationer løse situationen via andre tilgange til barnet eller den unge.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at selvom der ikke er grundlag for at foretage magtanvendelse, herunder f.eks. at holde et barn, så er det selvfølgelig en del af opgaven som plejefamilie at sikre barnet. Det vil sige, at man f.eks. naturligvis skal stoppe et barn, der vil løbe ud foran en bil. Ligeså kan man i grelle tilfælde blive nødt til at gribe til nødværge for at beskytte sig selv i forhold til et voldsomt reagerende barn. 

Hvis I har været i en situation, hvor I har grebet ind overfor jeres plejebarn, skal I tage kontakt til barnets rådgiver og til jeres familieplejekonsulent. Det er vigtigt at få drøftet situationen grundigt igennem for at sikre, at både barnet og I får den rette støtte og hjælp efterfølgende. 

Vil I vide mere:
BEK nr 810 af 13/08/2019 
LBK nr 798 af 07/08/2019
Vejledning nr. 10229 af 17/12/2019

Plejefamilier kontraktansættes og betragtes som selvstændige, i kontrakten fremgår de vilkår som plejefamilien er omfattet af. Hele familien forpligter sig til at være en del af aftalen.
Plejefamilier får deres indkomst i form af vederlag, der udbetales og beskattes som A-indkomst. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at plejefamilier i skattemæssig sammenhæng som udgangspunkt betragtes som lønmodtagere, da plejevederlaget udbetales og beskattes som A-indkomst.

Pleje- og aflastningsfamilier har adgang til Sensum.  Alle personfølsomme oplysninger f.eks. i mail og dokumenter, skal opbevares i Sensum. Det kan f.eks. være en handleplan eller en mail fra barnets rådgiver. ICS-skemaer oprettes fra Sensum. 
Sensum indeholder også en mulighed for at skrive dagbog om jeres pleje-barn samt muligheden for at oprette og gemme køresedler m.v. 

Familieplejen tilbyder kurser i Sensum. 

Når et barn bor hos en plejefamilie, er det vigtigt, at barnet forsat har kontakt med sin biologiske familie. Dette fremgår af Servicelovens § 71, se nedenfor.

Forskning peger på, at et barn har brug for kontinuitet i opvæksten og at det er vigtigt, at barnet også efter en anbringelse bevarer relationen til familie og andre vigtige personer i netværket. Ligeledes viser forskning, at jo bedre samarbejdet er mellem forældre og plejeforældre, jo bedre udvikler barnet sig. 

Det er myndighedsrådgiveren, der fastsætter samværet mellem barnet og familien samt rammerne for samværet. Samvær kan foregå på forskellige måder, f.eks. hjemme hos plejebarnets forældre, i en samværslejlighed med støtte eller overvågning og i enkelte tilfælde også hos plejefamilien.  

Med mindre andet er aftalt, skal ændringer i det planlagte samvær besluttes af myndighedsrådgiveren. 

Kommunen skal give supervision og plejefamilien skal modtage supervision.

I Esbjerg Kommune er det som udgangspunkt en konsulent fra Familieplejen, der giver supervision. Vi definerer supervision som ”en hjælpsom samtale”. Familieplejekonsulenten vil sammen med jer planlægge, hvordan supervisionen foregår. I tilbydes supervision minimum fire gange årligt, oftest foregår supervisionen i jeres hjem. 

Ved sygdom skal I agere forskelligt, alt efter om I er godkendt plejefamilie, aflastningsfamilie eller netværksplejefamilie. 

Til godkendte plejefamilier
Ved plejeforældres almindelige sygdom forventes at plejefamilien selv finder en måde at få dagligdagen til at fungere under sygdommen. Ved alvorlig / længerevarende sygdom skal plejefamilien hurtigst muligt kontakte familieplejekonsulenten, der sammen med plejefamilien tager stilling til, hvad der er den bedste løsning for plejebarnet og plejefamilien. Det drøftes f.eks. om plejefamilien fortsat er i stand til at løse opgaven med plejebarnet, om kontrakten skal overgå til den raske plejeforælder og om den syge plejeforælder skal sygemeldes. 

Ved en sygemelding er det plejeforælderen selv, der sygemelder sig til sin bopælskommune. Der udbetales ikke vederlag under sygdom, men der er ret til sygedagpenge fra første sygedag. 

Når et barn er anbragt, er der mulighed for at søge om dækning af øko-nomiske merudgifter ved anbringelsen, f.eks. udgift til plejebarnets briller, receptpligtig medicin, cykel, ferie, mobiltelefon mv.