Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Bostedet Flexbo

På bostedet Flexbo kan du komme på et midlertidigt ophold, hvis du har psykosociale funktionsnedsættelser og har brug for støtte. 

På Bostedet Flexbo tilbyder vi socialpædagogisk støtte efter Servicelovens § 105. Støtten tilrettelægges ud fra en individuel handleplan, som borgeren har laver i samarbejde med sagsbehandler og samarbejdspartner.

På Bostedet Flexbo er der personaledækning fra kl. 07.00-22.00 alle ugens dage. Efter kl. 22.00 kan du kontakte nattevagten i Center for Socialpsykiatri på 76 16 49 94.

Boligerne

Bostedet ligger i Esbjerg i en beboelsesejendom, hvoraf vi råder over 10 af lejlighederne. Desuden er der en fælleslejlighed. Der hører kælderrum og vaskekælder med til alle lejlighederne.

Alle lejligheder udlejes med egen lejekontrakt ved DAB. 

I tilknytning til  Bostedet Flexbo, råder Esbjerg Kommune over tre lejligheder, som er udenfor tilbuddet, og hvor der ydes socialpædagogisk støtte efter Servicelovens § 85.

Flexbo har adresse på Jacob Gejsingvej 11 A, 6700 Esbjerg. 

Har du brug for et ophold eller anden støtte?

Start hos Kontakten

Hvis du har brug for støtte, så henvend dig til Kontakten. De hjælper dig med at finde det tilbud, der passer bedst til dig.