Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Bostedet BO-25

BO-25 er et bosted, hvor du kan komme på et midlertidigt ophold, hvis du er ung og har psykosociale funktionsnedsættelser. 

På BO-25 støtter vi beboernes ønsker om at komme videre i livet. Vores mål er at skabe håb og varig forandring. Derfor tilrettelægger vi alle forløb individuelt, alt efter hvor i livet den unge befinder sig.

Hverdagen kan derfor indeholde alt fra dagligdags opgaver til praktik, uddannelsesforløb og job. Vi laver en personlig handleplan, og alt sker i et tæt samarbejde mellem den unge, rådgiver og medarbejdere fra vores team. Handleplanen revideres løbende i samarbejde med den unge og rådgiveren.

Boligerne

BO-25 har adresse på Kornvangen 7C, 6705 Esbjerg. Vi har 10 kollegielejligheder, der alle har egen udgang til terrasse og grønne områder. Boligerne i B-25 er et §107 tilbud. 

Der er også tre store §105 særforanstaltningspladser, hvor man skal underskrive sin egen lejekontrakt hos DAB. Herfra er der ikke adgang til fællesområdet.

Området

Vi bor i nærheden af Esbjerg centrum, og bybussen stopper tæt på. Der er indkøbsmuligheder i gåafstand. 

Akutpladser

På BO-25 har vi to akutpladser. Her kan du få rådgivning - også om aftenen og om natten. Hvis du har brug for det, er der mulighed for overnatning. 

Du kan læse mere om vores akutpladser her

Har du brug for et ophold eller anden støtte?

Start hos Kontakten

Hvis du har brug for støtte, så henvend dig til Kontakten. De hjælper dig med at finde det tilbud, der passer bedst til dig.