Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Bostedet Birkevangen

På Birkevangen kan du komme på et længerevarende ophold. Botilbuddet har plads til 15 borgere med psykosociale funktionsnedsættelser. 

Boligerne

Bostedet Birkevangen har adresse på Grønningen 2 D+E+F, 6740 Bramming. Der er både et- og to-værelses lejligheder, alle med eget toilet/bad. Hver lejlighed har egen terrasse. 

Alle lejligheder har mulighed for tv-tilslutning og telefon- og internetforbindelse. Nogle lejligheder har også eget køkken med komfur, vask og køle/fryseskab.

Der er fælles stue, spisestue, terrasse og cykelskur med redskabsrum. 

Området

Bygningen er fritliggende og er omgivet af 2½ hektar stort og åbent udenomsareal. Her er fugle, får, geder og heste.

Der er ca. 1,5 km til centrum, og der er gode indkøbsmuligheder i nærheden. Der er ca. 2 km til banegård med forbindelser til Kolding, Esbjerg og Ribe.

Har du brug for et ophold eller anden støtte?

Start hos Kontakten

Hvis du har brug for støtte, så henvend dig til Kontakten. De hjælper dig med at finde det tilbud, der passer bedst til dig.