Velkommen til Esbjerg Kommune - Forside

Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Tjæreborg

Et hyggeligt plejehjem, som ligger midt i Tjæreborg. Plejehjemmet ligger tæt på Brugsen, kirken og skolen.

Vi har fokus på nærvær og det gode hverdagsliv samt høj beboerindflydelse.

Der er grønne arealer rundt om plejehjemmet med en flisebelagt sti, så det er muligt at komme omkring med rollator og kørestol.

Boligerne

Plejehjemmet har 35 boliger, heraf 6 demens boliger. Alle boliger er et rums boliger med stort badeværelse og tekøkken. Der er en lille terrasse til hver bolig.

Boligen indrettes med beboerens egne ting, som har betydning for beboeren og giver tryghed. Så man kan på den måde sætte sit eget præg på boligen.

Boligerne er fordelt i 4 afdelinger. Hver afdeling har en fælles opholdsstue med TV. Der er mulighed for at spise i fællesskab i opholdsstuen, men også at få måltiderne i egen bolig alt efter den enkelte beboers ønsker og behov.

Der er desuden køkken og en baggang med fælles vaskefaciliteter. Hver afdeling har en fælles terrasse med grønne arealer op til, som benyttes flittigt om sommeren. Der er et stort cafeteria med plads til fælles arrangementer.

Det særlige ved Tjæreborg plejehjem

Et plejehjem hvor du har indflydelse på aktiviteter og  kan deltage efter eget ønske. Det kan være bowling, stolegymnastik, erindringsdans, kreative ting eller hyggecafé. Nogle gange om året afholdes aktiviteter, hvor børn fra skolen eller daginstitutionen deltager f.eks. ældre OL, fastelavn og julehygge.

Vi har en bus, og er jævnligt på korte eller længere ture i løbet af året. Der er en træningssal med forskellige redskaber, hvor beboerne kan træne.

Praktisk på plejehjemmet

Se huskelisten med de ting, vi anbefaler, du tager med, når du flytter på plejehjem. Få også overblik over de faste udgifter, og alt det praktiske både før og efter, du er flyttet ind.

Læs mere om det praktiske når du skal på plejehjem

Mad på plejehjem

Hvis du bor på plejehjem, kan du købe maden gennem os, så du får det serveret på dit plejehjem.

Læs mere om maden på plejehjem

Brugerråd og frivillige

Vi værdsætter alle frivillige indsatser og gør meget for, at alle oplever værdi ved at bidrage i hverdagen på vores plejehjem.

Læs mere om brugerråd og frivillige