Plejehjemmet har to etager med plejeboliger. Til alle boliger hører en dejlig lille altan, der er til stor glæde for beboerne i sommertiden, hvor de varme aftener ofte nydes her. Til centret hører også en dejlig gårdhave med borde, stole og udendørs træningsbane. Gårdhaven bliver brugt til sommeraktiviteter.
Boligerne
Boligerne er på 24 m2 og består af et opholds/soverum med udgang til terrasse/altan. Boligerne har eget badeværelse. Derudover er der et mindre gang areal, med et te- køkken og skabsplads.
Hver afdeling har en stor dagligstue og et køkken hvor mange af beboerne samles omkring måltiderne og nyder det sociale samvær med hinanden.
Der er i alt 70 boliger der er fordelt på 3 afdelinger. Afdeling 1 ligger i stueetagen og afdeling 2 og 3 der ligger på 1. sal. Afdeling 1 og 2 er demensafsnit og afdeling 3 er et somatisk afsnit.