Velkommen til Esbjerg Kommune - Forside

Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Sirius Seniorbo

Et helt nyt plejehjem tæt på krebsestien i Gjesing. 

Plejehjemmet Sirius Seniorbo består af 104 lejligheder og fællesarealer.

I stueetagen ligger en café med terrasse, træningsfaciliteter, en sygeplejeklinik og lokaler i forskellige størrelser, hvor der kan arrangeres foredrag og andre aktiviteter. Stueetagen kommer til at fungere som et medborgerhus eller forsamlingshus, så det bliver et aktivt og levende hus for hele områdets beboere. Her skal nedsættes et brugerråd, så brugerne får indflydelse på aktiviteterne.

I stueetagen bliver der også indrettet et gæsteværelse med eget toilet og bad, som dine pårørende kan booke, hvis de ønsker at overnatte, når de besøger dig.

Fra stueetagen fører to elevatorer op til lejlighederne, som er fordelt på 1.- 4. sal. På hver etage er der 26 boliger. Boligerne på den enkelte etage er inddelt i tre afskærmede grupper med otte og ni boliger i hver. Hver boliggruppe har sin egen opholdsstue med spiseplads og tekøkken, hvor beboerne kan mødes. Der er også afskærmede hygge nicher og en stor, fælles altan eller terrasse, hvor der er plads til fællesspisning.

Boligen

Boligerne er på 42 m2 inklusiv egen altan. Regner man borgers andel af fællesarealerne med, er boligarealet 70 m2. I boligen findes to flytbare skabe, som man selv efter eget ønske kan inddele boligen i f.eks. en soveafdeling og en opholdsafdeling.

I entreen er der i den ene side opsat en bordplade med vask og et mindre køleskab med fryseboks. På badeværelset er der en vaskesøjle med vaskemaskine og tørretumbler.

Boligen er forberedt til internetopkobling. En lille tv-pakke er forudbestilt til alle boliger, og du skal som beboer selv betale omkostningen hertil. Ønsker du ikke tv-pakken, eller ønsker du i stedet en stor tv-pakke, skal du selv afmelde eller tilkøbe det. Har du tv, skal du også betale licens.

Alle boliger har enten egen altan eller terrasse. Her kan du nyde udelivet. Udenomsarealerne bliver beplantet med planter af god højde, så du fra en start kan få en god oplevelse.

Det særlige ved Sirius Seniorbo

Et helt nyt plejehjem med små hyggelige kroge og grupper. Vi har store terrasser og naturskønne omgivelser og ligger tæt på Krebsestien. 

Huset er fyldt med muligheder og stueetagen har café, træningsfaciliteter og lokaler i forskellige størrelser hvor vi arrangerer foredrag og andre aktiviteter.

Praktisk på plejehjemmet

Se huskelisten med de ting, vi anbefaler, du tager med, når du flytter på plejehjem. Få også overblik over de faste udgifter, og alt det praktiske både før og efter, du er flyttet ind.

Læs mere om det praktiske når du skal på plejehjem

Mad på plejehjem

Hvis du bor på plejehjem, kan du købe maden gennem os, så du får det serveret på dit plejehjem.

Læs mere om maden på plejehjem

Brugerråd og frivillige

Vi værdsætter alle frivillige indsatser og gør meget for, at alle oplever værdi ved at bidrage i hverdagen på vores plejehjem.

Læs mere om brugerråd og frivillige