Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Hedelund

Hedelund er et stort, moderne, hyggeligt og aktivt plejehjem, der er åbent for alle pensionister og efterlønsmodtagere i Jerne/Kvaglund-området. 

Hedelund er et stort, moderne, hyggeligt og aktivt plejehjem, der er åbent for alle pensionister og efterlønsmodtagere i Jerne/Kvaglund-området. 

Alle vores boliger har adgang til et stort grønt område, hvor der bl.a. er petanquebane og sansehave. Inden døre har vi flere fælles aktivitetsområder, f.eks. dagcenter, cafeteria og festsal.

Boligerne

Områdecenter Hedelund er det største plejehjem i Esbjerg Kommune. 

Boligerne 1. – 4. sal

96 etværelses boliger fordelt på 4 etager.

Hver bolig er på ca. 25 kvm. og indeholder entre, badeværelse og stue med udgang til overdækket altan. Der er tilhørende fællesarealer med fælleskøkken og opholdsrum, som også kan benyttes, hvis man har gæster.

Lejlighederne Haven - Højen og Vangen 
48 lejligheder på hver 60 kvm. indeholdende køkken, stue, soveværelse og badeværelse samt en lille hyggelig terrasse. Lejlighederne betragtes som egen bolig, og man skal derfor selv medbringe alt, som hvis man skulle flytte i eget hus.

Det særlige ved Hedelund

Inden døre summer det af liv, da vi har mange fælles aktivitetsområder. Her kan bl.a. nævnes vores cafeteria, dagcenter, billardborde og vores store festsal, hvor der afholdes alt fra banko, seniorbal, gymnastik og husets store fælles højtidsfester. Hedelund har også frisør og kiosk.

Alle vores boliger har adgang til den store fælles have, hvor der bl.a. er et stort flot lysthus, hyggekroge med bænke, højbede med bær og blomster samt en lille fiskedam.

Vennekredsen og Brugerrådet sørger for, at hverdagen bliver krydret med f.eks. bal, tøjsalg, musik, banko, julemesse og meget mere.

Pårørende

Det kan være svært at være pårørende til et menneske, der skal forlade sit hjem gennem mange år. Som pårørende er man ofte, ligesom den nye beboer, bekymret for, hvad der skal ske, når man flytter på et plejehjem.

Praktisk på plejehjemmet

Se huskelisten med de ting, vi anbefaler, du tager med, når du flytter på plejehjem. Få også overblik over de faste udgifter, og alt det praktiske både før og efter, du er flyttet ind.

Læs mere om det praktiske når du skal på plejehjem

Mad på plejehjem

Hvis du bor på plejehjem, kan du købe maden gennem os, så du får det serveret på dit plejehjem.

Læs mere om maden på plejehjem

Brugerråd og frivillige

Vi værdsætter alle frivillige indsatser og gør meget for, at alle oplever værdi ved at bidrage i hverdagen på vores plejehjem.

Læs mere om brugerråd og frivillige