Velkommen til Esbjerg Kommune - Forside

Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Dagmargården

I Ribes bymidte ligger Dagmargården, centralt placeret tæt på domkirken. Dagmargården har egen have og vi har lejet en dejlig kolonihave lige i nærheden.

Dagmargården er et hyggeligt plejecenter der er opført i 1909 – mere end 100 år gammelt. Bygning har tidligere fungeret som sygehus, inden det blev omdannet til et plejecenter, et gammelt hus med en lang historie og sidst ombygget i 1995. 

Der er løbende moderniseret, så det fremstår i dag som et moderne plejehjem.Vores fornemmeste mål er, at hver enkelt beboer på Dagmargården får de tilbud i forhold til aktiviteter, pleje og omsorg, de hver især ønsker - leveret med hjertet på rette sted.

Boligerne

Boligerne er hyggelige et-rums boliger med eget badeværelse og tekøkken. Mange af boligerne ligger på 2. sal og har derved en fantastisk udsigt ud over byen og Domkirken i baggrunden.

Vi har 36 boliger med både demens- og almenafsnit. Huset har forskellige boligtyper, enkelte med egen adgang. Vores skærmede afdeling hedder "Oasen" - der er 10 boliger, som er specielt indrettet til demente beboere. Afdelingen med de øvrige boliger på Dagmargården kaldes "Engen". Den består af:

  • Stuen: Munkegangen og Nygade.
  • 1. sal: Solgangen, Appelsingangen, Kløvergangen og Violgangen.

Plejehjemmet ligger i Ribe midt by og tæt på Domkirken, gågaden og de hyggelige små gader, så det giver mange muligheder for aktiviteter og gåture.

Der er mange faste aktiviteter i løbet af ugen og vi tilpasser løbende, altid med udgangspunkt i beboerne ønsker og behov. Der er en trivselsvagt på arbejde hver eftermiddag, hvor der er mulighed for at deltage i socialt samvær og aktiviteter i Cafeen.

Praktisk på plejehjemmet

Se huskelisten med de ting, vi anbefaler, du tager med, når du flytter på plejehjem. Få også overblik over de faste udgifter, og alt det praktiske både før og efter, du er flyttet ind.

Læs mere om det praktiske når du skal på plejehjem

Mad på plejehjem

Hvis du bor på plejehjem, kan du købe maden gennem os, så du får det serveret på dit plejehjem.

Læs mere om maden på plejehjem

Brugerråd og frivillige

Vi værdsætter alle frivillige indsatser og gør meget for, at alle oplever værdi ved at bidrage i hverdagen på vores plejehjem.

Læs mere om brugerråd og frivillige