Socialtilsyn Syd har sendt os den godkendte rapport, som vi har splittet op i nogle underpunkter herunder. Så har du mulighed for at læse om det, du ønsker ved at trykke på overskrifterne.
Vi anvender cookies til at forbedre brugeroplevelsen og indhente anonym statistik til internt brug.
Ved at klikke videre accepterer du vores og tredjeparters brug af cookies. Læs om cookies.
Herunder kan du læse den seneste tilsynsrapport om Center for Socialt Udsatte - Esbjerg Forsorgshjem.
Socialtilsyn Syd har sendt os den godkendte rapport, som vi har splittet op i nogle underpunkter herunder. Så har du mulighed for at læse om det, du ønsker ved at trykke på overskrifterne.
I forbindelse med driftsorienteret tilsyn har Socialtilsyn Syd vurderet, at tilbuddet fortsat har den fornødne kvalitet, jf. lov om socialtilsyn § 6.
Påbud
Ingen påbud
Ingen vilkår.
Et centralt mål med den sociale indsats er, at borgerne i videst muligt omfang inkluderes i samfundslivet. Uddannelse og/eller beskæftigelse er et
væsentligt aspekt heri. Det er derfor væsentligt, at tilbuddet med udgangspunkt i de mål, der er for de enkelte borgere, og under hensyn til
borgernes behov og forudsætninger stimulerer borgernes udvikling og læring med henblik på at understøtte paratheden og mulighederne for
uddannelse og/eller beskæftigelse for borgerne. Uddannelse og beskæftigelse omfatter såvel ordinær grundskole, uddannelse og beskæftigelse
som forskellige former for særlige grundskole-, uddannelses- og beskæftigelsestilbud eller samværs- og aktivitetstilbud. For børn under den
skolepligtige alder er dagtilbud et væsentligt element i forhold til barnets udvikling og læring. Det er desuden vigtigt, at tilbuddet forpligter sig i de
samarbejdsrelationer, der er nødvendige for at understøtte, at målene for borgernes uddannelse og/eller beskæftigelse opnås.
Bedømmelse af tema
Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet anvender relevante faglige tilgange og metoder i forhold til målgruppen, og at tilbuddet arbejder
ud fra en klar målgruppebeskrivelse og målsætning.
Der opstilles, i samarbejde med borgere og handlekommuner, konkrete, individuelle mål, som dokumenteres, evalueres og justeres
kontinuerligt og systematisk.
Ydermere vurderes det, at tilbuddet opnår positive resultater og samarbejder med relevante aktører, for derved at øge indsatsen
yderligere.
Gennemsnitlig bedømmelse 3
Kriterium 1
Tilbuddet støtter borgerne i at udnytte deres fulde potentiale i forhold til skolegang, uddannelse og beskæftigelse.
Bedømmelse af kriterium
Socialtilsynet bedømmer, at tilbuddet arbejder med afsæt i en tydelig målgruppebeskrivelse systematisk med faglige tilgange og
metoder, der fører til positive resultater for borgerne.
Indikator 1.a
Tilbuddet opstiller i samarbejde med borgerne konkrete, individuelle mål i forhold til at understøtte borgernes skolegang, uddannelse,
beskæftigelse eller samværs- og aktivitetstilbud, og der følges op herpå.
Bedømmelse 3
Bedømmelse af Indikator 1.a
Indikatoren bedømmes til at være i middel grad opfyldt. I bedømmelsen er der lagt vægt på, at det af en fremsendt opholdsplan fra
Forsorgshjemmet og interview med medarbejdere og borgere samstemmende fremgår, at der udarbejdes opholdsplaner, hvori mål
for beskæftigelse og uddannelse kan indgå, samt at det af 4 fremsendte opholdsplaner og interview med såvel medarbejdere som
afdelingsleder fra Det Alternative Plejehjem (DAP) fremgår, at der ikke opstilles mål for dagtilbud. De borgere, der er på §110 pladser
på DAP og får kontanthjælp, er tilknyttet jobcenter, men at de visiteres i tilbuddet for at få omsorg og pleje og derfor opstilles der
heller ikke mål for uddannelse og beskæftigelse for disse borgere, jf. oplysninger fra afdelingsleder. Medarbejdere på
Forsorgshjemmet fortæller, at de inden for 14 dage efter borgernes flytning udarbejder opholdsplan i samarbejde med borgeren og
med udgangspunkt i de mål myndighed har opstillet i § 141 handleplan. Det overordnede mål er, at borgernes understøttes til at
kunne bo i egen bolig, og at der kan være forskellige fokuspunkter i denne støtte. Ikke alle borgere ønsker at have en handleplan jf. SEL
§ 141. Af den fremsendte opholdsplan fra Forsorgshjemmet fremgår, at borgeren har en § 141 handleplan. Det fremgår, at borgeren
ønsker arbejde, men har fået besked om der ikke er noget før næste år. Det fremgår ikke i opholdsplanen, hvordan borgeren ellers
understøttes i sit ønske. Det fremgår af interview med en borger, at borger har mål om beskæftigelse, og har i den forbindelse dagens
dato et møde med jobcenter for at drøfte muligheder. En anden borger fortæller, at borger høj sandsynligt vil blive tilkendt
førtidspension og borger har andre mål, der skal arbejdes med.
Indikator 1.b
Borgerne er i dagtilbud, grundskoletilbud, uddannelse, beskæftigelse, eller samværs- og aktivitetstilbud. Medfølgende børn på voksentilbud er i
dag- eller grundskoletilbud.
Bedømmelse 3
Bedømmelse af Indikator 1.b
Indikatoren bedømmes at være opfyldt i middel grad. I bedømmelsen er der lagt vægt på, at det af interview med borgere fremgår, at
der arbejdes på, at en borger får et beskæftigelse og en anden borger får førtidspension. Der er lagt vægt på, at medarbejdere
fortæller, at nogle borgere på Forsorgshjemmet har beskæftigelse eller aktivitet, men at der også er borgere, der ikke deltager i
aktivitet/beskæftigelse. Afdelingsleder og medarbejdere fra Forsorgshjemmet fortæller samstemmende, at flere borgere udfører
enten køkkenopgaver eller hjælper pedellen, og at der gives arbejdsdusør for disse opgaver. Der er lagt vægt på, at det af interview
med afdelingsleder vedrørende Det Alternative Plejehjem fremgår, at borgerne ikke er i dagtilbud.
Et centralt mål med den sociale indsats er at understøtte, at borgerne i så høj grad som muligt indgår i sociale relationer og lever et selvstændigt
liv i overensstemmelse med egne ønsker og behov. Et væsentligt led heri er, at tilbuddet medvirker til, at borgerne sikres mulighed for personlig
udvikling og aktiv deltagelse i sociale aktiviteter og netværk, herunder at tilbuddet understøtter børnene og/eller de unge i at deltage i
fritidsaktiviteter. Det er vigtigt, at tilbuddet medvirker til, at borgerne opnår de kompetencer, som dette kræver, og opnår færdigheder, der kan
lette den daglige tilværelse, forbedre borgernes livskvalitet og fremme de enkelte borgeres mulighed for så vidt muligt at kunne klare sig selv. For
børn og/eller de unge gælder det, at tilbuddet forbereder dem til et selvstændigt voksenliv. Det er væsentligt, at tilbuddets indsats og aktiviteter er
rettet imod disse mål, og at det afspejles i tilbuddets åbenhed mod samt involvering i og af det omkringliggende lokal- og civilsamfund. Det er
ligeledes centralt for borgernes selvstændighed og relationer, at tilbuddet understøtter borgerne i deres relationer til familie og øvrige netværk. For
børn og unge er det væsentligt, at tilbuddet har opmærksomhed på at understøtte gode relationer til eventuelle søskende og til venner. Det er
desuden centralt, at børnene og/eller de unge har en fortrolig relation til en eller flere voksne, der har en positiv betydning for deres liv.
Bedømmelse af tema
Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet understøtter, at borgerne i så vidt muligt indgår i sociale relationer og lever et selvstændigt liv.
Socialtilsynet vurderer, at der med udgangspunkt i borgerens egne ønsker arbejdes med kompetencer i forhold til mere selvstændig
levevis. Socialtilsynet vurderer, at der er et stort fokus på at understøtte borgernes kompetencer i forhold til socialt samspil. Borgene
præsenteres for relevante tilbud i det omgivende samfund, og der arrangeres aktiviteter såvel i det omgivende samfund som internt i
tilbuddet, ligesom der er fokus på at italesætte normer for hensigtsmæssig adfærd i forbindelse med konkrete situationer.
Socialtilsynet vurderer, at borgerne med udgangspunkt i deres ønsker understøttes i deres relationer til deres pårørende.
Gennemsnitlig bedømmelse 4
Kriterium 2
Tilbuddet styrker borgernes kompetencer til at indgå i sociale relationer og opnå selvstændighed.
Bedømmelse af kriterium
Socialtilsynet vurderer, at det en del af tilbuddets målsætning er at styrke kompetencer til at opnå selvstændighed, og at tilbuddet i
høj grad arbejder med dette. Socialtilsynet vurderer, at sociale kompetencer indgår som mål i opholdsplan eller mål for opholdet, og
at tilbuddet med udgangspunkt i borgernes ønsker støtter og motiverer borgerne til deltagelse i aktiviteter både inden for og uden for
tilbuddet. Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet arrangerer og motiverer til deltagelse i sociale aktiviteter internt i tilbuddet med henblik
på, at borgerne øver sig i socialt samvær. Det vurderes, at tilbuddet understøtter borgernes egne ønsker og behov for kontakt til og
samvær med øvrige borgere i tilbuddet, sociale netværk uden for tilbuddet og pårørende relationer, med udgangspunkt i den enkelte
borgers behov og muligheder.
Indikator 2.a
Tilbuddet opstiller i samarbejde med borgerne konkrete, individuelle mål i forhold til at understøtte udvikling af borgernes kompetencer til at
indgå i sociale relationer og leve et så selvstændigt liv som muligt, og der følges op herpå.
Bedømmelse 5
Bedømmelse af Indikator 2.a
Indikatoren bedømmes at være i meget høj grad opfyldt. Socialtilsynet vægter i bedømmelsen, at medarbejdere oplyser, at
Forsorgshjemmet i samarbejde med den enkelte borger udarbejder opholdsplan inden for 14 dage efter borgerens flytning. I
opholdsplanen opstilles konkrete indsatsmål og delmål omkring øget selvstændighed og udvikling af sociale kompetencer. Dette
gøres under hensyntagen til borgernes ønsker og ressourcer. Overordnet mål for borgerne er søgning af bolig, og der er fokus på ,at
borgerne opholder sig i kort periode på tilbuddet og får støtte til at søge bolig og få placering i egen bolig. Medarbejdere tilføjer, at
mens borgerne venter på at finde bolig, støtter medarbejdere dem til udvikling af sociale kompetencer og selvstændighed. Det
fremgår af en fremsendt opholdsplan, at borgeren selv giver udtryk for ønske for hjælp/ikke hjælp til forskellige indsatser. Det fremgår
ligeledes af interview med 2 borgere, at de fortæller, at deres ønsker for støtte og hjælp står i deres opholdsplaner. Det vægtes, at
medarbejdere vedrørende opfølgning af målene oplyser, at de holder samtale med hver enkelt borger og følger op på målene, når det
giver mening. Nogle målene kan eksempelvis følge op efter en kort tid og andre mål efter lidt længere tid. Dette kommer også an på,
hvordan borgeren har det. Medarbejdere fortæller, at de ser hver enkelt borger mindst en gang om dagen. I samtalerne anvender
kontaktpersoner/medarbejdere motiverende samtale og har fokus på at styrke borgernes sociale kompetencer og selvstændighed.
Udgangspunktet er, at borgerne selv tager ansvar på deres eget liv og dermed mere selvstændighed, men medarbejdere hjælper efter
borgernes ønsker og behov. Eksempelvis kan de ledsage borgere til kommunale samtaler eller lægebesøg, psykiatribesøg og lign, hvis
borgeren ønsker det. Vedrørende Det Alternative Plejehjem fremgår det af udleveret materiale, at målet kommer til udtryk i et mål om
en selvstændig og stabil tilværelse og støtte til socialt samvær. Eksempelvis, "at borgeren på sigt kan vedligeholde sin bolig mere
selvstændigt", " borgeren kan vælge sundere alternativer til kost", "borgeren går i bad oftere og motiveres til at indgå i forskellige
sociale fællesskaber i huset", "borgerren kan benytte toilettet og ikke kun bruge toiletstolen, for at udvikle hendes fysisk".
Medarbejdere fortæller, at der afholdes opfølgningsmøde for borgerne en gang om året. For deres § 110 sker normalt efter 3 og 6
måneder.
Indikator 2.b
Borgerne indgår i sociale aktiviteter i det omgivende samfund.
Bedømmelse 3
Bedømmelse af Indikator 2.b
Indikatoren bedømmes til i middel grad at være opfyldt. I bedømmelsen er der lagt vægt på, at det af interview med en borger
fremgår, at borgeren har politiskinteresser og deltager i nogle arrangementer. Borgerens fritidsinteresser er boksning og vil snart
begynde med boksning. En anden borger fortæller, at borgeren ikke indgår i sociale aktiviteter i det omgivende samfund. Borgeren
fortæller, at borgeren tidligere har ødelagt alt for sig selv og føler sig ikke velkommen noget sted i det omgivende samfund. Borgeren
har plan til at flytte til en anden ny ved hjælp af tilbuddet. Der er lagt vægt på, at det af interview med borger vedrørende Det
Alternative Plejehjem fremgår, at borgeren har mulighed for at komme til musikstudiet og være sammen med nogle venner og gå til
ishockeykamp. En anden borger fortæller, at borgeren ikke har interesser til at komme ud, men at borgeren har mulighed for at gå en
tur. Der er lagt vægt på, at medarbejdere fra Forsorgshjemmet fortæller, at de forsøger at motivere borgerne til at deltage i forskellige
aktiviteter inden for og uden for tilbuddet. De fortæller endvidere, at der er fokus på at arrangere ture ud af huset bl.a. fiske- og
bowlingture. Borgeren har også selv mulighed for at arrangere ture ud af huset. De fortæller, at pædagogstudenten i forbindelse med
et pædagogisk forløb har lavet en tur til museum med en borger. Der er ligeledes lagt vægt på, at der i tilbuddet er en idrætshal som
KRAFT centeret benytter, og at denne også kan benyttes af borgere fra tilbuddet. Der er også lagt vægt på, at det af interview med
afdelingsleder fremgår, at der er fokus på, hvilket tilbud der er i det omgivende samfund og at motivere borgerne til at benytte dem,
f.eks. Kirkens Korshærs tilbud og Cafe Finns paraply. Afdelingsleder tilføjer, at efterforsorgs medarbejder kender mange aktiviteter og
projekter i byen, hvilket efterforsorgs borgere bliver præsenteret for. Der er lagt vægt på, at medarbejdere vedrørende Det Alternative
Plejehjem (DAP) fortæller, at de understøtter borgerne i deres ønsker om deltagelse i aktiviteter uden for huset. Men borgerne ønsker
sjældent at komme ud. De tilføjer, at borgerne kan bedre rumme aktiviteter, der foregår internt f.eks. en grillaften, julefrokost eller
arrangement i forbindelse med en fodboldkamp i fjernsynet. Vedrørende § 110 pladser på (DAP) fortæller medarbejdere, at de er i
kort tid og deres primære mål med deres ophold er at få omsorg og pleje og blive parat til at flytte ind i deres bolig igen. De indgår
derfor næsten ikke i sociale aktiviteter i det omgivende samfund. Enten de ikke ønsker det eller ikke har ressourcer.
Indikator 2.c
Borgerne har med udgangspunkt i deres ønsker og behov kontakt til og samvær med deres familie og netværk i dagligdagen.
Bedømmelse 4
Bedømmelse af Indikator 2.c
Indikatoren bedømmes at være i høj grad opfyldt. I bedømmelsen er der lagt vægt på, at det af interview med borgere fremgår, at en
borger har kontakt til sit netværk og samvær med sine børn. Borgeren kan selv administrere kontakten. En anden borger fortæller, at
borgeren overhoved ikke har kontakt til sin familie og netværk. Borgeren flytter evt. til en anden by for at kunne danne et nyt netværk.
Der er lagt vægt på, at medarbejdere fra Forsorgshjemmet fortæller, at borgerne altid i forbindelse med opholdsplanen spørges til
kontakt med pårørende, og at tilbuddet understøtter kontakt og samvær, hvis det er borgerens ønske, og hvor det vurderes at have
et formål og give mening. De tilføjer, at nogle borgere ønsker, at de understøttes i kontakten med deres pårørende, medens andre
ikke har lyst til det. Medarbejdere fortæller konkrete eksempler på arbejdet med de familiære relationer. Eksempelvis har en borger
efter tilbuddets anbefaling skrevet et digt til sin mor. I weekender må borgerne have overnatte gæster (netværk) efter aftale med
medarbejdere. Afdelingsleder fortæller, at borgernes netværk efter borgernes ønske inviteres til fødselsdag og julearrangementer. I
bedømmelsen er der ligeledes lagt vægt på, at det af interview med borgere vedrørende Det Alternative Plejehjem (DAP) fremgår, at
en borger har kontakt med sin søster og svoger og en anden borger har næsten ingen kontakter og ønsker heller ikke. Det vægtes, at
medarbejdere fra DAP fortæller, at borgernes familie og netværk gerne må komme på besøg og også overnatte. Men de oplever, at
borgerne ofte ingen kontakt til deres familie og netværk.
Det er afgørende for kvaliteten i tilbuddet, at der er et klart formål med indsatsen, og at tilbuddets metoder medvirker til at sikre borgernes trivsel
og resulterer i den ønskede udvikling for borgerne. Det er derfor væsentligt, at tilbuddet kan redegøre for dets målsætning, målgruppe(r) og
metoder. Herunder er det vigtigt, at tilbuddet kan redegøre for, hvordan og i hvilken grad de valgte metoder bidrager til opnåelse af de konkrete
mål, som tilbuddet i samarbejde med borgerne sætter for de enkelte borgeres udvikling og trivsel. De konkrete mål skal ses i sammenhæng med
de mål, der er opstillet fra de anbringende eller visiterende kommuner. Endvidere er det afgørende for kvaliteten, at tilbuddet arbejder med
resultatdokumentation og kan sandsynliggøre, at deres indsats opnår en forventet og positiv effekt.
Bedømmelse af tema
Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet anvender relevante faglige tilgange og metoder i forhold til målgruppen, og at tilbuddet arbejder
ud fra en klar målgruppebeskrivelse og målsætning.
Der opstilles, i samarbejde med borgere og handlekommuner, konkrete, individuelle mål, som dokumenteres, evalueres og justeres
kontinuerligt og systematisk.
Ydermere vurderes det, at tilbuddet opnår positive resultater og samarbejder med relevante aktører, for derved at øge indsatsen
yderligere.
Gennemsnitlig bedømmelse 4,5
Kriterium 3
Tilbuddet arbejder med afsæt i en tydelig målgruppebeskrivelse systematisk med faglige tilgange og metoder, der fører til positive resultater for
borgerne
Bedømmelse af kriterium
Socialtilsynet bedømmer, at tilbuddet arbejder med afsæt i en tydelig målgruppebeskrivelse systematisk med faglige tilgange og
metoder, der fører til positive resultater for borgerne.
Indikator 3.a
Tilbuddet anvender faglige tilgange og metoder, der er relevante i forhold til tilbuddets målsætning og målgrupper.
Bedømmelse 5
Bedømmelse af Indikator 3.a
Socialtilsynet bedømmer, at tilbuddet i meget høj grad anvender faglige tilgange og metoder, der er relevante i forhold til tilbuddets
målsætning og målgrupper, hvilket redegøres for af medarbejdere og ledelse, som også giver relevante eksempler herpå.
Indikator 3.b
Tilbuddet dokumenterer resultater med udgangspunkt i konkrete, klare mål for borgene til løbende brug for egen læring og forbedring af
indsatsen.
Bedømmelse 5
Bedømmelse af Indikator 3.b
Socialtilsynet bedømmer, at tilbuddet i meget høj grad dokumenterer resultater med udgangspunkt i konkrete, klare mål for borgerne
til løbende brug for egen læring og forbedring af indsatsen.
Medarbejdere oplyser ved interview, at der arbejdes med dokumentation af indsatsen, hvilket understøttes af stikprøvekontrol af
dokumentationen ved tilsynet.
Indikator 3.c
Tilbuddet opnår positive resultater i forhold til opfyldelsen af de mål, visiterende kommuner har opstillet for borgernes ophold.
Bedømmelse 3
Bedømmelse af Indikator 3.c
Socialtilsynet bedømmer, at tilbuddet i middel grad opnår positive resultater i forhold til opfyldelsen af de mål, visiterende
handlekommuner har opstillet for borgernes ophold.
Medarbejderne oplyser ved interview, at de arbejder ud fra mål i handleplanen, men ikke med resultatdokumentation.
Heroverfor står, at ledelsen ved interview oplyser, at tilbuddet opnår resultater, men at det er små mål, som kan være svære at se,
hvilket er et vilkår for målgruppen.
Indikator 3.d
Tilbuddet samarbejder aktivt med relevante eksterne aktører for at understøtte, at målene for borgerne opnås.
Bedømmelse 5
Bedømmelse af Indikator 3.d
Socialtilsynet bedømmer, at tilbuddet i meget høj grad samarbejder aktivt med relevante eksterne aktører for at understøtte, at
målene for borgerne opnås, hvilket oplyses af ledelse og medarbejdere.
Side
Det er afgørende for kvaliteten, at tilbuddet understøtter borgernes fysiske og mentale sundhed og trivsel. Det er herunder vigtigt, at tilbuddets
viden og indsats i forhold til borgernes sundhed og trivsel modsvarer målgruppens behov. Det kan for eksempel være i forhold til kost, motion,
rygning og uhensigtsmæssig brug af rusmidler. Det er endvidere vigtigt, at tilbuddet respekterer borgernes værdighed, autonomi og integritet og
herunder sikrer borgernes medinddragelse samt selv- og medbestemmelse vedrørende beslutninger om dem selv samt hverdagen i tilbuddet. Et
væsentligt led heri er, at tilbuddet i sin pædagogiske indsats har fokus på at forebygge magtanvendelser, herunder dokumenterer og anvender
viden fra eventuelle magtanvendelser til løbende læring og forbedring af indsatsen. Desuden er det væsentligt, at tilbuddet forebygger vold og
overgreb. Herunder er det vigtigt, at tilbuddets medarbejdere både har relevant faglig viden om forebyggelse af vold og overgreb set i forhold til
tilbuddets målgruppe, og at de kan handle hensigtsmæssigt ved bekymring, mistanke eller viden om overgreb.
Bedømmelse af tema
Socialtilsynet vurderer, at borgerne mødes med respekt og anerkendelse, og at der i tilbuddet er stort fokus på dette. Socialtilsynet
vurderer, at tilbuddet har fokus på at sikre borgerens medinddragelse og indflydelse på sit eget liv gennem blandt andet udarbejdelse
af opholdsplan og involvering af eksterne aktører. Det vurderes, at tilbuddet understøtter borgernes selv- og medbestemmelse
gennem inddragelse tilpasset målgruppens ressourcer og behov. Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet understøtter borgernes fysiske
og mentale trivsel, og at borgerne generelt trives i tilbuddet. Borgerne støttes til relevante sundhedsydelser og tilbydes deltagelse i
sociale fællesskaber i tilbuddet. Det vægtes, at der i den tværfagligt sammensatte personalegruppe er stor viden om målgruppen, og
at der er fokus på at indhente viden ved behov enten gennem relevante samarbejdspartnere eller gennem kompetenceudvikling.
Socialtilsynet vurderer, at der i tilbuddet er fokus på at forebygge vold og overgreb gennem en konfliktnedtrappende tilgang og
gennem brug af redskabet Brøset. Socialtilsynet vurderer, at der arbejdes med husregler med henblik på omsorg for den enkelte
borger samt med henblik på at forebygge vold og overgreb.
Gennemsnitlig bedømmelse 4,55
Kriterium 4
Tilbuddet understøtter borgernes selv- og medbestemmelse
Bedømmelse af kriterium
Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet understøtter borgernes selv- og medbestemmelse og tilpasser form for inddragelse efter
borgernes behov og ressourcer. Det vurderes, at tilbuddet har fokus på den motiverende og rehabiliterings tilgang, og at borgeren i
sidste ende selv er hovedaktøren. De interviewede borgere bekræfter oplevelsen af at være involveret og respekteret. Det vægtes, at
borgene giver udtryk for, at de er med i udarbejdelse af indholdet i opholdsplan, opfølgning og involvering af øvrige
samarbejdspartnere. Socialtilsynet vurderer, at borgeren bliver mødt med en anerkendende og respektfuld tilgang. Socialtilsynet
vurderer på baggrund af interview med begge afdelingsledere, at der er et stort ledelsesmæssigt fokus på, at borgernes
medbestemmelse og respekt for borgerne er en grundlæggende del af kulturen.
Indikator 4.a
Borgerne bliver hørt, respekteret og anerkendt.
Bedømmelse 5
Bedømmelse af Indikator 4.a
Indikatoren bedømmes til at være i meget høj grad opfyldt. I bedømmelsen er der lagt vægt på, at det af interview med borgere fra
Forsorgshjemmet fremgår, at borgerne oplever, at de høres, respekteres og anerkendes, og at de er tilfredse med den måde de får
hjælp fra medarbejderne. De udtaler ligeledes, at opholdsplanen bygger på at lytte til borgerne om deres ønske og behov. Der er lagt
vægt på, at interviewede medarbejdere fortæller, at de tager udgangspunkt i at være imødekommende, og at borgerne bliver hørt,
respekteret og anerkendt. De tilføjer, at dette ikke betyder, at borgerne altid får deres vilje, husreglen skal respekteres. Eksempelvis
skal gæsterne gå kl. 22. Nogle borgere synes, at det er træls, men det er væsentligt, at regler overholdes med hensyn til alle borgere.
Medarbejdere nævner også, at borgerne også bliver hørt i månedlige beboermøder. En borger, beboers formand, har ansvar for at
samle ris og ros fra de borgere, der ikke kan komme til beboermødet. Der er lagt vægt på, at det af interview med en borger fra Det
Alternative Plejehjem (DAP) fremgår, at borger føler sig godt tilpas i tilbuddet og oplever, at borger selv har indflydelse på sin hverdags
struktur. Det fremgår af observation af en anden borger, at borger mødes hvor borgeren er og støttes efter borgerens eget ønske.
Det er ligeledes lagt vægt på, at afdelingsleder vedrørende DAP oplyser, at leder har stor fokus på, at borgerne bliver hørt, respekteret
og anerkendt og i den forbindelse blev sidste år alle personale, undtagen en, sagt op. Lederen har ansat en koordinator i midlertidig
stilling i perioden 1. januar indtil 1. juli. Koordinatorens rolle er at implementere tilbuddets anvendte tilgange og metoder og være
behjælpeligt til at have stort fokus på borgernes trivsel herunder en stor lydhørhed og forståelse for den enkelte borger.
Indikator 4.b
Borgerne inddrages i og har indflydelse på beslutninger vedrørende sig selv og hverdagen i tilbuddet i overensstemmelse med deres ønsker og
behov.
Bedømmelse 4
Bedømmelse af Indikator 4.b
Indikatoren bedømmes til at være i høj grad opfyldt. I bedømmelsen er der lagt vægt på, at det af interview med medarbejdere
vedrørende Forsorgshjemmet fremgår, at der på tilbuddet er beboermøde 1 gang om måned, hvor afdelingsleder deltager hver gang
og borgerne har mulighed for at udtrykke sig og få svar med det samme. Der udarbejdes referat hver gang. Dette hænges på
opslagstavlen, så alle har mulighed for at orientere sig, hvad der er besluttet. For at motivere borgerne til at deltage i beboermøder,
forsørger medarbejdere at skabe en hyggelig stemning med kaffe og kage, jf. oplysning fra medarbejdere. Det vægtes, at
medarbejdere og borgere samstemmende giver udtryk for, at borgere er med i udarbejdelse af deres egen opholdsplan, de kan selv
stille mål og de er med i opfølgning på delmålende gennem samtaler. Det fremgår af interview med borgere, at de har indflydelse på
beslutninger vedrørende sig selv. I bedømmelsen er der ligeledes lagt vægt på, at medarbejdere vedrørende Det Alternative Plejehjem
(DAP) beskriver, at der ikke afholdes beboermøder, men borgerne har stor indflydelse på deres hverdag, bl.a. vedrørende hvilke
aktiviteter de vil deltage og hvad de vil helst have til morgenmad og frokost. Medarbejdere fortæller, at der i tilbuddet er stor
lydhørhed og forståelse for den enkelte borger og dens ønske og behov. De beskriver, at der er fokus på borgernes mulighed for at
have indflydelse på sin egen hverdag, ligeledes mulighed for at være med i beslutninger vedrørende hele huset, bl. a. fælles aktiviteter.
De beskriver dog, at ikke alle borgere kan bidrage med.
Kriterium 5
Tilbuddet understøtter borgernes fysiske og mentale sundhed og trivsel
Bedømmelse af kriterium
Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet har fokus på borgernes fysiske og mentale sundhed og trivsel. Det vægtes, at de borgere
socialtilsynet taler med giver deres uforbeholdne tilfredshed med den støtte og opbakning, de oplever fra den samlede
medarbejdergruppe. Det vurderes, at viden og indsats om borgernes mentale og fysiske trivsel modsvarer målgruppens behov. Det
vægtes, at der i tilbuddet ansat både social og faglig uddannede personale. Socialtilsynet vurderer, at borgerne har mulighed for at få
støtte og vejledning efter deres eget ønske og behov af medarbejdere. I vurdering tillægges det vægt, at tilbuddet har et tæt og godt
samarbejde med de relevante eksterne samarbejdspartnere.
Indikator 5.a
Borgerne trives i tilbuddet.
Bedømmelse 4
Bedømmelse af Indikator 5.a
Indikatoren bedømmes til at være i høj grad opfyldt. I bedømmelsen er der lagt vægt på, at de interviewede borgere giver udtryk for,
at de får den hjælp de har brug for. De oplever, at medarbejdere er gode til at lytte til dem og de er imødekommende og
omsorgsfulde. De fortæller, at medarbejdere kommer og banker på, hvis de ikke ser dem i løbet af dagen. En borger fortæller dog, at
borger ikke trives mellem andre borgere, da borger føler, at borger har andre udfordringer end de andre borgere. Det er første gang,
vedkommende benytter af et forsorgshjem. Borger ønsker bedre hygiejnisk på tilbuddet. Det vægtes, at medarbejdere kan redegøre
for borgernes trivsel. De giver nogle eksempler for, hvordan de kan se, at borgerne mistrives, og hvordan de håndterer det. De
oplyser, at de oplever, at de skaber gode relationer til borgerne og giver dem tryghed. Medarbejdere tilføjer, at de har fokus på
borgernes ensomhed og motiverer dem til at indgå i et nyt netværk. De fortæller, at de er 7 faste medarbejdere samt en
pædagogstuderende, der deler vagterne og har tid til at tale med borgerne og hjælper dem. 4 medarbejdere dækker weekenderne.
Det fremgår af interview med afdelingsleder, at der i tilbuddet er ansat en medarbejder i forbindelse med efterforsorg. I
bedømmelsen er der ligeledes lagt vægt på, at det af oplysninger vedrørende Det Alternative Plejehjem (DAP) fremgår, at interviewede
borgere fortæller, at de er tilfredse med tilbuddet. Det vægtes, at det af interview med leder og medarbejdere vedrørende DAP
fremgår, at næsten alle personale er skiftet ud i forbindelse med fokus på borgernes trivsel. Leder oplyser, at hun fra 2 år siden kunne
bemærke, at huset mangler en del kompetence med henblik på positive resultater. Dette har været baggrund for ændring af
personalegruppe. Processen er i gang men ikke er endnu færdig. Der er ansat en koordinator på tilbuddet for at implementere af
resultatdokumentation og for at være behjælpelig i forhold til kulturændring på DAP. Medarbejdere fortæller, at de er blevet bedre til
at arbejde med målet for borgere jf. § 110 på DAP. Dette betyder bedre trivsel i tilbuddet. Afdelingsleder og AMR har været på den
årlige temadag for AMR og arbejdsmiljøledere, hvor Dorte Birkmose var gæstelærer og en stor inspiration for, hvordan tilbuddet
undgår at komme til at arbejde forrående, jf. oplysning fra afdelingsleder. Medarbejdere nævner, at borgernes trivsel påvirkes, når
borgerne får afslag på et ønske. Eksempelvis når de ønsker at få medicinen tidligere end lægen har givet tillad.
Indikator 5.b
Borgerne har med støtte fra tilbuddet adgang til relevante sundhedsydelser.
Bedømmelse 5
Bedømmelse af Indikator 5.b
Indikatoren bedømmes til at være i meget høj grad opfyldt. I bedømmelsen er der lagt vægt på, det af interview med medarbejdere
vedrørende Forsorgshjemmet fremgår, at personalet ledsager borgere til læge eller andre sundhedsydelser, såfremt borger ønsker
det, og der vurderes et behov derfor i forhold til f.eks. formidling. De fortæller, at tilbuddets socialsundhedsassistent doserer medicin
i dagvagter. I weekender dækkes denne opgave af 2 andre medarbejdere, som har kompetence. De fortæller ligeledes, at borgerne
henvises til gratis tandlæge, og Klinik Korshærs sygeplejerske kan kontaktes i forbindelse med borgernes sundhedsforhold. Det
vægtes, at en borger fortæller, at tilbuddet har arbejdet på, at borger blev henvist til psykiater. I bedømmelsen er der ligeledes lagt
vægt på, at medarbejdere vedrørende Det Alternative Plejehjem fortæller, at de ledsager borgere til læge efter borgernes ønske.
Lægerne kommer også i mange tilfælde til borgerne, der kommer desuden hjemmesygeplejerske til borgerne. Medarbejdere fortæller,
at de følger op i forhold til læge- og tandlæge besøg.
Indikator 5.c
Tilbuddets viden og indsats vedrørende borgernes fysiske og mentale sundhed modsvarer borgernes behov.
Bedømmelse 5
Bedømmelse af Indikator 5.c
Indikatoren bedømmes til at være i meget høj grad opfyldt. I bedømmelsen er der lagt vægt på, at det af interview med borgere
fremgår, at borgere udtrykker tilfredshed med personalets viden og indsats i forhold til deres fysiske og mentale sundhed. Der er lagt
vægt på, at det af interview med medarbejdere på begge afdelinger fremgår, at medarbejder har sundhedsfaglig uddannelse og viden,
der modsvarer borgernes behov, og at medarbejdere beskriver, at de ud fra de anvendte faglige tilgange har stor fokus på borgernes
fysiske og mentale sundhed. Medarbejdere fra Forsorgshjemmet fortæller, at de har fokus på kost og god mad i balance, og motiverer
og opfordrer borgerne til at være aktive i hverdagen. De tilføjer, at alle faste medarbejdere har været på 8 timers medicinskursus i
forhold til borgernes symptomer. Det fremgår af interview med medarbejdere, at borgerne efter eget ønske kan understøttes til at
stoppe med sit misbrug. Afdelingsleder oplyser, at der laves tirsdagsgennemgang med hensyn til hygiejnisk og der arbejdes med ADL
træning med borgerne. Efter borgernes ønske er tilbuddet i gang med at skifte madleverandør. Borgerne kan selv lave mad, hvis de
ønsker det. Der købes varmmad til aftensmad. Medarbejdere fra Det Alternative Plejehjem oplyser, at tilbuddet søger om 3 stillinger,
social/sundhedsfaglige personer. De tilføjer, at der er fokus på en bedre tværfaglig-personalegruppe.
Kriterium 6
Tilbuddet forebygger magtanvendelser
Bedømmelse af kriterium
Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet forebygger magtanvendelser gennem konfliktnedtrappende kommunikation, og at redskabet
Brøset bruges i forbindelse med forebyggelse samt læring.
Indikator 6.a
Tilbuddets pædagogiske indsats understøtter, at magtanvendelser så vidt muligt undgås.
Bedømmelse 5
Bedømmelse af Indikator 6.a
Indikatoren bedømmes til at være i meget høj grad opfyldt. I bedømmelsen er der lagt vægt på, at det af interview med leder vedr. Det
alternative plejehjem fremgår, at tilbuddets pædagogiske indsats, der understøtter, at magtanvendelse så vidt muligt undgås,
omhandler konfliktnedtrappende kommunikation; fokus på hvad medarbejderens adfærd betyder; fokus på borgerens ressourcer og
at være guidende i forhold til borgerens dagsform. Det fremgår af interview med leder, at der ikke siden seneste tilsyn er forekommet
tilfælde af magtanvendelse i Det alternative plejehjem. Det vægtes, at det af interview med borgere fra begge afdelinger fremgår, at
magtanvendelser ikke forekommer.
Indikator 6.b
Tilbuddet kan håndtere eventuelle magtanvendelser ved at dokumentere og følge op på disse med henblik på løbende læring og forbedring af
indsatsen.
Bedømmelse 5
Bedømmelse af Indikator 6.b
Indikatoren bedømmes til at være i meget høj grad opfyldt I bedømmelsen er der lagt vægt på, at det af interview med leder vedr. Det
alternative plejehjem fremgår, at medarbejderne er informeret om, hvad der defineres som magtanvendelse, og at der løbende
drages læring af konfliktsituationer gennem Brøset.
Kriterium 7
Tilbuddet forebygger vold og overgreb
Bedømmelse af kriterium
Socialtilsynet vurderer, at der i tilbuddet er et stort fokus på at forebygge vold og overgreb. Der lægges i vurderingen vægt på, at der
arbejdes bevidst med en konfliktnedtrappende tilgang og kommunikation. Der lægges også vægt på, at der i tilbuddet er husregler
med henblik på at forebygge vold og overgreb. Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet har relevant kriseberedeskab i tilfælde, at der sker
overgreb. Det vægtes, at der i tilbuddet arbejdes med Brøst, og konfliktnedtrappende metoder ved optræk til konflikt.
Indikator 7.a
Tilbuddets pædagogiske indsats understøtter, at der ikke forekommer vold eller overgreb i tilbuddet.
Bedømmelse 4
Bedømmelse af Indikator 7.a
Indikatoren bedømmes til at være i høj grad opfyldt. I bedømmelsen er der lagt vægt på, at det af interview med borgere fremgår, at
borgerne stort set kan enes indbyrdes. Borgere fortæller dog, at der en gang imellem sker konflikter borgerne imellem, dette skete
eksempelvis i sidste weekend. Når sker uro i tilbuddet, lukker personalet hovedbygningen, så borgerne skal ringe, når de skal komme
ind og tale med personalet. Det vægtes, at medarbejdere fortæller, at tilbuddet understøtter, at der ikke forekommer vold eller
overgreb ved at have regler mod, at der kommer udefra kommende gæster efter kl. 22. Borgerne må godt besøge hinanden
indbyrdes. Det fremgår af interview med medarbejdere, at en anerkendende tilgang og bevidsthed om kommunikationen
understøtter, at der ikke forekommer mange konflikter mellem borgere og medarbejdere. Det fremgår af interviewet med
medarbejdere, at medarbejderne har lært konflikthåndtering. En del har været på kursus, andre har lært det gennem deres
uddannelse eller tidligere arbejdsplads, fortæller medarbejdere. I MUS er der mulighed for at søge relevante kurser hvis man ønsker
det, tilføjer medarbejdere. De tilføjer ligeledes , at der kan være verbale overgreb fra borgere i forbindelse med frustration hos
borgere. Der arbejdes med Brøset og laves handleplan derud fra, ligesom dette overleveres ved overlap. Ved konflikter borger-borger
vurderes det, om personalet skal kontakte politiet, fortæller medarbejdere. Politiet kommer meget hurtigt. Borgerne kan også selv
vælge at melde til politiet. Medarbejdere fortæller, at der i tilbuddet ligger kriseberedskab og retningslinje for konflikthåndtering. Kan
man ikke løse konflikten mellem borgerne så forlader man stedet. Der er mulighed for at låse døren i hovedbygning i den slags
situationer. Alle medarbejdere bærer overfaldsalarm, og der er altid to medarbejdere til stede ved besøg i borgernes lejligheder,
ligesom der er sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med samtale med borgere i samtalerum. Der er lagt vægt på, at det af
interview med medarbejdere fra Det Alternative Plejehjem fremgår, at der sjældent forekommer konflikt i tilbuddet. De fortæller, at
der er mulighed for kollegial faglig sparring samt ledelses sparring i tilfælde af udsat for verbal overgreb fra borgerne. Medarbejdere
kan ligeledes få supervision efter behov i den forbindelse. De tilføjer, at en del af medarbejdere har været på LA2 kursus ved
Socialstyrelsen. Der anvendes konfliktnedtrappende sprog og omsorg for at forebygge overgreb. Der er desuden lagt vægt på, at det
af interview med begge afdelingsleder fremgår, at det drøftes i personalegruppen, når der har være en konfliktfyldt episode med en
borger.
En væsentlig forudsætning for kvaliteten af sociale tilbud er en hensigtsmæssig organisering samt en kompetent og ansvarlig ledelse. En
kompetent og ansvarlig ledelse er blandt andet kendetegnet ved at drive tilbuddet fagligt og økonomisk forsvarligt, sætte rammerne for tilbuddets
strategiske udvikling og varetage den daglige drift.
Bedømmelse af tema
Det er socialtilsynets vurdering, at tilbuddet i overvejende grad har en hensigtsmæssig organisering samt en kompetent og ansvarlig
ledelse, der driver tilbuddet fagligt og økonomisk forsvarligt.
Det vurderes, at ledelsen formår at sætte rammerne for tilbuddets strategiske udvikling og varetage den daglige drift.
Gennemsnitlig bedømmelse 3,9
Kriterium 8
Tilbuddet har en kompetent ledelse
Bedømmelse af kriterium
Socialtilsynet bedømmer, at tilbuddet i høj grad har en kompetent ledelse.
I bedømmelsen lægges vægt på, at dele af ledelsen mangler relevant grunduddannelse.
Der lægges også i bedømmelsen vægt på, at der pågår relevant efteruddannelse for ledelsen, og at tilbuddet benytter sig af
supervision og sparring.
Indikator 8.a
Ledelsen har relevante kompetencer i forhold til at lede tilbuddet.
Bedømmelse 4
Bedømmelse af Indikator 8.a
Socialtilsynet bedømmer, at ledelsen i høj grad har relevante kompetencer i forhold til at lede tilbuddet.
Det ses i CV for ledelsen af tilbuddet, at de delvist har relevante kompetencer. Således ses det i CV for leder af Esbjerg Forsorgshjem,
at denne mangler socialfaglig grunduddannelse og erfaring med målgruppen og tilbuddet målsætning. Leder oplyser, at denne siden
sin ansættelse har været i en: "stejl læringskurve" og: "læner sig op ad" medarbejdere i forhold til den socialfaglige del af arbejdet. Det
oplyses også, at der ikke er socialfaglig støtte at hente for hos leder for medarbejderne, men at de kan få støtten i den supervision der
tilbydes. Leder oplyser, at være efteruddannet i socialfaglige metoder.
Det ses også, at leder er gået i gang med at gennemføre en diplomuddannelse i ledelse.
Medarbejdere oplyser ved interview, at de oplever, at ledelsen har relevante kompetencer i forhold til at lede tilbuddet.
Det ses i CV for leder for Det alternative Plejehjem, at denne har relevante kompetencer i forhold til at lede tilbuddet.
Indikator 8.b
Tilbuddet benytter sig af ekstern faglig supervision eller anden form for sparring for ledelse og medarbejdere.
Bedømmelse 5
Bedømmelse af Indikator 8.b
Socialtilsynet bedømmer, at tilbuddet i meget høj grad benytter sig af ekstern supervision eller anden form for sparring for ledelse og
medarbejdere.
Medarbejdere og ledelse oplyser, at tilbuddet benytter sig af supervision på begge afdelinger. Der ud over oplyser ledelsen, at de
sparrer med hinanden på daglig basis.
Kriterium 9
Tilbuddets daglige drift varetages kompetent
Bedømmelse af kriterium
Socialtilsynet bedømmer, at tilbuddets daglige drift i middel grad varetages kompetent.
I bedømmelsen lægges vægt på, at såvel personalegennemstrømning og sygefravær er på et højere niveau end sammenlignelige
arbejdspladser.
Der lægges også vægt på, at borgerne mødes af medarbejdere med relevante kompetencer.
Indikator 9.a
Borgerne har, i forhold til deres behov, tilstrækkelig kontakt til personale med relevante kompetencer.
Bedømmelse 5
Bedømmelse af Indikator 9.a
Socialtilsynet bedømmer, at borgerne i meget høj grad i forhold til deres behov, har kontakt til personale med relevante kompetencer,
da det oplyses ved interview af borgere, medarbejdere og ledelse.
Indikator 9.b
Personalegennemstrømningen på tilbuddet er ikke på højere niveau end sammenlignelige arbejdspladser.
Bedømmelse 2
Bedømmelse af Indikator 9.b
Socialtilsynet bedømmer, at personalegennemstrømningen på tilbuddet er på et højere niveau end sammenlignelige arbejdspladser.
Det ses i seneste opgivelser på Tilbudsportalen af personalegennemstrømningen, at den er på 33,34 %, hvilket er på et højere niveau
end sammenlignelige arbejdspladser.
Indikator 9.c
Sygefraværet blandt medarbejderne er ikke på højere niveau end sammenlignelige arbejdspladser.
Bedømmelse 3
Bedømmelse af Indikator 9.c
Socialtilsynet bedømmer, at sygefraværet blandt medarbejderne er højere end sammenlignelige arbejdspladser.
Det ses på Tilbudsportalen af de senest oplyste tal for medarbejdernes sygefravær, at det er 16 dage, hvilket er højere end
sammenlignelige arbejdspladser.
Ledelsen oplyser følgende i høringssvar: Pkt. 9.C. Der står det gennemsnitlige sygefravær er på 16 dage, hvilket ikke er korrekt. I
perioden fra februar 19 til januar 20 er gennemsnittet på 11 dage.
Det er afgørende for kvaliteten i tilbuddet, at tilbuddets medarbejdere har de faglige, relationelle og personlige kompetencer, der er nødvendige i
forhold til tilbuddets målsætninger og målgruppe, de metoder tilbuddet anvender, samt borgernes aktuelle behov. Herunder skal børn og unge
sikres en tryg hverdag og opvækst med nære og stabile relationer. Udover tilbuddets aktuelle kompetenceniveau er det vigtigt, at tilbuddet har
strategisk fokus på, hvordan de nødvendige kompetencer sikres på såvel kort som langt sigt, samt hvordan eventuelle specialistkompetencer kan
tilvejebringes. Det er et vigtigt aspekt af kvaliteten af et tilbud, at medarbejderne møder borgerne med respekt for den enkeltes behov og
forudsætninger samt har fokus på borgernes retssikkerhed.
Bedømmelse af tema
Socialtilsynet vurderer, at tilbuddets medarbejdere har de nødvendige faglige, relationelle og personlige kompetencer.
Medarbejdergruppen er på baggrund af målgruppens behov tværfagligt sammensat, og der tilbydes relevante kurser og uddannelser
i forhold til metoder og tilgange i arbejdet med målgruppen. Socialtilsynet vurderer, at medarbejdernes kompetencer kommer til
udtryk i et anerkendende samspil med borgerne, hvor medarbejderne har fokus på at opbygge et tillidsfuldt samarbejde med den
enkelte borger med respekt for borgerens ønsker og behov.
Gennemsnitlig bedømmelse 5
Kriterium 10
Tilbuddets medarbejdere besidder relevante kompetencer i forhold til målgruppens behov og tilbuddets metoder
Bedømmelse af kriterium
Socialtilsynet vurderer, at medarbejderne besidder relevante kompetencer i forhold til målgruppen. Der lægges i vurderingen vægt
på, at medarbejdergruppen er tværfagligt sammensat med medarbejdere med relevante uddannelser, og at sammensætningen sker
ud fra målgruppens behov. Der lægges vægt på, at medarbejdernes uddannelser suppleres med kurser, der er relevante i forhold til
målgruppen, og at der benyttes sparring og supervision som videndeling og kompetenceudvikling. Der lægges vægt på, at
medarbejdernes kompetencer kommer til udtryk i et anerkendende samspil med borgerne, hvor medarbejderne har fokus på at
opbygge et tillidsfuldt samarbejde med respekt for den enkelte borgers ønsker og behov.
Indikator 10.a
Medarbejdergruppen har samlet set relevant uddannelse, opdateret viden og erfaring med målgruppen og tilbuddets metoder.
Bedømmelse 5
Bedømmelse af Indikator 10.a
Indikatoren er i meget høj grad opfyldt. I bedømmelsen er der lagt vægt på, at det fremgår af fremsendt materiale og interview med
medarbejdere, at personalegruppen er tværfagligt sammensat af socialrådgivere, pædagoger og social- og sundhedsassistent.
Desuden nævner medarbejderne en vicevært, der er rigtig god til at tale med borgerne, og det fremgår af fremsendt materiale, at der
er ansat ergoterapeuter i tilbuddet. Det fremgår, at hovedparten af medarbejderen har en social- eller sundhedsfaglig uddannelse.
Desuden er der lagt vægt på, at medarbejderne fortæller, at mange i medarbejdergruppen har den narrative uddannelse, og at der
lige er blevet tilbudt kursus i forhold til efterforsorg. Medarbejderne fremhæver, at de nyere ansatte sparrer med medarbejdere med
mere erfaring. Der er lagt vægt på, at medarbejderne i interview fortæller, at den samlede medarbejdergruppe har de relevante
kompetencer, der bl.a. er at kunne støtte borgerne i at navigere rundt i forskellige kommunale støttesystemer, og hjælpe borgerne
med at få den støtte, som borgerne selv synes, borgeren har behov for. Der er lagt vægt på, at det fremgår af fremsendt materiale
vedrørende Esbjerg Forsorgshjem, at medarbejderne samlet set har meget relevante kurser. Det fremgår, at der i
medarbejdergruppen er medarbejdere der bl.a. har kurser vedrørende socialpsykiatri, motivationsarbejde, voldsforebyggelse og
konflikthåndtering, medicinadministration og arbejde med sindslidende og misbrug. Der er lagt vægt på, at medarbejderne fortæller,
at der er gode muligheder for kursusdeltagelse. For ½ år siden var der kursus i Neuropædagogik, og en medarbejder tager en
kandidatuddannelse. Endelig fremhæver medarbejderne, at supervision bruges som kompetenceudvidelse. Der er lagt vægt på, at det
fremgår af interview med leder, at der på Det alternative plejehjem er ansat sundhedsfagligt personale, der har kompetencer til bl.a.
medicinhåndtering og plejeopgaver, som der er mange af. Leder fremhæver medarbejdernes kompetencer til at opbygge et tillidsfuldt
samarbejde mellem borger og medarbejdere, og at leder for at supplere den sundhedsfaglige personalegruppe har planlagt at
ansætte en medarbejder med ergoterapeut- eller pædagoguddannelse med henblik på øget fokus på aktiviteter. I forhold til
magtanvendelse fortæller leder, at medarbejderne netop gennemgår forløb om voldsforebyggelse og risikovurdering.
Indikator 10.b
Det er afspejlet i medarbejdernes samspil med borgerne, at medarbejderne har relevante kompetencer.
Bedømmelse 5
Bedømmelse af Indikator 10.b
Indikatoren bedømmes til at være i meget høj grad opfyldt. I bedømmelsen er der lagt vægt på, at borger fra Det alternative plejehjem
fortæller i interview, at personalet har gode kompetencer, og at "de vil gøre det så godt som muligt". Der er også lagt vægt på, at
borger fra forsorgshjemmet fortæller, at nogle medarbejdere er gode til "bare at gå ned og få en snak". Borger fortæller, at borger
bruger personalet til "fis og ballade". Det der bliver sagt menes på en kærlig måde, og det er med til at skabe tillid, siger borger, der
også fortæller, at borger grundlæggende har tillid til at personalet vil hjælpe borger. Der er lagt vægt på, at medarbejderne i interview
fortæller, at det afspejler sig i medarbejdernes samspil med borgerne, at de har de rette kompetencer ved, at borgerne henvender sig
til medarbejderne samt i den måde, medarbejdere og borgere snakker sammen på, som er uformel og let. Medarbejderne
fremhæver, at samspillet afspejler, at medarbejderne er gode til et relations arbejde, der bygger på, at medarbejderne sætter sig ind i
den enkelte borgers livssituation og udviser respekt, ydmyghed og ligeværdighed i relationen. Desuden fremhæver medarbejderne, at
det prioriteres, at der er tid til at tage sig af det, der sker i øjeblikket for en borger. Der er lagt vægt på, at det fremgår af observation
på tilsynsdagen, at der er en let, munter og i flere tilfælde drillende stemning i samspillet mellem borgere og personale.
Side
De fysiske rammer udgør en central del af et tilbud, både som ramme om borgernes liv og som ramme om den indsats, der finder sted. Det er
derfor væsentligt, at tilbuddets omgivelser, indretning, faciliteter og stand understøtter målgruppens behov og formålet med indsatsen, herunder
at de fysiske rammer inde og ude tilgodeser borgernes trivsel og tryghed samt ret til privatliv.
Bedømmelse af tema
Socialtilsynet vurderer, at de fysiske rammer understøtter formålet med indsatsen og tilgodeser borgernes trivsel. Socialtilsynet
vurderer, at de fysiske rammer, hvad angår tilbuddet pladser for længerevarende ophold, understøtter borgernes behov for privatliv
og tryghed i egne lejligheder og mulighed for socialt samvær i velindrettede fællesarealer. Socialtilsynet vurderer, at de fysiske
rammer, hvad angår tilbuddet pladser efter lov om social service § 110, understøtter formålet med borgernes ophold, idet der er
mulighed for at træne en mere selvstændig levevis samt deltagelse i socialt samspil. Socialtilsynet vurderer, at tilbuddets sportshal,
der også benyttes af andre borgere, understøtter borgernes mulighed for socialt samvær med borgere fra det omgivende samfund.
Gennemsnitlig bedømmelse 5
Kriterium 14
Tilbuddets fysiske rammer understøtter borgernes udvikling og trivsel
Bedømmelse af kriterium
Socialtilsynet vurderer, at de fysiske rammer understøtter borgernes udvikling og trivsel. Socialtilsynet vurderer, at borgerne trives i
de fysiske rammer. Socialtilsyent vurderer, at de fysiske rammer understøtter formålet med borgernes ophold. Der er mulighed for at
træne mere selvstændig levevis og deltagelse i sociale samspil. Desuden giver den tilhørende idrætshal, der benyttes af KRAFT
centeret mulighed for socialt samvær med borgere fra den omgivende samfund.
Indikator 14.a
Borgerne trives i de fysiske rammer.
Bedømmelse 5
Bedømmelse af Indikator 14.a
Indikatoren bedømmes til at opfyldt i meget høj grad. I bedømmelsen er der lagt vægt på, at det fremgår af interview med borgere, at
de trives i de fysiske rammer. Borger fra Esbjerg Forsorgshjem fortæller, at "værelset er helt fint med bad og toilet", og borger fra Det
alternative plejehjem udtrykker meget stor begejstring for sin lejlighed og lille have. Begge borgere fortæller, at de benytter
fællesstuerne i forbindelse med spisning. Borger på Det alternative plejehjem fortæller, at det er hyggeligt at spise sammen og få
sludret. Interviewet borger på Esbjerg Forsorgshjem fortæller, at borger sjældent opholder sig i fællesstuen, og at det er afhængigt af,
hvem der ellers er til stede. Der er lagt vægt på, at det fremgår af interview med afdelingsledere, at borgerne trives i de fysiske
rammer. Afdelingsleder fortæller vedrørende forsorgshjemmet, at borgerne generelt trives bedst først på måneden, medens nogle
borgere sidst på måneden udtrykker ønske om større restriktioner i forhold til adgang for udefrakommende til området. Der er lagt
vægt på, at det fremgår af interview med afdelingsledere, at der er fokus på borgerens trivsel i de fysiske rammer. Vedrørende Det
alternative plejehjem fortæller afdelingsleder konkret eksempel på istandsættelse af lejlighed for at øge borgers trivsel, og vedrørende
forsorgshjemmet fortæller afdelingsleder, hvordan fællesstuen er indrettet efter indhentede ønsker fra borgerne.
Indikator 14.b
De fysiske rammer og faciliteter imødekommer borgernes særlige behov.
Bedømmelse 5
Bedømmelse af Indikator 14.b
Indikatoren bedømmes til at være opfyldt i meget høj grad. I bedømmelsen er der lagt vægt på, at interviewede borgere giver udtryk
for, at de fysiske rammer og facilitetere imødekommer deres behov. Der er lagt vægt på, at afdelingsleder fra forsorgshjemmet
fortæller, at de fysiske rammer understøtter, at målet med opholdet er at flytte i egen bolig, og at det er et midlertidigt ophold. Leder
siger i interview, at de nye fysiske rammer i højere grad end de gamle rammer signalerer, at boligen er en øvebane, hvor borgeren kan
træne forskellige færdigheder. Afstand mellem borgernes boliger og service- og fællesfaciliteter betyder, at boformen i højere grad
ligner borgerens kommende boform, idet borgerne bliver trænet i selv at opsøge hjælp, sige nej til uønskede gæster og overholde
almindelige regler for ro om natten. Opstår der problemer i forhold til noget af det nævnte, danner det baggrund for en snak med
borgeren om, hvordan borgeren kan styrkes i at mestre situationen. Afdelingsleder pointerer, at medarbejderne også er opsøgende,
og at der er daglig registrering af, om borgerne er set, Afdelingsleder fortæller, at en del af øvelsen i at bo alene omhandler at kunne
lukke sin dør og sætte grænser i forhold til uønsket besøg. Tidligere var der større restriktioner i forhold til uønskede gæster, hvilket
nogle borgere kan ønske sig specielt sidst på måneden, medens de typisk først på måneden nyder den øgede frihed. Leder tilføjer, at
det stadig er reglen, at gæster melder sig i døren, og at nattevagten holder øje med, om der kommer gæster om natten, men tilføjer
samtidig, at de fysiske rammer ikke udelukker folk, der vil ind, at komme ind. Der er lagt vægt på, at det fremgår af interview med leder
og medarbejder vedrørende Esbjerg Forsorgshjem, at der i tilbuddet er en idrætshal, hvor der er mulighed for bordtennis, badminton
og træne med en boksepude. Hallen benyttes også af KRAFT centeret, fortæller leder og medarbejder.
Indikator 14.c
De fysiske rammer afspejler, at tilbuddet er borgernes hjem.
Bedømmelse 5
Bedømmelse af Indikator 14.c
Indikatoren bedømmes til at være opfyldt i høj grad. I bedømmelsen er der lagt vægt på, at det fremgår af observation samt af
interview med borger i Det alternative plejehjem, at borgers lejlighed er indrettet med personlige ting, som borgeren selv har valgt
eller ønsket sig.
Bedømmelse af tema
Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet har den fornødne økonomiske kvalitet, herunder at tilbuddet er økonomisk bæredygtigt, tilbuddets økonomi giver mulighed for den fornødne kvalitet i tilbuddet i forhold til pris/målgruppe der er gennemsigtighed med tilbuddets økonomi.
Gennemsnitlig bedømmelse
Økonomi 1
Er tilbuddet økonomisk bæredygtigt?
Bedømmelse af kriterium
JA: Offentlige tilbud skal indsende den kommunale eller regionale revisions beretning om kommunens eller regionens regnskab til
Socialtilsynet, men er ikke omfattet af kravet om revideret regnskabsaflæggelse. Vurderingen af disse tilbuds økonomiske
bæredygtighed er derfor foretaget på baggrund af budgetter, nøgletal og eventuelle supplerende oplysninger om tilbuddets økonomi.
Det er i den forbindelse vurderet, at der er et rimeligt forhold mellem den forventede omsætning og tilbuddets omkostninger. Da
kommunale og regionale tilbud desuden er oprettet ved politisk beslutning, hvorefter kommunalbestyrelse eller regionsråd er
ansvarlig for understøttelse af driften, og da en betydelig del af disse tilbud er forpligtet af regionale rammeaftaler mv. er tilbuddet
samlet set vurderet bæredygtigt.
Økonomi 2
Giver tilbuddets økonomi mulighed for den fornødne kvalitet i forhold til prisen og målgruppen?
Bedømmelse af kriterium
JA: Vurderingen af tilbuddets mulighed for at levere den fornødne kvalitet i forhold til prisen og i forhold til målgruppen er foretaget på
baggrund af tilbuddets budget. Centrale nøgletal i budgettet, herunder vedrørende normering og midler til kompetenceudvikling,
afspejler tilbuddets metoder samt planer for faglig udvikling, hvorfor det er vurderet, at tilbuddets økonomi giver mulighed for den
fornødne kvalitet i forhold til prisen og målgruppen.
Økonomi 3
Er der gennemsigtighed med tilbuddets økonomi?
Bedømmelse af kriterium
JA: Det er vurderet, at tilbuddets økonomi har den fornødne gennemsigtighed. Tilbuddet har indberettet seneste budget og nøgletal
til Tilbudsportalen.